KU i front med sprogudspil

Debatten om undervisningssproget på universiteterne har gennem flere år engageret professorer, politikere og studerende.

Den ene yderfløj mener at engelsk er det sprog der bedst sikrer internationaliseringen og universiteternes konkurrenceevne i en globaliseret verden; den anden at det danske sprog kun er et fuldgyldigt, kulturbærende sprog så længe det også er et forskningssprog. Parallelsproglighed sikrer både dansk og engelsk på det højeste uddannelsesniveau og er kompromiset der har fået opbakning fra begge fløje.

I regeringens sprogpolitiske udspil der kom i marts, er et af de centrale fokusområder universitetssproget. Og regeringspartierne er ligeledes fortalere for parallelsprogligheden. Udspillet lægger op til at universiteterne i deres sprogstrategier skal argumentere for hvorfor et kursus skal foregå på et bestemt sprog, og at undervisningssproget skal hænge sammen med uddannelsens formål. Desuden vil der blive iværksat en undersøgelse af det faglige niveau i engelsksproget undervisning.

Regeringens udspil er kun et par måneder gammelt, men allerede sidste år oprettede Københavns Universitet (KU) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP). Det skete på foranledning af en gruppe undervisere fra Engelsk og Dansk der så et behov for at sætte fokus på universiteternes sprogvalg og for at generere noget konkret viden på området.

»Vi er sat i verden som en slags konsulenter for KU der kan hjælpe med at udvikle og implementere forskellige løsninger der sikrer at KU lever op til målsætningen om internationalisering på den ene side og parallelsproglighed på den anden. Vi skal hjælpe KU’s medarbejdere så de klarer sig bedst muligt i den proces,« fortæller lektor i engelsk Birgit Henriksen, der er blandt initiativtagerne og leder af centret.

På tre ben
Det er meningen at CIP inden for et par år skal være det sted der samler al sproglig kompetenceudvikling på KU. Allerede nu er der blevet igangsat et kursus for TAP’er i studieadministrativ terminologi på engelsk og et VIP-kursus hvor en gruppe undervisere er blevet observeret i undervisningssituationen og derefter har fået individuel feedback og coaching og deltaget i fælles undervisning med fokus på generelle problemer. Og til efteråret overtager CIP administrationen og udviklingen af sprogkurser til de ansatte. Men centret skal mere end det.

»Det er vigtigt at understrege at vi ser det som en meget central opgave at være kompetenceudviklingscenter, men vi er ikke kun et sprogcenter, og det er der vi adskiller os fra andre sprogcentre både i Danmark og internationalt,« forklarer Birgit Henriksen.
Centret skal også være både resurse- og forskningscenter, og det er netop forskningsdelen der gør CIP anderledes end sprogcentre på de øvrige universiteter.

»En af vores opgaver er at lave en løbende opdatering af den viden og ekspertise vedrørende parallelsproglighed der findes. Det skal bidrage til forskningen ved at forskerne kan basere meget af deres arbejde på den viden vi indsamler. Og videre kan vi bruge både forskningen og vores viden i udviklingen af nye kurser. Vi har tre ben at stå på, og de tre opgaver spiller meget tæt sammen,« fortæller hun.

Parallelsproglighed indebærer undervisning på både dansk og engelsk, og derfor varetager centret også danskkurser for udenlandske ansatte og håber snart at kunne gå i gang med at udvikle en akademisk basisordliste på dansk.

»Hvis vi skal sikre en balance mellem dansk og engelsk, er det nødvendigt at have de redskaber der gør at vi kan kompetenceudvikle underviserne på begge sprog, og at vi kan bevare dansk som et fuldgyldigt videnskabeligt sprog. Derfor ser vi det som en vigtig opgave at udvikle en sådan basisordliste,« siger Birgit Henriksen.

En liste over akademiske ord på dansk har også været efterspurgt som politisk initiativ, men var ikke med da regeringen præsenterede sit sprogudspil.

Komplekst område
Centret har indtil videre tre forskere ansat. De arbejder på samme vilkår som andre VIP’er på KU.

