KU satser på tværfaglighed

Første årti i det nye årtusind har budt på store forandringer for Københavns Universitet. Ny ledelsesstruktur, nye fakulteter og nye aktivitetskrav for studerende er blot nogle af de ændringer der har fundet sted.

Til september vil hele universitetet blive påvirket af endnu en gennemgribende omlægning når ‘det indre marked’ bliver implementeret. Det indre marked er del af KU’s strategi ‘Destination 2012’ og har som sit hovedformål at udnytte universitetets faglige rigdom og mangfoldighed ved at gøre det lettere for de studerende at sammensætte studieforløb på tværs af de otte fakulteter.

»Problemet hidtil har været at det er svært at bevæge sig fra fakultet til fakultet. Der er mange forskellige strukturer og skemaindretninger, og det gør det vanskeligt. De nye fælles retningslinjer skal gøre det nemmere at gå på tværs,« fortæller Gitte Duemose Hansen der er specialkonsulent i Uddannelsesservice og projektleder på det indre marked.

Med det indre marked får Københavns Universitet en fælles års- og skemastruktur der blandt andet skal gøre det muligt for studerende sideløbende at følge fag på fakulteter med blokkurser og semesterkurser uden at eksamensperioder kommer i karambolage med undervisning.

Kort fortalt går den fælles års- og skemastruktur ud på at studieåret inddeles i tre forskellige typer uger: normale, beskyttede og skemafri uger. De normale uger er beregnet til almindelig skemalagt undervisning, mens eksamen har fortrinsret i de beskyttede uger.

Det betyder at andre fag skal tage hensyn til fag med eksamen i disse perioder ved ikke at planlægge aktiviteter der kræver ekstraordinær arbejdsindsats eller tilstedeværelse.

De skemafri uger kan fakulteterne vælge at bruge til selvstudie, reeksamener eller ferie, men der må ikke foregå ordinær undervisning og eksamen i disse perioder. På samme måde bliver der fælles retningslinjer for hvordan skemaerne skal tilrettelægges. På den måde bliver det lettere for studerende at gennemskue fagenes tidsmæssige placering og på den måde planlægge undervisningsforløb på tværs af uddannelserne.

Fælles uddannelsesbrand
De studerende vil i første omgang få glæde af det indre marked der hvor studieordningerne i forvejen lægger op til valgfrihed, fortæller Gitte Duemose Hansen, men hun ser flere muligheder i den nye skemastruktur.

»Man kan forestille sig at der vil komme nye tværfaglige uddannelser som simpelthen er sammensat på tværs af fakulteter. Vi ser det allerede nogle steder, og jeg tror den udvikling vil blive mere udtalt.«

Hvorfor er det så vigtigt at kunne tilbyde tværfaglige uddannelser?

»For det første handler det om at det passer bedre til de mere sammensatte krav på arbejdsmarkedet. Der efterspørges ikke én, men mange forskellige kompetencer hos de ansatte. Og for det andet skal man se det i forhold til at de studerende bliver mere og mere individuelle. Det samme gælder i andre sammenhænge: vi vil selv træffe vores valg, og vi vil følge vores egne interesser. Den udvikling skal universitetet også hamle op med. Vi skal give studerende mulighed for i større udstrækning at skræddersy deres uddannelse,« lyder hendes vurdering.

Desuden er det indre marked vigtigt i markedsføringen af KU.

»Det gør at universitetet kan stå samlet om et fælles uddannelsesbrand og understrege at vi har nogle særlige ideer med vores uddannelser. KU har måske været vant til at der kom kunder i butikken alene på grund af universitets størrelse, placering og selvfølgelig også uddannelsernes kvalitet uden at vi behøvede at gøre så meget for det. Men konkurrencevilkårene på uddannelse gør at vi skal oppe os lidt, og det er det her projekt også et led i,« forklarer hun.

Ikke en slikbutik
Med et indre marked der giver de studerende mulighed for at shoppe kurser på kryds og tværs af fakultetet er det nærliggende at frygte at det vil få konsekvenser for fagligheden. Men det afviser Gitte Duemose Hansen.

»Det bliver ikke en stor slikbutik hvor man kan putte hvad som helst i posen. Det ville ikke være til gavn for nogen. Der skal stadigvæk være fokus på den faglige styrke og på progressionen i uddannelserne.

Så når vi begynder at lukke op for at studerende kan gå på tværs, skal vi stadigvæk holde fast i de to principper,« lover hun.

Hvordan sikrer den nye års- og skemastruktur det?

»Det sikrer den ikke. Det skal sikres i studieordningerne og i den måde kurserne udbydes på i det indre marked. Det kommer til at handle om at man skal have de og de forudsætninger for at kunne tage det og det kursus. Det vil være helt naturligt,« uddyber hun.

Selv om det indre marked går i luften allerede om et halvt år og projektet skal være med til at brande KU på uddannelsesfronten, er det ikke blevet markedsført med farverige flyers og kulørte kampagner ude på fakulteterne.

»Indre marked egner sig ikke til den slags kampagner. Fordi det er så stort et forandringsprojekt, kommer implementeringen til at køre over en længere periode, så hvis vi nu gik ud og slog på trommer, tror jeg at de studerende ville blive skuffede. Lige nu er vi gang med at få de rammer på plads der er forudsætningen for at få større fleksibilitet i uddannelserne. På vejen mod indre marked vil der være rigtig mange snublesten. Det vigtige er at holde fast i visionen. Og have viljen til at bevæge sig mod målet ved at udvikle uddannelserne,« fastslår Gitte Duemose Hansen.

Den første store milepæl i indre marked er 1. september i år hvor fælles års- og skemastruktur træder i kraft.

Tmjo@adm.ku.dk