KU-forsker i centrum af Galathea-storm

Bølgerne er gået højt efter forskningsskibet Galathea vendte tilbage til hjemlige farvande, og professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet (KU) og togtleder på dele af rejsen er havnet midt i orkanens øje.

Morgenavisen Jyllands-Posten har nemlig klaget til rektor på KU over en kronik hun er medforfatter af i Berlingske Tidende hvor hun kritiserer mediekonceptet for Galathea Ekspeditionen. Blandt andet mener hun at nogle få danske medier reelt har haft monopol på at skrive om rejsen og har forment alle andre medieselskaber adgang ombord.

John Martinsen, chef for Direktørsekretariatet på KU, bekræfter at rektoratet har modtaget en henvendelse angående Katherine Richardson der nu får mulighed for at forklare sig hvorefter rektor vil svare Jyllands-Posten.

Ufrivillig hovedperson
Henrik Thomsen, chefredaktør på Jyllands-Posten, ønsker ikke at udtale sig om sagen, men det fremgår dog af JP`s evalueringsrapport at avisen mener at kronikken er fuld af faktuelle fejl og urigtige påstande. »Alle danske medier har haft muligheden for at deltage i Galathea Ekspeditionen. Forud for ekspeditionen blev samtlige medier inviteret med, men kun mediepartnerne tog imod invitationen. Præmissen er altså lodret forkert,« står der i rapporten.

Klagen får ikke Katherine Richardson til at ændre sin opfattelse »Det kan godt være der har været en udbudsrunde, men nogle medier er blevet givet rettigheder som ekskluderer andre. Fire medier har reelt dækket turen, mens alle andre er blevet holdt ude,« siger hun.

Hun afviser at der er tale om en konflikt mellem hende og de andre forskere på den ene side og JP på den anden. »Jyllands-Posten har tilsyneladende ikke fået det ud af turen som avisen forventede, og det har været en evig kilde til konfrontation og spændinger undervejs. JP har erklæret ekspeditionsfonden og søværnet krig, og jeg er røget ind i slipstrømmen fordi jeg har skrevet en kronik som nogen ikke kan lide,« siger Katherine Richardson.

Jordomsejlingen var oprindeligt Jyllands-Postens ide, men Dansk Ekspeditionsfond overtog rettighederne til mediedækningen for 1,5 millioner kroner samtidig med at JP fik to ekstra pladser ombord og ret til at udpege et medlem af fondens bestyrelse.

Alle kunne byde
Ifølge Jens Claus Hansen, sekretariatetschef for Dansk Ekspeditionsfond, er det korrekt at der blev gennemført en udbudsrunde hvor alle medier havde mulighed for at byde ind.

Målsætningen var at få så mange og så brede medier med som muligt under hensyntagen til det begrænsede antal pladser. Der skulle et tv-medie med på turen, men da Danmarks Radio ikke ønskede at deltage, måtte de andre medier tage over med TV2 Vejret i spidsen.

»Jeg er enig med Katherine Richardson i at formidlingen kunne have været bedre end tilfældet er. Jeg kan ikke forstå at man ikke greb chancen for at lave mere tv fra jordomsejlingen, men der ligger heldigvis masser af råbånd, så jeg håber stadig at nogen på et tidspunkt laver film,« siger han.

Carsten Broder Hansen, medlem af bestyrelsen i Danske Videnskabsjournalister, mener at Jyllands-Posten næppe er uden skyld i problemerne med formidlingen. Han synes at det ville have været naturligt at et medlem af foreningen var blevet inviteret med, men der kom aldrig en henvendelse. »Jyllands-Posten satte sig meget tungt på projektet fra starten, og dagbladene var ikke interesseret i at få andre end deres egne journalister med ombord,« siger han.

Ugennemtænkt koncept
Katherine Richardson mener at det største problem for formidlingen af Galathea-ekspeditionen var at det ikke stod klart hvilke budskaber man gerne ville have ud. »Et eller andet sted var der nogen der ikke tænkte konceptet ordentligt igennem fra starten. Man har ikke gjort sig klart hvem man gerne ville formidle til, og hvilke budskaber man gerne ville ud med. Vi skal ikke styre hvad medierne skriver. Men man kunne godt have gjort sig klart om man ville underholde eller fortælle om resultater eller om processen ved at være forsker. Det hele blev en pærevælling.«

Hun undrer sig specielt over at der ikke var tv-dækning af forskningstogtet. Hvis man virkelig gerne ville have de unge til at interessere sig mere for naturvidenskab, ville det da være oplagt at bruge de unges foretrukne medie. Men var det de unge man gerne ville ud til, eller var der en anden dagsorden?

For stort fokus på fejl
En af dem der har kritiseret Galathea-ekspeditionen, er journalisten Anders Lund Madsen. Han foreslog i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet at man skulle have erobret et stykke af Antarktis for at gøre ekspeditionen mere eventyrlig og appellerende til de unge. »Jeg er meget enig med Anders Lund Madsen, for jeg synes heller ikke at vi fik det ud af det som jeg havde håbet. Men vi havde forskellige forventninger til hvad vi skulle have ud af det. Det han taler om, er underholdning og har ikke noget med forskning at gøre, men jeg forstår godt hans frustration,« siger Katherine Richardson.

Mange af de historier som slog igennem i medierne, handlede om ting der gik galt undervejs. For eksempel da nogle forskere tabte noget udstyr. Og den type historier bygger blandt andet på journalisternes manglende kendskab til forskernes hverdag. »Når man lever af at kaste dyrt elektronisk udstyr på en tynd wire ud i havet – og saltvand og elektronisk udstyr er ikke gode venner – så går det altså galt. Ikke kun engang imellem, men stort set hver dag. Og det store fokus på ulykker fjerner fokus fra det spændende ved forskning som er processen.«

Man kunne have gjort mere for at bygge bro mellem forskerne og journalisterne, mener Katherine Richardson. Man kunne for eksempel have haft coaching ombord, og på den måde hjulpet formidlingen. Så kunne der måske være kommet flere historier om hvad det vil sige at forske. Men når det så er sagt, ser Katherine Richardson stadig ekspeditionen som en kæmpe succes. »Det er utrolig nemt i Jantelovens hjemland at være kritisk over for projektet. Men i de fremmede havne vi kom til, var de målløse over at vi kunne få så stort et projekt op at stå. Det er typisk dansk med alt det fnidder-fnadder om hvad vi ikke fik. Herregud, der er da ting der kunne have været bedre. Men hvis man opfylder alle sine mål, så har man ikke sigtet højt nok. Nu har vi i stedet lært noget som vi kan bruge senere hen.«