Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - KU køber en luns af Mars - Overset filosof har haft stor indflydelse - KU-forskere spolerer dinosaurus-drømme - Arne Astrup forsvarer sin kostplan.
Der drysser cirka 500 kilo Mars ned på Jorden årligt, men kun nogle få bidder bliver fundet, og færre endnu af folk, der er i stand til at identificere dem som stykker af Mars. Nu har KU med fondsstøtte købt sin egen lille klump af naboplaneten for 100.000 euro, og den kan beses på Geologisk Museum fra fredag den 12. oktober. Marsmeteoritter opstår, når andre himmellegemer ramler ind i Mars og slår stykker af overfladen, der slynges ud i rummet. Forskerne på KU har et kvalificeret bud på, hvilket Mars-krater den nyindkøbte sten stammer fra, og man venter sig at lære meget ved at undersøge den lille sten.
»En af hans pointer er, at meningen med livet er at trække sig ind i sig selv, “til det alene”, og væk fra alt det ydre. Men selvom han måske ikke er så kendt i dag, har han indirekte påvirket, hvordan vi tænker krop og bevidsthed. Jeg vil sige, at han har haft en stille, men indflydelsesrig tilværelse,« siger ph.d.-studerende Maria Pontoppidan om den neoplatoniske filosof Plotin, hvis tanker bliver studeret grundigt på Center for Neoplatonisk Dydsetik ved Københavns Universitet.
Kristeligt Dagblad 11. oktober 2012, 1. sektion side 9.
»Vi har simpelthen påvist, at DNA langsomt, men sikkert henfalder over tid – nogenlunde som det er tilfældet med radioaktive isotoper,« siger postdoc Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for GeoGenetik til Berlingske. Dermed vil det desværre ikke blive muligt at genskabe arter, der uddøde for millioner af år siden.
Berlingske 11. oktober 2012, 1. sektion side 10.
»Det, der giver større mæthed og vægtkontrol, er at øge forholdet mellem kostens protein og kulhydrat fra den typiske danskers en del protein og tre dele kulhydrat, til en del protein og to dele kulhydrat. Det kan lige så vel opnås ved at spise færre kulhydrater, som ved at øge proteinindholdet,« skriver professor Arne Astrup, som forsvarer sin bestseller-diæt Verdens bedste kur mod kritik fra overlæge Bente Jespersen.
Berlingske 11. oktober 2012, 1. sektion side 27.