KU scorer halvdelen af milliardstøtten fra private fonde

Knap tre milliarder kroner – eller omkring 250.000 kroner pr. forsker.

Så mange penge hev Københavns Universitet mellem 2012-2014 hjem i forskningsmidler fra private fonde. Det viser nye tal fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

I alt blev der i de to år spyttet 5,8 milliarder private kroner i universiteternes forskning.

KU får halvdelen af kagen

Med 2,9 milliarder løb KU med halvdelen af den samlede kage og er dermed den klart største modtager af private fondsmidler – både i kroner og øre og pr. forskningshoved.

»Hovednøglen er, at vi har rigtig dygtige forskere på KU. Pengene bliver givet i åben konkurrence, så de stærkeste ansøgere løber med puljen,« siger Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på KU, om de nye tal.

Offentlige nedskæringer på uddannelser gør, at universitetet i fremtiden skal vedblive med at hive mange penge hjem fra de private fonde. Også selv om konkurrencen fra andre danske universiteter skærpes, siger Thomas Bjørnholm:

»Der er forsvundet penge fra de offentlige kasser – derfor skal vi finde nye jagtmarker, hvis vi fortsat vil udvikle os. Forudsætningerne er visse steder fine: Vi har dygtige internationale navne, og KU er det femtebedste universitet til at modtage EU-midler fra europæiske forskningsprogrammer. Så selv om de andre danske universiteter intensiverer jagten, skal der nok blive plads til, at vi også fremover får en pæn samlet del.«

Stadig en akademisk armslængde?

Især de sundheds- og naturvidenskabelige fagområder er dygtige til at få fat i private fondsmidler. Og det er ikke småpenge:

Sundhedsvidenskabelig forskning modtog 1,4 milliarder kroner fra 2012-14, mens naturvidenskaben fik 848 millioner kroner.

»Vi vil ikke være et forskerhotel, der laver hvad andre vil betale.« Prorektor Thomas Bjørnholm

Særligt én fond, Novo Nordisk Fonden, er flittig til at dele ud. Andre mastodonter er Villumfonden, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden, der alle har givet og fortsat giver store beløb til KU-forskning.

Eksempelvis har A.P. Møller Fonden doneret hele 655 millioner kroner til Mærskbygningen ved Panum, der ifølge planen skal være en drivkraft i sundhedsforskningen.

Prorektor Thomas Bjørnholm er ikke bange for, at kæmpebeløbene går ud over universitetets forskningsfrihed:

»Der er ikke givet det mindste køb på den akademiske frihed. Vi er glade for bevillinger, men gør meget ud af, at den fri forskning ikke stækkes.«

Rapporten viser, at KU modtager flere eksterne midler fra private fonde end fra offentlige. Kan man blive for afhængig af de private bidrag?

»Ja, men der er vi ikke. Vi vil ikke være et forskerhotel, der laver hvad andre vil betale; derfor har vi stadig fokus på balancen mellem grundbevillinger og konkurrenceudsatte bevillinger. Men privat støtte er et vigtigt supplement, og vi er meget glade for, at fondene giver os mulighed for levere masser af god forskning« siger Thomas Bjørnholm.

Så man vil ikke opleve sager, hvor eksempelvis Novo og Lundbeck indfører tavhedsklausuler og mundkurve, som det før er set, når KU udfører forskning for ministerierne?

»Tavhedsklausulerne i ministeriernes myndighedsbetjening er en ærgerlig sag, som vi har taget fat i, så den ikke gentager sig. Vi har allerede klare retningslinjer for, hvad ordentlig og fri forskning er, og private fonde som Novo og Lundbeck har altid ønsket fuld åbenhed om forskningen,« siger Bjørnholm.

Læs mere:

KU knægter forskeres ytringsfrihed med ulovlige tavshedsklausuler

Humaniora og samfundsvidenskab halser efter med privat støtte

Mens de natur- og sundhedsvidenskabelige forskere i alt får 2,28 mia. kroner i privat støtte, er billedet helt anderledes når blikket vendes mod humaniora og samfundsvidenskab.

Humaniora modtog i perioden 2012-14 90 mio. kroner, mens samfundsvidenskaben fik 94 mio. kroner.

Det er ifølge Thomas Bjørnholm ikke overraskende, at de to forskningsfelter modtager mindre i støtte, fordi de sjældent indeholder en kostbar eksperimentel del. Men KU satser på at gøre de to områder mere relevante for privat fondsstøtte.

»Det går begge veje: Fonde er ved at blive mere optaget af, hvad eksempelvis humaniora kan. Og vi (KU, red.) skal danse med på den dans og være dygtige til at fortælle, hvorfor også de her områder skal modtage midler,« siger prorektor for forskning og innovation.

arn@adm.ku.dk