KU-forskere leder efter liv i støvet på Mars

Morten Bo Madsen forsker i magnetisk støv, men hans nuværende forskningsprojekt må siges at være alt andet end støvet.
Han er til daglig lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet (KU), men i øjeblikket befinder han sig i NASA’s kontrolcenter i Pasadena, Californien, hvor han stort set arbejder i døgndrift på den igangværende mission til Mars.

Roveren Curiosity, et yderst avanceret fjernstyret køretøj, der vejer næsten 900 kilo og er på størrelse med en bil, landede på den røde planet den 6. august, efter at have tilbagelagt 566 millioner kilometer gennem rummet på en rejse, der begyndte den 26. november sidste år.

Morten Bo Madsens Mars-gruppe på KU er et af blot syv ikke-amerikanske forskningsprojekter, som omtrent samtidig med opsendelsen blev udvalgt af NASA til at deltage blandt i alt 149 indsendte forslag.

Morten Bo Madsen beskriver selve landingen »som meget spændende og en smule nervepirrende«.

Adskillige landingsfartøjer er nemlig forulykkede i historiens løb. NASA Polar-landeren styrtede ned på Mars den 3. december 1999, og i januar 2012 mistede russerne Phobos-Grunt-rumsonden, allerede inden den var nået ud af jordens atmosfære.

Curiosity har kostet 13 milliarder kroner, så det var med god grund, at der udbrød vild jubel blandt de cirka 500 forskere og ingeniører i NASA’s kontrolcenter, da roveren lod høre fra sig for første gang fra Mars.

»Pulsen var høj under selve landingen, fordi man ved, hvor meget der står på spil – i dette tilfælde var det kulminationen af næsten ti års arbejde for hundredvis af dedikerede mennesker. Oplevelsen er en smule surrealistisk; det føles så stort, at man ligesom trækker lidt ind i sig selv og bare absorberer oplevelserne – måske det bedst kan sammenlignes med at overvære en fødsel,« siger Morten Bo Madsen.

Rødt støv er nøglen

Han tilføjer, at det mest spændende i virkeligheden nok er at se de allerførste billeder fra et sted, som ingen nogensinde har set før.

Stedet er krateret Gale, der er 154 kilometer i diameter og har fem kilometer høje sider. Bjerget, Mount Sharp, rager cirka 5,5 kilometer op midt i krateret.

Morten Bo Madsen forklarer, at landingsstedet er nøje udvalgt, da der i de nederste lag af Mount Sharp findes nogle af de ældste sedimenter på Mars med en alder på måske 3,5 milliarder år. Dengang var der i perioder flydende vand på planetoverfladen.

KU-forskernes undersøgelser skal forbedre forståelsen af den historiske udvikling af miljøet på Mars, ikke mindst om der tidligere har været betingelser, hvorunder livet kunne udvikle sig.

Her spiller det røde Mars-støv ifølge Morten Bo Madsen også en rolle. Tidligere undersøgelser, blandt andet ved hjælp af dansk-byggede magnet-instrumenter, har vist, at Mars-støvet er magnetisk, fordi det indeholder magnetit. Det er de større støvpartikler, der er magnetiske, men det er de fine små støvpartikler, der er mest røde. De små har samtidig en tendens til at tiltrække vandmolekyler og organiske forbindelser.

»Vi ved dog endnu ikke, hvorfor støvet har præcis den farve, det har. Meget groft sagt skyldes farven, at mineralerne er rustet, men det præcise svar på, hvor farven kommer fra, vil kræve en identifikation af de jernholdige forbindelser. Lykkes det, kan vi fortælle historien om det miljø, der eksisterede dengang partiklerne blev dannet, og om hvad de har gennemgået gennem Mars-overfladens lange historie,« siger Morten Bo Madsen.

Han tilføjer, at der ikke er ret meget af det fine støv, som KU-forskerne er ude efter i området, og da de har brug for cirka 200 milligram til deres forsøg, er det en vanskelig operation, de er ude på.

Først skal de ud fra roverens billeder udvælge et egnet område og derefter skyde med en laser på jorden. Ved at analysere spektrene i det lys, der dannes, kan de bestemme grundstofsammensætningen. Hvis området er det helt rigtige, styrer de roveren derhen og tager en prøve, som de kan analysere nærmere med det såkaldte røntgendiffraktometer, et instrument der sidder inde i køretøjet sammen med 75 kilo andet videnskabeligt udstyr.

Alt virker

Curiosity sendte de første panoramafotos hjem den 14. august, og forskerne har testet roverens energikilde, en såkaldt radioisotopgenerator, samt motorerne på hvert af de seks hjul. Ny software er blevet uploadet, og man har afprøvet de avancerede instrumenter ombord.

Forskerne affyrede blandt andet en kraftig laserstråle med det såkaldte ChemCam mod en sten på størrelse med en tennisbold. Stenens blanke overflade gik i opløsning, hvorefter man kunne analysere dens kemiske sammensætning.

Den 23. august kørte Curiosity sine første seks meter på Mars. Nogle få meter fremad efterfulgt af en let pirouette på stedet og yderligere nogle meter i bakgear.

Den har nu kørt mere end 36 m på overfladen og bevæger sig i øjeblikket i retning mod området kaldet Glenelg 400 meter øst-sydøst for landingsstedet, hvor det er optimalt at foretage den første boring i grundfjeldet.

Det første års tid skal roveren fortrinsvis køre omkring i bunden af Gale-krateret, men næste sommer vil NASA forsøge at køre en syv kilometer lang rute op ad Mount Sharp og ende 400 meter over den nuværende position.
Morten Bo Madsen er ovenud begejstret for, hvordan missionen har udviklet sig set med KU-øjne, da der allerede nu er kommet en smule relevant data tilbage til jorden.

Inden landingen regnede han med, at der måske ville gå op til et års tid, inden de fik den helt rigtige prøve, men nu ser det ud til, at det vil ske meget tidligere i missionen.

Følg Marsgruppens blog på
http://www.nbi.ku.dk/forskningsgrupper/mars/english/msl-blog-danish/

Og seneste nyt fra Curiosity på
http://mars.jpl.nasa.gov/msl/news/whatsnew

clba@adm.ku.dk