KU-professorer forklarer: Nobelprisen i økonomi 2009

Willamsson og Ostrom får årets Nobelpris i økonomi for deres livslange forskning i economic governance – økonomisk styring og ledelse – inden for feltet new institutional economics.

Mens økonomer traditionelt har fokuseret på markedet og dets funktion, retter Williamson og Ostrom, til dels i forlængelse af Coase der modtog prisen i 1991, blikket mod den del af økonomien, der ikke fungerer via markedet.

De har bidraget fundamentalt til vor forståelse af, hvorfor mange økonomiske transaktioner foregår, og foregår fornuftigt, både uden for markedet, for eksempel inde i virksomheder, og uden statslig indblanding, for eksempel i mindre sociale grupper.

Eje eller ej?

Williamssons forskning er baseret på et fundamentalt spørgsmål: hvorfor har virksomheden den størrelse, den har? Hvorfor ejer nogen virksomheder deres underleverandører, mens andre ikke gør? Willamssons indsigt er, at begge muligheder har fordele og ulemper.

Hvis der er mange potentielle underleverandører, og det er let at skrive de relevante kontrakter, er der al mulig grund til at tro at markedet fungerer godt, hvorfor virksomheden ikke vil ønske at eje sin underleverandør. Hvis der derimod er tale om meget specialiseret produktion, og det er meget indviklet at skrive de relevante kontrakter, kan der opstå konflikter, der er svære at løse umiddelbart.

I et sådant tilfælde giver ejerskab af underleverandøren virksomheden autoritet til at bestemme, hvad den vil; det er en fordel ved ejerskab. Omvendt giver ejerskab også en ulempe, nemlig at autoritet kan misbruges, hvilket taler for en markedsløsning. Disse fordele og ulemper skal afvejes: I det første tilfælde er markedsbaserede transaktioner den optimale løsning, i det andet er det optimalt, at transaktionerne foregår inden for virksomheden.

Gyldige teorier i den virkelige verden

Willamsons arbejde har dannet grundlag for moderne økonomiske teorier om virksomheden og om sammenhængen mellem organisationsdesign og graden af specialisering mere generelt, og talrige empiriske studier har eftervist gyldigheden af hans ideer i den virkelige verden.

Hans indsigter har også haft konkrete politikimplikationer: Konkurrencemyndigheder skal være mere skeptiske over for fusioner af virksomheder, der er på samme led i værdikæden end over for fusioner mellem underleverandører og aftagere – såkaldte vertikale fusioner. Moderne konkurrencelov afspejler netop denne indsigt.

De små samfunds logik

Ostrom har igennem fyrre år systematisk studeret kollektive handlingsproblemer, både i felten og i eksperimenter, og hendes forskning har været med til at grundlægge governance både som forskningsfelt og som noget, man skal fokusere på i praksis. Hendes væsentligste forskningsindsats har været at studere, hvordan små samfund verden over løser kollektive handlingsproblemer, særligt såkaldte common pool-problemer.

Hvis alle i et mindre samfund deler samme fiskebanke, kan man risikere overfiskning, idet den enkelte fisker ikke tager højde for den negative effekt hans fangst har på andres fangstmuligheder og på fiskebestandens bæredygtighed.

Nogle samfund formår at løse sådanne problemer uden hverken at sælge fiskerettigheder eller at blande staten ind i det. Ostroms forskning viser, hvilke faktorer der på tværs af kulturer og verdensdele medvirker til at løse kollektive problemer, og hun viser, hvordan fremkosten af formelle og uformelle regler og normer netop afspejler de konkrete lokale udfordringer.

Hendes arbejde har blandt andet været med til at sætte fokus på governance som et helt centralt begreb for for eksempel Verdensbanken og har som gennemgående tema, at store projekter, og løsninger på samfundsproblemer generelt, skal forankres lokalt, og at bottom-up projekter derfor generelt har større chance for succes end diktater ovenfra, der ikke er tilpasset den lokale virkelighed.