Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU skal forberede sig på at udvide butikken

REGERINGSGRUNDLAG - KU skal finde sig nogle flere kvadratmeter eller købe mindre stole til auditorierne. Den nye regering har et mål om 10.000 nye studiepladser i 2020.

»Der mangler en langsigtet plan for udvidelse og forbedring af de videregående uddannelser,« mener de tre partier, der nu har indtaget regeringsbygningerne. Derfor vil de lave tingene om.

Men det er ikke helt åbenbart, hvordan tingene skal forandres, for et regeringsgrundlag er en ordrig suppe af målsætninger, ideologiske slogans, ambitioner, politiske signaler til venner og fjender – og så nogle enkelte trevler af egentlige planer.

Vi har fisket et udvalg af planerne op og set på, om regeringen har skrevet noget om, hvordan de skal føres ud i livet.

Ambitioner

Ambition: Hver fjerde unge skal gennemføre en lang videregående uddannelse.
Hvordan: Ikke oplyst.

Ambition: 10.000 nye studiepladser ved de videregående uddannelser.
Hvordan: Ikke oplyst. På KU er mangel på plads og faciliteter til et støt stigende antal studerende allerede i dag et problem.

Ambition: 60 procent af de unge skal (i 2020) gennemføre en videregående uddannelse. (Den forrige regerings mål var 50 procent, og det er sådan cirka blevet opfyldt).
Hvordan: 10.000 flere studiepladser inden 2020.

Ambition: De unge skal uddanne sig hurtigere.
Hvordan: Med gulerod, ikke pisk. SU-systemet skal forblive som det er, men det skal tilføjes nogle ‘positive incitamenter’, der skal tilskynde de unge til at bestemme sig for en uddannelse tidligt og studere mere effektivt. Kortere ferier og overgang fra to til tre semestre er også muligheder. Men regeringen har ikke besluttet sig.

Ambition: Forbedre overgange mellem uddannelsessektorer, fordi det i dag kan være vanskeligt at skifte uddannelsesspor.
Hvordan: Videnskabsministeriet er blevet udvidet, så det overtager kontrollen med mægtige felter som bl.a. uddannelsen af sygeplejersker og lærere. Regeringen mener, at en samling af uddannelserne under én politisk chef vil give bedre koordinering. I samme omgang har videnskabsministeren, i hvert fald formelt, fået langt mere magt i regeringshierarkiet, end videnskabsministre Helge Sander (V) og Charlotte Sahl-Madsen (K) havde, da VKO-flertallet bestemte. Den nye minister, Morten Østergaard (R) sidder i regeringens koordinations- og økonomiudvalg, små klubber af ekstramagtfulde ministre, der træffer strategiske beslutninger.

Ambition: Styrke professionshøjskolerne (der udbyder mellemlange videregående uddannelser).
Hvordan: Give dem en del af forskningsmidlerne og lade dem opbygge ‘stærke videnscentre’ sammen med universiteterne. (Det fremgår ikke, hvilke forskningsmidler, de skal have del i).

Ambition: Bruge 1 procent af bruttonationalproduktet på forskning; mere ‘på sigt’.
Hvordan: Gøre som den forrige regering.

Ambition: Forskning skal skabe vækst for Danmark; vi skal satse på vores globale ‘styrkepositioner’.
Hvordan: Færre, men større, strategiske forskningssatsninger; erhvervslivet skal sammen med uddannelsesinstitutioner kunne oprette nye erhvervsforskningscentre. Dertil kommer, at andelen af basismidler – de penge, som universiteterne kan bruge, som de vil – skal være større end i dag. Universiteterne får dermed selv lov at satse med. (Løftet om flere basismidler bliver koblet til et løfte om mindre detailstyring).

Ambition: Universiteterne skal dele viden med samfundet.
Hvordan: Ved at skabe nye, ikke-konkretiserede, modeller for erhvervssamarbejde, der skal være meriterende for forskere; skabe et ‘nationalt partnerskab’ mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder, der skal undersøge, hvordan forskningen ‘nyttiggøres’ og komme med anbefalinger.

Ambition: Mere videreuddannelse af voksne.
Hvordan: Ikke oplyst. Det skal drøftes i trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets partnere.

Ny styring

Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og vækst er en bærende idé i regeringsgrundlaget, og der er ingen tvivl om, at politikerne også i de kommende år vil betragte universiteterne primært som redskaber til at opnå økonomisk fremgang, ligesom de gjorde under VKO.

Men ikke desto mindre får regeringsgrundlagets tre partier slået nogle toner an om, hvad forskning og uddannelse (af både børn og voksne) også er:

»Uddannelse er også en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati i en globaliseret verden. Uddannelse skal give en ballast af viden og oplevelser i et menneskes liv. Uddannelse styrker dermed også muligheden for at danne sig sin egen mening, og reelt at tage egne beslutninger og tage del i beslutninger, der vedrører fællesskabet. Uddannelser som opdrager til demokrati, må også være demokratiske i hverdagen. Derfor skal børn og unge inddrages i takt med, at de bliver i stand til at tage stilling til beslutninger vedrørende den uddannelsesinstitution, som de går på. Eleverne skal opleve, at de har indflydelse, og at det nytter at engagere sig.«

I den forbindelse er det værd at fremhæve endnu en ambition fra regeringsgrundlaget:

Ambition: Ændre styrings- og bevillingssystemet for universiteter og de øvrige videregående uddannelser, så det giver større frihed og mindre detalregulering.
Hvordan: Ikke oplyst.

chz@adm.ku.dk

Annonce

Seneste