KU har rod i farlige kemikalier

Ingen aner hvor mange farlige kemikalier der står i skabe og på hylder rundt på Københavns Universitet(KU), og det kan i værste fald være livsfarligt for ansatte og studerende.

Ifølge Jørgen Stage Johansen, projekt- og sikkerhedsleder fra Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA) kan nogle kemikalier eksplodere hvis de står for længe og bliver ustabile. Derudover er der ved håndtering af de mange kemikalier risiko for akut forgiftning, ætsning, kræft, allergier, forringelse af sædkvaliteten og fosterskader.

»Det kan have katastrofale følger hvis farlige stoffer ikke bliver behandlet korrekt, og farlige kemikalier roder stadig mange steder, eller de står sammen med uskadelige stoffer uden at være mærket ordentligt,« siger han.

En ny kampagne der løber over de kommende to år, skal bringe orden på forholdene. Første skridt bliver registrering af alle kemikalier inden den 1. februar 2009 så KU som minimum overholder loven, men det er meningen at alle led i processen lige fra indkøb til bortskaffelse skal gennemgås.

Eksplosionsfare

Nyeste tilfælde der viser at det er alt andet end ufarligt at have rod i kemikalierne, stammer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) der måtte tilkalde bomberyddere fra firmaet Danminar den 18. februar i år.

En studentermedhjælp der skulle registrere kemikalier, stødte på en glasflaske med picrinsyre i et skab. Ifølge Janne Funder Jensen, arbejdsmiljøkonsulent på SUND, kan stoffet blive eksplosivt hvis det står længe uden at blive fugtet.

»Ingen vidste hvor længe det havde stået der, og jeg vil ikke rydde op i folks gamle eksplosive kemikalier, og det skal vores studentermedhjælp heller ikke. Jeg kender ikke den præcise sprængkraft, men der er ingen tvivl om at det kan forårsage alvorlig personskade,« siger hun.

Ifølge Janne Funder Jensen har mange af de otte institutter på SUND allerede registret deres kemikalier, men nogle har huller i oplysningerne, og et enkelt institut er først nu gået i gang med arbejdet.

»Jeg tror desværre der stadig står mange små lagre med kemikalier rundt omkring. Det er ikke godt nok, men det er jo netop derfor vi starter kampagnen for at få ryddet op,« siger hun.

Nogle af problemerne er blandt andet gammel æter og picrinsyre der begge kan blive eksplosivt ved henstand. Endvidere er koncentreret myresyre et problem. Det kan danne overtryk i flasken på grund af dannelse af gassen kulmonooxid. Der har været et eksempel på en flaske med myresyre der eksploderede.

Og så er problemet med gamle kemikalieemballager der er gennemtæret, alvorligt. Blandt andet fik en medarbejder fra Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) en ætsningsskade da vedkommende ryddede op i gemmerne og beholderen til salpetersyre gik i stykker i hånden på vedkommende.

Ups

Det daværende Danmarks Farmaceutiske Universitet, nu FARMA, måtte også tilkalde Forsvarets Ammunitionsryddere den 25. august 2003.

To laboranter fandt en et liters brun glasflaske sparsomt mærket »Kaliumpermaganat – svovlsyre, projekt VII« under oprydning af et køleskab. Det viste sig at en ubetænksom ansat havde fremstillet en 70 gange større portion end angivet i forskriften selv om der udtrykkeligt advares om at det kan blive eksplosivt.

Glasflasken blev fragtet til Jægerpris skydeterræn i en sprængsikker metalbeholder og detoneret.

»Selv om Arbejdstilsynet to gange har niveauplaceret FARMA´s arbejdsmiljø i den bedste af tre niveauer, er vi ikke altid selv de rene dydsmønstre på FARMA, men det er meget vigtigt med åbenhed så vi kan lære af vores fejl og følge op,« siger Jørgen Stage Johansen. FARMA har i dag gennemgået alle sine lagre og er nået frem til at man rundt regnet har 20.000 forskellige stoffer stående på hylderne.

Gamle KU bagefter

Det gamle KU fik 25 påbud af Arbejdstilsynet vedrørende håndteringen af farlige kemikalier i 2005/2006. Bjarne Fjalland, prodekan på FARMA og formand for Arbejdsmiljørådet på KU, mener ikke der har været tilstrækkeligt fokus på området på det gamle KU.

»Kemisikkerhed har stået svagt fordi det ikke har været prioriteret, og der har været for få ressourcer. Det er meget sigende at NAT først nu får en fælles arbejdsmiljøleder. Det handler meget om holdninger, viden og organisation, så det behøver ikke blive rasende dyrt at gøre noget ved problemerne. Vi kan nå langt med lidt flere personaleressourcer og ændret adfærd,« siger han.

Jørgen Thomsen, leder af Arbejdsmiljøsektionen på KU, slår fast at KU har taget hånd om de 25 påbud fra Arbejdstilsynet, men han er enig i at KU kan lære en del af FARMA.

»Påbudene handler ikke om at der er fare for liv og helbred, men det er klart at det giver en øget risiko at der ikke har været styr på registreringen. Vi kan godt mærke at FARMA har haft mere fokus på sikkerheden i mange år. De har blandt andet gjort meget for at undervise de studerende i sikkerhed, og det kan vi lære af på KU,« siger han.

Projektet ‘Sikker Kemi på KU’ er ifølge Jørgen Thomsen første eksempel på at fire fakulteter med hver deres forudsætninger, erfaringer og viden går sammen om at løse et fælles problem på arbejdsmiljøområdet.