Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

KU kom mindre til skade i 2013 end året før

ARBEJDSSKADER – Antallet af skader faldt 19 procent på KU fra 2012 til 2013. Men universitetet ved ikke hvorfor. Typiske ulykker er uheldige løft og sår fra kanyler og skalpeller, men også katte, grise og heste forårsager en del skader på KU’s ansatte og studerende. To tredjedele af skaderne er anmeldt af kvinder.

Først en god nyhed: ingen personer på KU har mistet en legemsdel ved en ulykke i de fire år 2010-2013.

Det viser universitetets seneste arbejdsskadestatistik, som også afslører, at KU sidste år modtog i alt 146 anmeldelser af arbejdsskader; et tal, der inkluderer 18 tilløb til arbejdsulykker, altså farlige situationer, der kunne have resulteret i ulykker, men hvor heldet var med de ansatte og studerende.

Forvent en skade, hver gang du har arbejdet 172.000 timer

Selv om universitetets stab er vokset en smule, fra 10.131 til 10.385 medarbejdere mellem 2012 og 2013, er antallet af anmeldte skader dalet 19 procent. Desværre er det ’ikke muligt præcist at pege på, hvad faldet skyldes’, konkluderer forfatterne til arbejdsskadestatistikken.

Arbejdsskaderne i 2013 skønnes at have kostet 910 tabte arbejdsdage, og dermed blev 2013 også en del billigere for KU end 2012 på dette punkt, for i ’12 mistede universitetet 1.252 dage. Til gengæld fik tre personer elektrisk stød i 2013, nul året før.

I alt var der i 2013 5,8 anmeldte arbejdsskader for hver gang KU’s ansatte havde arbejdet en million timer.

Kvinderne kommer mest til skade

Omtrent to tredjedele af skaderne er anmeldt af kvinder, men det fremgår ikke af statistikken, hvorfor kvinder er mere ramt af ulykker end mænd, eller om de blot indberetter dem oftere. KU har omtrent samme antal mænd og kvinder ansat (5.769 kvinder og 5.196 mænd ifølge fraværsstatistikken for fjerde kvartal 2013), men de beskæftiger sig ikke med det samme.

Der er flere mandlige forskere (VIP) – 3.189 mod 2.449 – og flere kvindelige teknisk-administrative ansatte (TAP) – 3.228 mod 2.021 – på KU. Det er tænkeligt, at TAP-gruppen er mere udsat for arbejdsskader end forskerne typisk er. Et flertal af KU’s klinikassistenter, laboranter og bioanalytikere er under alle omstændigheder kvinder, bekræfter Joan Lykkeaa, bestyrelsesmedlem på KU og fællestillidsrepræsentant for KU’s HK-laboranter.

En hel del skader er forårsaget af dyr, og dyrlægeuddannelsen tiltrækker flest kvinder på KU, ligesom der er flest kvindelige dyrlæger. Da 13 arbejdsskader alene skyldes bid, skub, kradsen og spark fra dyr, er det noget, der kan ses af tallene.

Angste heste, løbske minigrise

Et eksempel fra statistikken lyder: Ved undersøgelse af hest for mistanke om tabt plumpe i munden, bider hesten accidentielt omkring tilskadekomnes venstre lillefingers yderste knogle. Der opstår en knasende lyd, smerte og blødning.

Andre situationer omfatter en episode med en ’utilstrækkeligt bedøvet gris’, der får en boksdør til at slå ind i en dyrtekniker, en hest, der bliver skræmt af synet af en død ko og løber ind i en dyrepasser, en uforudsigeligt temperamentsfuld kradsende kat, der skal løftes ud af en transportkasse – og så denne halebensskade forårsaget af en minigris:

Sad på hug for at aflæse øremærket på en minigris. Grisen løber ind i tilskadekomne for at komme forbi, tilskadekomne falder bagover og slår halebenet.

Da KU forsøger at undgå, at ulykker gentager sig, rummer statistikken også information om Arbejdsmiljøorganisationens forslag til forebyggende foranstaltninger. De er typisk ret lakoniske. I minigris-tilfældet anbefales det, at man fremover bruger nogle mere tydelige øremærker.

Pas på bommen, bliv på fortovet

I et andet tilfælde har en panisk kat med et brækket ben bidt igennem en klinikdyrlæges sko, så der er kommet bidsår på alle tæer. Her foreslår Arbejdsmiljøorganisationen, at man fremover bruger ’lidt ekstra tid på at forudse forskellige scenarier i given håndteringssituation’.

KU-ansatte kommer dog også til skade på egen hånd uden bidrag fra dyreriget. I flere tilfælde ved at komme til at stikke sig på kanyler eller skære sig på skalpeller, der, ulykkeligvis, har været brugt til sådanne ting som obduktioner eller til at skære i menneskelige vævsprøver.

Det er generelt farligere at arbejde med sundheds- eller de tekniske videnskaber end med humaniora, men også her er der risici.

En studielektor på Humaniora var således fraværende i tre dage i 2013 efter at have gået igennem bomanlægget på et parkeringsareal og fået bommen i hovedet, da den gik ned.

Under ’Arbejdsmiljøorganisationens forebyggende foranstaltninger’ noteres en ’henstilling til medarbejdere om at benytte gangstier og fortove.’

chz@adm.ku.dk

Seneste