KU Kommunikation efter reformen: »Vi skal huske, hvor vi kommer fra«

Efter heftig debat trådte den nye organisering af administrationen på KU i kraft i marts, og medarbejdere og studerende har nu haft et halvt år til at vænne sig til den nye virkelighed efter reformen.

I en artikelserie på KUnet fortæller vicedirektørerne for KU’s otte koncernenheder, hvordan de har oplevet de første måneder og giver en status fra deres administrative felt.

LÆS OGSÅ: KU Uddannelse efter reformen: »Sagt pænt, så er der stadig mange ting, der er oppe i luften«

På Uniavisen laver vi nu en lignende serie, hvor vi i stedet taler med medarbejdere og tillidsrepræsentanter fra de forskellige områder. Nu er turen kommet til KU Kommunikation.

»Jeg var bekymret for, om jeg ville få et kedeligere arbejde«

Lykke Thostrup var bekymret for, om hun ville komme til at kede sig i sit nye job. I 26 år havde hun siddet på Frederiksberg campus, først på Landbohøjskolen, siden på LIFE og SCIENCE. Hun havde altid haft et alsidigt arbejdsliv med ansvar for en besøgsordning, hvor gymnasieklasser kunne snuse til uddannelserne på SCIENCE og prøve kræfter med naturvidenskaben.

»Jeg var bekymret for, om jeg ville få et kedeligere arbejde, hvis jeg bare skulle lave det samme dag ud og dag ind. I starten lød det, som om vi skulle lave færre ting,« siger hun.

Sådan har det dog langt fra været, siger Lykke Thostrup. Hun er rykket over i den afdeling, der hedder Markedsføring af Uddannelser, hun har taget en del af sine gamle opgaver med sig, og hun skal blandt andet udbrede gymnasiebesøgsordningen til andre fakulteter.

»Mit arbejde er at gøre det så nemt som muligt for gymnasielærerne at finde frem til og gøre brug af vores tilbud. Jeg synes, det har givet super god mening at flytte det, jeg laver, til en central enhed. Det gør det nemmere for brugerne, og jeg kan bruge min erfaring til at brede programmet ud.«

I virkeligheden har flytningen gjort hendes arbejde sjovere, siger hun:

»Jeg har arbejdet meget med naturvidenskab, og nu skal jeg lære noget om, hvad der foregår på Økonomi, Humaniora og Samfundsvidenskab. Det har været skægt.«

Jeg synes, det har givet super god mening at flytte det, jeg laver, til en central enhed.

Lykke Thostrup, kommunikationsmedarbejder

Udfordringen bliver at bibeholde den tætte kontakt med miljøerne på institutterne.

»Vi skal huske, hvor vi kommer fra, så vi ikke bliver et kontor uden kontakt til virkeligheden.«

Da medarbejderne fik at vide, at de skulle flytte, og kunne komme med ønsker, ønskede Lykke Thostrup at beholde sine opgaver med gymnasieklasserne. Det har hun fået lov til. Hun er også kommet med på det hold, der laver Folkemøde. Andre opgaver har hun givet slip på.

»Jeg skal lige lære, at det ikke længere er mig, der skal tage mig af det. Jeg skal huske at sende spørgsmålene videre til dem, der sidder med det nu.«

Den største udfordring ved administrationsreformen har ifølge Lykke Thostrup været, at de i KU Kommunikation i mange måneder arbejdede uden at kende deres budget:

»Det havde været rigtig smart, hvis der var bedre styr på økonomien fra start. Vi har arbejdet det første halve år uden at kende vores budget, og det er svært at vide, hvad man kan lave, når man ikke ved, hvor mange penge man har.«

»Jeg sidder ikke længere og stritter langt væk fra mine nærmeste samarbejdspartnere«

Det sidste halve år har Christina Wetterberg fået mange nye kollegaer, der – ligesom hun – brænder for kommunikation. I forbindelse med administrationsreformen gik hun nemlig fra at være en ud af to kommunikationsmedarbejdere i HR i Fællesadministrationen til nu at være en del af en stor, samlet kommunikationsafdeling i Universitetsfirkanten.

»Når vi sidder på afdelingsmøder, taler alle om kommunikation. Vi kan sparre med hinanden, vi betjener alle kanaler, og hvis man har et spørgsmål, kan man bare gå en tur ovenpå eller nedenunder. Jeg sidder ikke længere og stritter langt væk fra mine nærmeste samarbejdspartnere,« siger hun.

Langt de fleste af sine gamle opgaver har Christina Wetterberg taget med sig.

