»KU kan være ved at begå en historisk fejl«

»Risikoen for at man begår en historisk fejltagelse er meget stor,« siger Povl Krogsgaard-Larsen i sit kontor i Videnskabernes Selskabs grå palæ skråt over for Glyptoteket.

Han er selv KU-professor i medicinalkemi, tidligere rektor for Danmarks Farmaceutiske Universitet og berømt i fagkredse for sin forskning i hjernens signalstoffer. Når hans kontor er på størrelse med et parcelhus, er det fordi han også er formand for pengetanken Carlsbergfondet og bryggeriet Carlsberg, som fondet ejer det meste af.

Den store fusionsrapport

Povl Krogsgaard-Larsen var leder af den professorgruppe, som i 2009 undersøgte, hvordan KU efter fusionen med KVL (nu Det Biovidenskabelige Fakultet, Life) og Danmarks Farmaceutiske Universitet (i dag Det Farmaceutiske Fakultet, Farma) kunne få nye og gamle afdelinger til at arbejde bedst muligt sammen.

Undersøgelsen – den såkaldte FLN-rapport (for Farma, Life og Nat) – er en hjørnesten i den aktuelle, overraskende følelsesladede, debat på KU om fremtiden for det store fag kemi.

Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Thomas Bjørnholm argumenterer på møder med de ansatte og studerende for at oprette et nyt superinstitut for kemi, Brøndsted Instituttet, og flytte kemiforskning og -uddannelse væk fra Life og Farma og over på ‘Gamle KU’ til Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science). Men mens kemikerne på Science glæder sig over mulighederne, har forslaget vakt stor modstand på Life og Farma.

Endnu er intet besluttet, og både tilhængere og modstandere af fusionsplanen refererer jævnligt til Povl Krogsgaard-Larsen og co.’s tykke FLN-rapport fra 2009, når de skal lede efter argumenter. Rapporten er et langt forsvar for samarbejder på tværs, og den støtter også varmt det plantebiologiske center på Life, som i dag eksisterer med en 120 mio. kroner stor såkaldt UNIK-bevilling.

Er FLN-rapporten et argument for at samle?

Ifølge FLN-rapporten mangler den kemiske forskning både retning, lederskab og fælles faciliteter. Spørgsmålet er derfor: skal rapporten i virkeligheden læses som en lang opbakning til idéen om et storinstitut for al kemien på KU?

»Det mener jeg ikke, den kan,« siger Povl Krogsgaard-Larsen.

»Kemiområdet i hele dets bredde fremstår svagt. København er, hvad angår kemi, væsentligt svagere end Aarhus. Og så er vi opmærksomme på, at kemien i København foregår på tre fakulteter. Men spørgsmålet er, hvordan vi styrker kemiområdet under hensyntagen til de strukturer, vi har.«

Det sidste er et centralt punkt for Krogsgaard-Larsen.

»Ønsker man at bygge noget nyt op, skal man være meget opmærksom på, at man ikke i samme åndedrag kommer til at bryde noget ned, der fungerer. Det er min forudsætning.«

Kritisk masse i krogene

Men man har jo tidligere flyttet rundt på fag – for eksempel er kemi ikke i samme grad som tidligere en del af medicinstudiet. Er der ikke en vilkårlighed i, at netop Life og Farmas kemi ikke kan flyttes ud?

»Nej, de kemiske elementer på Medicin er meget begrænsede. Men på Farma er man meget afhængig af kemien. Du kan ikke lave basal farmakologi, hvis du ikke har solide kundskaber i kemi og stukturer. Sådan er virkeligheden. Tilsvarende på Life. Kemien er jo en integreret del af miljøkemi, fødevarekemi osv. Hvis man piller alvorligt ved det her, er jeg nervøs for, at man udhuler fakulteterne Life og Farma.«

Prorektor Thomas Bjørnholm taler om fravær af ‘kritisk masse’ inden for kemien – at man har brug for en vis volumen, tilstrækkeligt med forskere, nok penge til instrumenter, høj belægning i laboratorier, før man kan opnå kritisk masse og højne niveauet. Det kan ikke ske i de spredte fagmiljøer i dag, er argumentet. Hvad mener du om det?

»’Kritisk masse’ er elastik i metermål. Kritisk masse er for mig, at man skaber nogle rammer for forskere. Det kan være ti forskere i en gruppe, og det kan du i rigt mål opnå på både Life og Farma. Kører du det hele sammen i én pærevælling, får du en stor, heterogen enhed. Og i forskellige hjørner af sådan en struktur, vil du kunne etablere kritisk masse. Men størrelse i sig selv er ikke en dynamikskabende ting.«

»På Life og Farma er der drivkraft i, at forskergrupper – fyrtårne – får en identitet og vekselvirker med hinanden.«

Science skal være servicestation for resten af KU

I FLN-rapporten taler I om behov for bedre lederskab og administration og samarbejde om store forskningsbevillinger på tværs. De ting er jo netop kerneidéer bag forslaget om en samling af kemi, og åbenbart bliver det heller ikke gjort godt nok i dag?

