Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

KU sakker bagud på international rangliste

RANGLISTERLIGE KLØ - En tilbagegang i ’internationalt udsyn’ har sendt KU 10 trin nedad på årets THE World University Rankings til en 160. plads. Betyder det, at KU er blevet et dårligere universitet? Nej, siger manden bag ranglisten, men universiteter i Kina og Singapore er blevet bedre.

Magasinet Times Higher Education, eller blot THE, baserer sin liste over verdens bedste universiteter på fem overordnede parametre – undervisning, forskning, henvisninger til universitetets udgivelser, industriel indkomst og internationalt udsyn.

KU er gået tilbage på to målepunkter, der til sammen tæller fem procent i den endelige opgørelse. Det drejer sig om forholdet mellem udenlandske og danske ansatte og forholdet mellem udenlandske og danske studerende.

På trods af, at det er det internationale udsyn, der har sendt KU nedad, er det stadig den parameter, universitetet scorer næstflest point på, nemlig 71,8 ud af 100 mulige.

KU er bedst til at få sin forskning citeret i de akademiske cirkler og får 73,5 ud af 100 point for den disciplin.

Værst ser det ud med undervisning, hvor KU scorer 34 ud af 100 point.

SE OGSÅ:THEs World University Rankings her

Danmark er ikke blevet dårlige – Kina og Singapore er blevet bedre

KU er ikke det eneste danske universitet, der oplever tilbagegang. Aarhus Universitet opnår en 153. plads på THE’s liste. Sidste år var de nummer 138.

»Det må skabe en vis bekymring, at de fem danske universiteter i top 400 taber terræn. Den globale konkurrence er intensiveret, og Danmark må investere mere økonomisk og strategisk for at være konkurrencedygtige i forhold til Østens universiteter – Kina og Singapore – som investerer voldsomt i forskning og uddannelse,« siger THE-redaktør Phil Baty i en pressemeddelelse.

Ifølge THE-redaktøren er KU’s placering ikke udtryk for, at KU er blevet et dårlige universitet siden sidste år. Men KU er blevet overhalet af andre universiteter, der investerer massivt i forskning og ansætter flere forskere per studerende.

KU’s ledelse har da også i al hast udsendt et skriftligt forsvar:

»Københavns Universitet har i 2014 fastholdt den gode placering på QS World University Rankings, og KU har haft fremgang på Academic World University Rankings (ARWU). Begge ranglister har KU blandt verdens 50 bedste universiteter,« står der i en pressemeddelelse fra KU.

Tekniske og teknologiske universiteter favoriseres

Københavns Universitets lave placering på THE’s liste i forhold til øvrige ranglister hænger sammen med de forskellige metoder, folkene bag listerne bruger. THEs metodologi er blandt andet kendetegnet ved, at den medtager impact factor – altså hvor ofte universitetets udgivelser citeres – som målestok.

Denne metode er dog blevet kritiseret for at favorisere tekniske og teknologiske universiteter.

Modsat de humanistiske og samfundsfaglige fag, spytter de tekniske fag ofte flere artikler ud på engelsk. Da det ofte kun er engelsksprogede forskningspublikationer, der tæller med i opgørelserne over forskningsvolumen og henvisninger, scorer universiteter som KU, der har mange humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere, færre point.

THE påstår dog at vægte parameteren henvisninger til udgivelser med hensyn til, om universitetet overvejende er naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt eller humanistisk.

Hvorfor scorer Schweiz så højt?

Blandt THEs topuniversiteter stikker det schweiziske universitet ETH Zürich ud blandt de prestigefyldte engelske og amerikanske uddannelsesinstitutioner.

Det er især på parameteren Internationalt udsyn, at ETH Zürich vinder. Med 96,6 point ligger universitetet væsentligt højere end både Harvard og Oxford på denne målestok.

Ifølge en analyse i The Guardian hænger det blandt andet sammen med, at Schweiz er et lille land placeret centralt i Europa. Der er simpelthen kortere køretid til grænsen, og det betyder, at flere professorer pendler mellem universitetet og nabolandene, og dermed kan universitetet tælle et stort antal ’international staff’ blandt sine ansatte.

Det schweiziske universitet tiltrækker også studerende fra alle sine fem nabolande, og det medvirker til, at 21 procent af alle studerende i Schweiz er udenlandske.

Ville Danmark opnå et større ‘internationalt udsyn’ og krybe op i nærheden af det schweiziske universitet på THEs liste, hvis vi havde mindre kyststrækning?

Det gode spørgsmål er, om det overhovedet giver mening at vurdere universiteterne ud fra et sæt standardiserede parametre. Måske kan universiteter bare ikke sammenlignes som hunde på en væddeløbsbane.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Annonce

Seneste