Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

KU Derude: De menneskelige forsøgskaniner

De studerer for at få lov at hjælpe syge mennesker. Men allerede nu bidrager de ved at lægge krop til videnskabelige forsøg

Nogle arbejder på café eller er receptionister for at supplere SU’en. Men Kirstine og Mortens studiejob er at være forsøgskaniner.

Mange eksperimenter inden for sundhedsvidenskaben kræver velvillige forsøgspersoners deltagelse. Derfor kan man altid i medicinernes studenterblad, MOK, og på Panums opslagstavler finde efterlysninger af folk der vil lægge krop til mere eller mindre smertefulde forsøg.

Honorarerne ligger typisk fra 400 kr. og opefter hvilket plejer at kunne lokke de fattige studenter til.

Kirstine har ofte lagt hofteskål til knoglemarvsforskning. Ved at bore ind gennem ryggen og hoften med en syleagtig kanyle har læger taget små bidder ud af marven i Kirstines hofteknogle.

»Det gør ikke så ondt, og knoglemarven gendannes jo,« siger hun.

Andre siger dog at udtagning af knoglemarv er noget af det mest smertefulde selv om det foregår under lokalbedøvelse. Kirstine har kun deltaget i knoglemarvsforsøg, men til gengæld er hendes hofte blevet piercet i alt 10-12 gange i tre forskellige forsøg, fortæller hun.

Hendes studiekammerat Morten har medvirket i fem forsøg. Han fik engang sprøjtet proteiner fra en bakterie ind i blodet – efter et halvt døgns faste – fordi nogle fysiologer ville undersøge immunresponset.

På de to gange tolv timer forsøget varede, fik han udtaget fire muskelbiopsier fra hvert lår og otte fra mavens fedtvæv. Et par uger efter blev hele forsøget gentaget, hvorfor Morten vænnede sig til at betragte sin krop som en nålepude.

Fed kost
En anden gang skulle Morten spise fed kost. I en hel måned bestod 60 procent af hans kost af fedt.

»Det var lidt svært at køre ned. Normalt smager røget makrel på rugbrød jo godt, men 200 gram makrel uden rugbrød eller andet er lidt for meget.«

Derfor lærte Morten også nogle nye madopskrifter, fx kunne en ‘smuldredej’ af 50 gram margarine og en spiseskefuld mel sagtens bruges til en tærte med fyld af ost, løg og creme fraiche pyntet med en cherrytomat.

I hele perioden blev det ene ben trænet intensivt mens det andet skulle være inaktivt, og som om det ikke var nok, fik han også her udtaget biopsier fra lårenes muskler. Fordi kalorieindtaget nøje var afstemt efter hans normale indtag, tog han ikke på.

Efter nogen overtalelse lader Morten bukserne falde så vi kan se arrene fra otte muskelbiopsier – i hvert lår, vel at mærke.

Vi får også lov at se de lilla mærker fra de otte fedtbiopsier der pryder hans maveskind lige under navlen.

Gør det for pengene
De to forsøgskaniner mener begge at det er godt at kunne gøre gavn i medicinsk forskning. Men samtidig er de dog også enige om at de ikke ville gøre det hvis de ikke fik penge for det.

Morten har i alt fået 20.000 kr. ud af forsøgene mens Kirstines forsøg giver mellem 400 og 1.000 kr. pr. gang. Til gengæld har hun overstået det på en halv time.

Ingen af de to har været nervøse for om forsøgene kunne skade dem.

»Forskerne og laboranterne har jo vidst hvad de havde med at gøre,« siger de samstemmende. Der er dog forsøg de ikke har lyst til at medvirke i.

Morten vil ikke lægge knoglemarv til videnskaben som Kirstine har gjort.
»Infektionsrisikoen er lidt for stor,« mener han.

Til gengæld skal Kirstine ikke nyde noget af at deltage i samme forsøg som Morten, for som hun siger:

»Muskelbiopsier giver sådan nogle grimme ar på benene.«

Derimod er de på linje når det gælder andre forsøg. Selv om de godt er klar over at mængderne er uskadelige, vil de ikke have radioaktiv væske ind i blodet.

Begge lægger de endvidere vægt på at stoffer og metoder skal være kendte og afprøvede på andre mennesker forud for forsøgene. Derfor takker de også pænt nej til afprøvning af ny medicin.
Hvervet som forsøgskanin er ikke de to medicinstuderendes eneste jobs.

Som medicinstuderende har man adgang til stillinger via de studerendes organisation FADL som nattevagt hos intensivpatienter og meget andet.

Kirstine, der læser på 11. semester, har uddannet sig til børneventilatør og hjælper for tidligt fødte børn på Rigshospitalet med at trække vejret.
Morten, der kun er nået til tredje semester, er vagt på de medicinstuderendes edb-sal.

Seneste