»Ja. Men man lægger for stor vægt på størrelse. Der er nogle parametre, der er vigtigere – drivkræfterne og vekselvirkningerne mellem forskere.«

Selv om han er modstander af idéen om et stort kemiinstitut for hele KU, mener Povl Krogsgaard-Larsen dog, at KU skal samle en del af sine ressourcer på Science. Det kommende Niels Bohr Science Park bør være en samleenhed med laboratorier og udstyr for hele universitetet – i FLN-rapporten er denne idé allerede skitseret, og forfatterne foreslår, at der bliver afsat 100 millioner kroner til at føre den ud i livet.

»Den dynamik, vi gerne vil have, skal på undervisningssiden skabes på et fælles institut på Science. Og det skal være undervisning på højt niveau af meget kvalificerede mennesker, for hvis du vil løfte niveau, skal det primært foregå på undervisningssiden. Men det er altså den grundlæggende undervisning. Den specialiserede og fagbestemte kemiundervisning skal til gengæld foregå på de enkelte fakulteter.«

Fagmiljøer har brug for at kunne profilere sig enkeltvis

Povl Krogsgaard-Larsen mener, at KU kan komme langt med at opbygge nye forskningscentre, det bør bare ske på de forskellige fakulteter.

»Man kan ikke køre kemien sammen i ét center på samme måde som plantebioteknologien, som langt hen ad vejen allerede foregik på Life. Men man kunne opbygge centre inden for Farma-fakultetet og på Science. På Farma er der jo biostrukturanalyse og medicinalkemi og lægemiddeldesign. Det kunne man tilsvarende samle i et stort center. Du er nødt til at lade kemien vokse op i de områder, hvor du har den rigtige kultur og de rigtige kompetencer.«

»De enkelte fagmiljøer har brug for at kunne profilere sig på deres felt. Og så benchmarker miljøerne sig løbende med hinanden, og det kan godt være, det er æbler og pærer, men derfor kan man jo godt benchmarke alligevel. Jeg tænker meget i drivkræfter, og hvis du laver en stor gryderet af hele kemien, så er jeg overbevist om, at du mister nogle faglige drivkræfter. Det ville jeg være meget nervøs for.«

KU mangler akademisk ledelse

Hvordan løser man så problemet med, at KU’s adskilte enheder træder hinanden over tæerne, for eksempel ved at ansøge om midler til at købe det samme dyre laboratorieudstyr?

»Du kunne også tage eksemplet med medicinalkemi, hvor man på Science og Farma havde to enheder, der lignede hinanden fuldstændig, hvilket skabte en del problemer. Hvis man vil lave medicinalkemi på Science, og man har medicinalkemi på Farma allerede, hvad gør man så? Man bygger to enheder op, som ikke er overlappende, men som er komplementære. Farma udbyder medicinalkemi, som er fuldt integreret med molekylærfarmakologi, og det fungerer. På Science kunne man lave medicinalkemi med en meget mere instrumentel, strikt kemisk tilgang, så de to områder blev komplementære og kunne fungere i harmoni med hinanden med de vekselvirkninger, det giver.«

Men er det ikke et argument for at få noget samlet lederskab? Det var vel netop fordi, der var to dekaner, at det fik lov at foregå. Én dekan ville vel ikke have bygget to ret ens forskningsmiljøer?

»Ledelsesmæssigt gik det skævt helt fra starten. Uanset hvordan man vender og drejer det her, så er vi nødt til at fokusere på akademisk lederskab, så vi kan få opbygget komplementære enheder.«

Folk vil også skulle indstille sig på at skifte arbejdssted på KU, hvad enten, de bryder sig om det eller ej, uddyber Krogsgaard-Larsen, så man ikke tror, han forsvarer status quo. Han mener dog også, at flere ansatte vil være interesserede i at skifte fakultet, hvis det kan gavne deres forskning.

En samling vil lædere Farma

Dekan Sven Frøkjær mener ikke, at Farma kan overleve som enhed, hvis KU realiserer forslaget om at flytte kemien ud af Farma (og Life) og samle det hele på Science.

»Det er jeg fuldkommen enig i. Hvis man hiver det medicinalkemiske institut ud af Farma, som har tre instutitter, så har man læderet det fakultet. Farma fungerer med meget stærk integration mellem sine tre institutter, og det er det, der giver produktet farmaceuter. Man skal huske, at 25 procent af de akademikere, der er ansat i lægemiddel- og biotekindustrien, er farmaceuter. Det er dem, der er skabt i det miljø, der ligger på Farma.«

»Lad os bygge noget op, der er bedre, men hele tiden have i tankerne, at vi ikke river noget i stykker, som ikke kan genopbygges.«

chz@adm.ku.dk