KU – rig eller fattig?

ER KU’S ØKONOMI HÅBLØS eller fuld af håb? Svaret ligger nok i zonen mellem pessimismens og optimismens poler. KU’s økonomi er nemlig summen af flere kilder, hvor nogle går tilbage og andre frem.

At belønne efter gamle beskæftigelsestal er som at se ud ad bagruden, mens man kører fremad.

PÅ UDDANNELSESOMRÅDET fortsætter grønthøsteren i regeringens finanslovsforslag. Den skærer hvert år to procent af tilskuddet til KU. Næste år taber KU yderligere 41 mio. kr. Isoleret set kan det være ret slemt og opleves som et skridt i den forkerte retning, fordi tilskuddet til uddannelse i forvejen ikke dækker udgifterne. For at afbøde effekten arbejder KU videre med tilpasningsplanen fra sidste år, som betyder, at universitetet skal effektivisere med yderligere 200 mio. kr.

SAMTIDIG STIGER forskningsmidlerne, fordi Danmark oplever økonomisk vækst og regeringen fastholder målet om at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning. Det betyder, at der afsættes 400 mio. kr. ekstra næste år. Nogle midler er i forvejen øremærkede til puljer, herunder Innovationsfonden, hvor KU kan vinde midlerne i konkurrence inden for udvalgte temaer, for eksempel ”medicin tilpasset den enkelt patient” eller ”kunstig intelligens”.

DET ER VIGTIGT, at politikerne fastholder 1-procentsmålet – som et ”gulv”. Der er heldigvis blandt flere enighed om, at universiteterne betaler mere end sin værdi tilbage til samfundet, og at midler givet til universiteterne derfor er en investering og ikke en omkostning. Dansk Industri har her i efteråret foreslået, at man hæver målet til 1½ procent af BNP og skaber en ”Globaliserings-pulje 2.0” efter statsminister Anders Fogh Rasmussens model i 00’erne.

DET HØRER OGSÅ med til regnestykket, at KU’s forskere har en imponerende evne til at tiltrække eksterne midler fra de mest krævende fonde i Danmark, herunder Grundforskningsfonden. På samme måde er det et kvalitetsstempel, at KU er i top 10 over universiteter, som hjemtager flest midler fra EU’s store forskningsprogram Horizon 2020. KU’s indtægter fra eksterne forskningsmidler er fordoblet på 10 år, og den udvikling skal vi bygge videre på.

JOKEREN LIGE NU er regeringens udspil til bevillingsreform, som vi fortsat afventer. Regeringen har varslet, at den vil give færre penge til uddannelser, hvor kandidaterne har høj arbejdsløshed. Selvom det kun er en mindre del af uddannelsestilskuddet, der skal fordeles på den måde, er det et system, der rummer en vis usikkerhed, fordi det er svært at gætte fremtidens arbejdsmarked, ligesom man heller ikke kan forudsige fremtidens videnskabelige gennembrud.

AT BELØNNE efter gamle beskæftigelsestal er som at se ud ad bagruden, mens man kører fremad, fordi de foregående generationers jobsucces har betydning for de rammer, universitetet kan tilbyde nye studerende. Desuden er der en særlig udfordring for små fag, som har stor kulturel værdi og betydning for forståelsen af samfundet, men ikke har et stort jobmarked.

KU HAR ARGUMENTERET for, at systemet bør belønne uddannelseskvalitet i det omfang, det giver mening at måle, for eksempel ved at se på undervisernes meritter som forskere, fordi netop den forskningsbaserede uddannelse er kernen i det gode, klassiske universitet, som er relevant – til enhver tid.