KU-forskere søger skrækhistorier om peer review

De danske universiteter udgav mere end 20.000 peer reviewede forskningspublikationer sidste år. Oftest er bedømmelsen fra forskernes fagfæller med til at højne kvaliteten, men i et ukendt antal tilfælde går tingene helt skævt.

Det kan i værste fald føre til, at manuskripter fejlagtigt censureres, eller at fejlbehæftet eller direkte videnskabelig uredelig forskning publiceres.

De tilfælde, hvor det ender med »groteskerier«, som Sune Auken, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og Bertil F. Dorch, leder af Forskerservice ved Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice, KUBIS, udtrykker det, vil de to nu have frem i lyset.

De arbejder således på en undersøgelse med arbejdstitlen »Fagfælde? Når peer review går galt«, som de håber at få udgivet.

»Det er ikke meningen at bekæmpe peer review, men blot at belyse medaljens bagside ved at drage nogle af historierne frem – og se, om der kan drages nogen lære ud af dem«, siger Sune Auken.

Grobund for hævn og censur

Ifølge faglitteraturen er det ofte et problem, at reviewerne er anonyme, og at det er deres kollegers arbejde, som de bedømmer.

Godt nok giver det en bedømmer mulighed for at udtrykke sin ærlige mening uden at måtte frygte for repressalier, men anonymiteten kan også udnyttes af bedømmeren til at komme med en urimelig eller tendentiøs kritik, uden at vedkommende behøver at forsvare sit standpunkt.

Også konkurrenceforhold imellem kolleger kan påvirke bedømmelsen, for eksempel hvis revieweren har en personlig interesse i, at en bestemt kollega eller et bestemt synspunkt fremmes eller undertrykkes.

Det kan ligeledes være vanskeligt at trænge igennem med nye synspunkter og teorier, der bryder med etablerede antagelser, da det ofte er etablerede forskere, som foretager bedømmelsen.

Subjektive beretninger

Auken og Dorch håber dels at give læserne nogle gode gys, dels at give stof til eftertanke – både for debattører, for forskningsadministratorer og for de forskere, som skal udføre og underkaste sig peer review.

De har nu skrevet til en lang række kolleger i den danske forskningsverden, som de beder bidrage med deres personlige historier om, hvordan peer review-processen kan forløbe, når tingene går mindre end ideelt.

Historierne kommer til at stå som rent subjektive beretninger.

»Formålet er at sætte spot på, hvordan reviewprocessen opleves, når tingene går galt. Vi skal ikke afgøre, hvem der har ret i de forskellige historier, og vi vil ikke eksponere nogen, så historierne vil selvsagt blive anonymiseret,« siger Bertil Dorch.

Forskere kan sende deres personlige historier om peer review til Forskerservice på e-mail: forskerservice@kb.dk.

clba@adm.ku.dk