»Jeg ved meget om HR, fordi jeg har skrevet om det i mange år, så det ville jeg gerne blive ved med. Men det har givet mig supermeget at flytte. Jeg har fået mange flere kollegaer, som deler min faglighed, og som jeg kan sparre med.«

Hun oplever det som en »kæmpe gevinst«, at man med reformen har samlet mange områder, og mener, at ledelsen i KU Kommunikation har gjort meget for at informere medarbejderne om, hvad der skulle ske. Hun har været til informationsmøder, møder med hendes kommende chef, haft en-til-en-samtaler og været til et afdelingsmøde allerede inden, hun og de andre nye kollegaer var faldet på plads.

»Der er blevet gjort et stort arbejde for at gøre flytningen så smooth som muligt,« siger hun, der føler sig godt taget imod i sin nye afdeling.

I den lange proces op til, at administrationsreformen faldt på plads, hvor der var meget usikkerhed om, hvor medarbejderne skulle flytte hen, oplevede Christina Wetterberg, at hendes tidligere chef i HR var dygtig til at tage hende med på råd og drage omsorg for hende, når hun havde svært ved at være i usikkerheden.

Jeg har fået mange flere kollegaer, som deler min faglighed, og som jeg kan sparre med.

Christina Wetterberg, kommunikationsmedarbejder

»Det har været en meget lang proces, hvor vi har gået og ventet på at finde ud af, hvor vi skulle hen, men cheferne har været gode til at tage hånd om os, når vi var nervøse.«

Nu er hun landet rigtig godt blandt de nye kollegaer i KU Kommunikation.

»Jeg har stor ros til overs for, hvordan KU Kommunikation har taget imod os.«

»Kontakten er guld værd«

Da planerne om administrationsreformen blev tydelige, vidste Søren Bang godt, hvor han ville søge hen: Rådgivning og Medietræning i KU Kommunikation.

Søren Bang, som er kommunikationsmedarbejder og journalist, har siden 2020 siddet med kommunikation på først Antropologi og Sociologi og siden Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Han skrev pressemeddelelser og artikler om ny forskning, men rådgav også forskere på fakultetets institutter om, hvordan de kunne formidle deres forskning i medierne.

Han har nu siddet i den nyoprettede enhed Rådgivning og Medietræning i et halvt år, og det skifte har han været glad for.

»Personligt har det været en rigtig god oplevelse. Der er en stor gevinst i, at vi har fået samlet noget ekspertise, som ellers var spredt ud over hele universitetet. Vi er kollektivt blevet både klogere og dygtigere,« siger han.

Han understreger, at han er i en heldig situation. Fordi hans nye enhed blev oprettet i forbindelse med administrationsreformen, laver alle noget nyt og kan derfor ikke sammenlignes én-til-én med det arbejde, de lavede før.

Han oplever, at han i den nye afdeling kan levere noget, som har været meget efterspurgt i forskningsmiljøerne på universitetet, nemlig mere struktureret rådgivning om, hvordan forskere kan kommunikere deres viden og bruge medierne.

»Det er jo en positiv fortælling. Folk får noget, de ikke fik på samme måde før. Det er også en af grundene til, at det er godt at være i vores enhed. Andre kæmper mere med at finde nye måder at løse opgaver, man også havde tidligere.«

Hvor han før havde mange forskellige opgaver, er han nu blevet mere specialiseret. Det er en god ting. Han skriver ikke længere artikler og pressemeddelelser. Men han har heller ikke længere sin daglige gang blandt forskere og studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – og den tætte kontakt savner han.

En udfordring ved at centralisere kommunikation er, at medarbejderne kommer længere væk fra forskerne, siger han.

»Det er derfor supervigtigt, at vi er meget bevidste om at være i tæt kontakt med forskere og forskningsmiljøer. Vi tager ofte ud og besøger forskerne, også uden formel anledning, for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig hos dem. Det er vigtigt, at vi viser os.«

»Kontakten er guld værd, og det bliver sværere, når afstanden er større. Jeg sidder jo i et miljø, hvor der stort set ikke er en forsker i miles omkreds, så jeg støder ikke dagligt ind i forskere og studerende mere. Men nu er telefonen jo opfundet.«

Personligt har Søren Bang været glad for de ændringer, administrationsreformen har medført. Han har fået et stærkere fagligt fællesskab. Han er dog kritisk over for, hvor lang tid processen varede.

»At være i et arbejdsmæssigt limbo i et-to år er alt for lang tid. Vi sad på fakultetet og anede ikke, hvad vores fremtid var – eller om vi overhovedet havde en fremtid på universitetet.«

Hvad skulle ledelsen have gjort anderledes?

»Det er svært at sige. Men resultatet var, at processen blev meget lang. Og administrationsreformen er heller ikke fuldt implementeret endnu, så jeg kan godt være bekymret for, at det fortsat bliver lidt af en langtrækker at komme i mål.«

LÆS OGSÅ: Betjente på KU efter reformen: Mere travlhed, mere tvivl – og lidt som før