KU-professor fik Stevns Klint på verdensarvslisten

Finn Surlyk, professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), har forsket i Stevns Klint i 50 år.

Hans omfattende viden om Danmarks nok mest interessante geologiske lokalitet, har netop sikret den en plads på UNESCOs verdensarvsliste. Det skete på mødet i Doha i Qatar den 23. juni.

Læs UNESCOs beskrivelse af Stevns Klint her (på engelsk)

»Det er fantastisk, at Danmark som et lille fladt land stort set uden nævneværdig geologi nu er med på verdenskortet på niveau med steder som Grand Canyon,« siger Finn Surlyk.

50 års erfaring

Han skrev speciale om kridtlagene i 1968, og har gennem de sidste 50 år været på utallige feltture til området på jagt efter fossiler og ny viden om klintens geologi.

De fleste år som forsker ved Københavns Universitet, hvor han har været ansat siden 1968, kun afbrudt af ti år på Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Han særlige ekspertise omkring Stevns Klints geologiske sammensætning har været altafgørende for, at den er kommet på verdensarvslisten.

Omfattende ansøgning

Det er nemlig ikke en helt enkel procedure at søge om optagelse i det fornemme selskab af bevaringsværdige steder.

Arbejdet med at skrive ansøgningen startede for fire år siden, og den er udformet som en bog på 160 sider med fotos, tekst, kort, illustrationer og videnskabelig dokumentation.

Han har samarbejdet med sin tidligere ph.d.-studerende Tove Damholt, der nu er museumsdirektør for Østsjællands Museum.

Enestående skrænt

Ifølge Finn Surlyk skal det dokumenteres, at et sted er noget helt særligt for overhovedet at komme i betragtning.
»Det nytter ikke, at det bare er smukt. Det skal være unikt,« siger han.

Stevns Klint, der er 15 kilometer lang, er det sted på jordkloden, hvor man tydeligst kan se dét lag fiskeler, der blev skabt, da en enorm meteor styrtede ned i havet ud for Mexicos Yucatán halvø for 66 millioner år og skabte en gigantisk naturkatastrofe, der udryddede mange dyregrupper heriblandt dinosaurerne.

Lerlaget markerer overgangen fra Kridt til Tertiær tid.

Testede teori

Lerlaget er helt tydeligt ved Stevns Klint, så stedet blev udvalgt til at teste teorien om, at det var meteornedslaget som var årsagen til masseudryddelsen.

Det afgørende bevis var, at forholdet mellem metallet iridium og andre grundstoffer i lerlaget var, som det kun kendes fra en bestemt type meteorer ude i rummet.

Klinten har dermed spillet en helt særlig rolle i forhold til at dokumentere et afgørende øjeblik i Jordens udvikling.

Giver et løft

Ifølge Finn Surlyk placerer optagelsen på verdensarvslisten ikke blot Stevns Klint på verdenskortet.

Det vil også betyde et kæmpe løft lokalt og forskningsmæssigt.

Erfaringer fra andre steder i verden viser, at det kan betyde 30 procent flere turister.

Der vil også komme større opmærksomhed på området i samfundet, herunder hos potentielle fonde og andre bidragsydere, så det vil blive lettere at skaffe penge til forskningen.

clba@adm.ku.dk