KU-rapport begejstrer i Det Hvide Hus

»Københavns Universitet gør præcis det, videnskaben og universiteterne bør gøre. Rapporten er ikke et forsøg på at diktere, hvad politikerne skal gøre; den er politisk relevant,« siger Jane Lubchenco til Universitetsavisen.

Lubchenco er forsker i marineøkologi og chef for de 13.000 ansatte i USA’s National Oceanic And Atmospheric Administration (NOAA), der overvåger havmiljø, atmosfære og holder øje med klimaforandringerne for den amerikanske stat.

Hun er en big cheese i klimadebatten og deltager ved FN’s klimatopmøde i december som forhandler i den amerikanske delegation.

Torsdag var hun forbi Københavns Universitet (KU) for at hente sig en æresdoktortitel, og fredag kvitterede hun med en forelæsning om, hvordan klimaet vil forandre sig i USA med afsæt i en nyudgivet NOAA-rapport.

Universitetsavisen får et kvarters tid til en snak med Obamas klimaekspert.

På natbordet

Jane Lubchenco roser Københavns Universitet for at blande sig i klimadebatten gennem klimaforelæsninger og rapporter til politikerne. Hun har ikke blot læst den såkaldte synteserapport fra den videnskabelige KU-konference i marts måned, hun er også, som det fremgår, ret begejstret for den.

Fordi FN’s klimapanel kun udgiver rapporter hvert femte eller sjette år, er der et stort behov for at få opdateret klimavidenskab i de mellemliggende perioder, siger Lubchenco.

»Det er prisværdigt og eksemplarisk, at Københavns Universitet tager sin forpligtelse til at dele sin viden med befolkningen alvorligt,« siger hun.

Forbløffet over Lomborg-støtte

Men KU som klimaaktivist eller ej, så er det jo sådan set ikke fordi den danske befolkning og dens valgte repræsentanter ligefrem falder over hinanden for at vedtage CO2-begrænsende lovgivning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som overtog (sparepære)faklen efter at hans forgænger tjekkede ud og lod den falde i foråret, er holdt op med at tale om en retligt bindende aftale. Og hans vicestatsminister, den konservative Lene Espersen, bekræftede for nylig her på KU, at heller ikke hun og hendes parti gør sig forhåbninger om, at verdens lande kan nå frem til mere end en såkaldt politisk aftale.

Og som for at understrege den lunkne klimaholdning, har regeringen netop besluttet at forgylde klimaaktivismens hadeobjekt nummer et, Bjørn Lomborg, med i alt 20,5 millioner kroner, til udbetaling i årene frem til 2014.

Hvad mener Jane Lubchenco egentlig om at Danmark smider omkring fire millioner dollars efter Lomborg?

»Wow. Det vidste jeg ikke,« siger hun forbløffet. Men tilføjer, at folk har ret til at have de holdninger, de har. »Samfundet skal ikke undertrykke nogen holdninger.«

Hun fortsætter lidt af dette spor med betragtninger om politikernes opgave med at forene værdistandpunkter, jugement og økonomi i beslutninger, før hun kommer frem til sin pointe:

»Videnskaben bør præge de politiske beslutninger. FN’s klimapanels rapporter har været igennem en hård peer review-proces. Det samme har KU’s synteserapport. Den proces giver troværdighed. Det er den slags forskning, der bør have indflydelse på vores holdninger.«

Hvad tager USA med til København?

Hvilket mandat USA’s forhandlere møder op med til FN’s klimakonference i København, er Jane Lubchenco ikke i stand til at svare på. Amerikanerne er slet ikke færdige med at beslutte, hvad de mener.

Meningsmålinger har det med at vise, at den gennemsnitlige amerikaner ikke ligefrem er på barrikaderne for et bedre miljø. Og politikerne fedter med præsidentens sundhedsreform og har ikke tid til at tænke på havstigninger og CO2.

Senatet når ikke frem til en fælles klimaholdning før tidligst i januar eller februar, siger Jane Lubchenco.

»Senatets ledere vil gerne have det gennemført. De er frustrerede over, at det ikke går hurtigere, men sådan er det,« siger hun. Hun krydser fingre for et godt resultat.

Den realistiske lejr

Spørgsmålet er så, om en halvdårlig klimaaftale i København er bedre eller værre end ingen aftale, der i det mindste ikke blokerer for noget bedre i anden omgang.

Hvilken lejr tilhører du?

»Den realistiske lejr,« siger Jane Lubchenco. »COP-15 er ikke et vakuum. Det er del af en større dialog, en proces. Ved klimatopmødet på Bali for to år siden, håbede vi, at København ville være stedet, hvor vi ville kunne afslutte noget meget vigtigt. Men at have høje forhåbninger, får ikke tingene til at ske af sig selv,« siger Lubchenco og henviser til at Kyoto-aftalen heller ikke var noget i sig selv.

»Vores forrige regering gjorde ikke ret meget for at løse klimaproblemet. Barack Obama har kun været præsident siden januar. Der er et stort efterslæb i USA, når det gælder klimaet. Og vi går efter, hvad regeringen, kongressen og senatet kan blive enige om. Ikke blot, hvad præsidenten vil have.«

chz@adm.ku.dk