KU-projekt lukker efter amerikansk pres

Et forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Københavns Universitet er blevet lukket. Årsagen skal findes i den politiske værdikamp, der udspiller sig mere end 6.000 kilometer væk – i Washington D.C.

Siden præsident Donald Trump i begyndelsen af sin anden embedsperiode har intensiveret kampen mod woke-ideologi på landets universiteter, rammer konsekvenserne nu også danske forskere.

Det var Berlingske, der som det første medie kunne skrive, at et KU-samarbejdsprojekt har mistet sin amerikanske finansiering.

Ifølge vicedirektør for forskning og informationssikkerhed på KU, Kim Brinckmann, er flere KU-projekter i fare for at lide samme skæbne. For de involverede forskere vil det betyde, at arbejdet må stoppes undervejs, og at fremtiden for deres forskningsprojekt er usikker.

En håndfuld projekter i fare

Trump-administrationen har blandt andet varslet et opgør med universiteters programmer for diversitet, lighed og inklusion (på engelsk kendt som DEI, Diversity, Equity & Inclusion).

LÆS OGSÅ: Dansk forsker i USA mærker Trumps pres: »Det burde jo være på universiteterne, vi kan tale frit«

Det får direkte konsekvenser for forskningsprojekter, hvor begreber som ’diversitet’, ’LGBTQ’ eller ’klima’ optræder i projektbeskrivelserne. Ifølge den amerikanske civilsamfundsorganisation PEN America er visse ord decideret havnet på interne lister over begreber, der ikke må indgå i føderalt støttede projekter.

Vi ved ikke, hvad det her betyder på længere sigt. Der er en reel risiko for, at forskere kan blive blacklistet eller på anden måde generet

Kim Brinckmann, vicedirektør for forskning og informationssikkerhed på KU

Det har fået KU til at gennemgå sin portefølje af projekter med amerikansk medfinansiering.

»Vi kender ikke det præcise tal, men det er omtrent 40 projekter, som er støttet med midler fra USA. Det er ikke alle 40, der er i fare, men vi vurderer at en lille håndfuld ud af de 40 er lukningstruede, fordi de omhandler emner, som Trump-administrationen slår ned på,« siger Kim Brinckmann til Uniavisen.

Det er dermed endnu uklart, hvor mange og hvilke projekter der reelt bliver lukket, men ét af dem har allerede fået besked. KU ønsker ikke at offentliggøre yderligere detaljer af frygt for repressalier for de involverede forskere.

»Vi ved ikke, hvad det her betyder på længere sigt. Der er en reel risiko for, at forskere kan blive blacklistet eller på anden måde generet. Derfor vælger vi at beskytte dem ved ikke at gå ud med navne,« siger han.

De lukningstruede projekter ligger ifølge Kim Brinckmann primært inden for det sociale og sundhedsfaglige område.

Usikkerhed skaber tvivl og tilbageholdenhed

Det er ikke kun igangværende projekter, der er ramt. Usikkerheden spreder sig som en skygge over fremtidige samarbejder.

Kim Brinckmann fortæller, at nogle forskere og studerende nu begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god idé at samarbejde med amerikanske universiteter i den nuværende situation.

»Der opstår naturligvis tvivl: Kan jeg tage på et forskningsophold i USA, eller er det for risikabelt? Skal jeg søge midler fra USA, eller er det klogere at se andre steder hen,« siger han.

LÆS OGSÅ: »Der sker en stor mobilisering«: Dansk forsker mærker frihedskampen på universiteter i USA

Han tilføjer, at nogle forskere overvejer, om de bør ændre visse formuleringer i deres ansøgninger – for eksempel undgå ord som ‘diversitet’ eller ‘køn’ – af frygt for at blive sorteret fra.

KU forsøger at rådgive sine ansatte og studerende bedst muligt, men ifølge Kim Brinckmann er der grænser for, hvad man kan have styr på, når beslutningerne tages af udenlandske ministerier og embedsværk samt på de enkelte universiteter.

Europæisk samarbejde som alternativ

Mens adgangen til amerikanske finansieringskilder risikerer at lukke, åbner en diskussion om, hvorvidt danske universiteter bør søge mod nye forskningsalliancer – især i Europa.

»Vi skal slet ikke droppe USA. Vi har dybe relationer og et mangeårigt samarbejde. Men situationen tilsiger, at man også ser sig omkring,« siger Kim Brinckmann, der godt kan se ideen i at man også på forskningsområdet satser mere på Europa.

Vores grundlæggende værdier er ikke til forhandling. Det står vi fast på, også selv om det måtte koste på samarbejde og bevillinger

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

Han peger på, at flere forskere allerede er begyndt at orientere sig mod EU eller Storbritannien, som en reaktion på det stigende politiske pres i USA.

»Forskere er grænseløse i deres virke. Hvis rammerne bliver for snævre ét sted, søger de mod andre muligheder. Der har Danmark og Europa et potentiale for at tiltrække både samarbejdspartnere og talent,« siger han.

Et aktuelt eksempel er initiativet Science Hub Denmark, som tre danske fonde står bag. Formålet er at markedsføre Danmark som en attraktiv forskningsdestination, og initiativet oplever allerede stigende interesse fra amerikanske forskere, fortæller Brinckmann.

Strategisk skift eller midlertidig krise?

Om KU vil lægge en egentlig strategisk kurs væk fra USA, er endnu for tidligt at sige, understreger Kim Brinckmann. Vicedirektøren forklarer, at universitetet ønsker at handle i takt med andre danske universiteter og i overensstemmelse med dansk forskningspolitik, som historisk har været meget orienteret mod USA.

LÆS OGSÅ: Dansk studerende i USA: »Jeg bør være en af dem, der siger noget«

En ny analyse fra Dansk Industri viser også, at USA er det enkeltstående land, som forfattere fra danske universiteter og organisationer udgiver flest videnskabelige publikationer sammen med. Det gælder særligt inden for natur-, sundheds- og tekniske videnskaber.

Over for Ritzau betegner uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) samarbejdet med USA som »ekstremt vigtigt«, men hun tilføjer, at Danmark ikke vil gå på kompromis med den akademiske frihed for at bevare adgangen til amerikansk finansiering.

»Vores grundlæggende værdier er ikke til forhandling. Det står vi fast på, også selv om det måtte koste på samarbejde og bevillinger,« udtaler hun til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Rektor til ansatte: Tænk over, hvilken computer du tager med til USA

Ifølge Kim Brinckmann er der dog allerede nu både institutionelle og individuelle forskningsbeslutninger, der begynder at bevæge sig i nye retninger.

»Det er ikke sikkert, det hele kan styres fra centralt hold. Noget vil ske af sig selv. Forskere vil søge derhen, hvor de kan udføre deres arbejde bedst muligt og under ordentlige vilkår. Og hvis det ikke længere er USA, så bliver det andre steder,« siger han.

Når politiske prioriteringer på én side af Atlanten har direkte konsekvenser for projektbevillinger og samarbejder på den anden, bliver det tydeligt, hvor sårbart det globale forskningssystem kan være over for værdipolitisk indblanding, siger Kim Brinckmann:

»Det er første gang, at vi ser USA sætte så direkte politiske betingelser for, hvilke forskningsområder de vil støtte. Det skaber usikkerhed – og i sidste ende mistillid,« siger han.

LÆS OGSÅ: Rektors råd til USA-rejsende er utilstrækkelige