»Vi har fra begyndelsen ikke villet være en sektorforskningsinstitution. Det er vigtigt at forskerne er frit stillede til selv at vælge den vinkel de vil lægge på deres forskning ud fra deres ekspertise og inden for rammerne af CIP,« siger centerlederen.

Det første store forskningsprojekt der er sat i gang, har været udviklingen af et spørgeskema som bliver sendt ud til alle VIP’er på universitetet i begyndelsen af juni, og som skal afdække deres opfattelse af og holdninger til debatten om engelsk og dansk som undervisningssprog på universiteterne.

Der er desuden blevet udarbejdet en standardiseret certificeringsprocedure som underviserne i engelsksprogede kurser skal igennem. I første omgang skal underviserne på de særlige Copenhagen Master of Excellence-uddannelser certificeres.

Et andet af centrets formål er at undersøge hvad der sker med undervisningen når den bliver gennemført på engelsk i stedet for dansk. I den forbindelse er der igangsat en mindre undersøgelse af et enkelt undervisningsforløb på Biologi der foregår parallelt på begge sprog. Og endelig er der ved at blive lavet en større undersøgelse af hvordan underviserens engelskkompetencer hænger sammen med de studerendes opfattelse af kurserne.

Forskningen på CIP lægger sig tæt op ad de initiativer der indgår i regeringens sprogudspil. Det er blandt andet en del af udspillet at der hvert andet år skal udarbejdes en rapport om universiteternes sprogstrategier, og at der skal iværksættes en undersøgelse af det faglige niveau i engelsksprogede kurser. Desuden skal akkrediteringsrådet der godkender universitetsuddannelser, vurdere hensigtsmæssigheden af det valgte undervisningssprog.
Birgit Henriksen er dog ikke sikker på at de initiativer regeringen vil igangsætte, giver et reelt billede af sprogbrugen i undervisningen på universiteterne.

»At kigge på hvad der for eksempel står i studieordningerne, giver ikke nogen som helst indsigt i hvilket sprog der bruges. Et godt eksempel er at selvom kurset er udbudt på dansk, kan det godt være at alle undervisningsmaterialer er på engelsk, og selvom kurset er på engelsk, slår de studerende måske over i dansk i gruppearbejde eller i diskussioner med underviseren. Så det er meget komplekst at afdække hvordan samspillet er mellem dansk og engelsk, og man er nødt til at se på hvad der faktisk sker i undervisningssituationen for at kunne sige noget om det,« mener hun.

Tid og penge
Derfor er det også en vigtig pointe for Birgit Henriksen at det arbejde CIP er sat i verden for at udføre, tager tid.

»Hvis vi skal have nogle ordentlige resultater, så skal det baseres på dataindsamling som observationer, spørgeskemaundersøgelser, interviews og behovsundersøgelser. Den slags tager tid.«

Økonomien er også en vigtig faktor. Og det bør resten af universitetet erkende, mener hun:
»Vi har fået en henvendelse fra et fakultet som med få midler gerne vil have løst en kæmpe opgave. Men vi vil gerne slå fast at det koster penge. Vi vil ikke lave sekundaløsninger.

Sprogundervisning og sprogudvikling er ikke noget man bare kan trække i en automat. Det tager tid. Så det er nødvendigt at institutter og fakulteter for det første erkender at sproglig kompetenceudvikling er vigtig, og for det andet sætter resurser af til det.«

Birgit Henriksen mener der er en risiko for at sproglig opgradering af personalet ikke vil blive prioriteret i smalhalssituationer når fakulteterne selv skal finde pengene i de i forvejen trængte budgetter, og derfor er det problematisk at regeringen ikke har sat midler af til at sikre at deres sprogpolitiske visioner kan gennemføres på universiteterne.

Indtil videre har CIP en bevilling på tre år, men arbejdsopgaverne rækker langt ud i fremtiden, og Birgit Henriksen håber derfor allerede nu på en forlængelse.

tmjo@adm.ku.dk