KU står i dilemma efter spiondom

Københavns Universitet (KU) har fået et potentielt problem på halsen med dommen over professor Timo Kivimäki.

Han har været suspenderet fra sin stilling på Institut for Statskundskab i mere end et år, efter at Vestegnens Politi sigtede ham efter den såkaldte milde spionparagraf, men spørgsmålet er, om han kan vende tilbage til sit arbejde, efter han har udstået sin straf.

KU’s ledelse vil ikke tage stilling til spørgsmålet, så længe der ikke er fældet endelig dom i sagen, oplyser vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel.

Overvejer at anke

Han henviser til, at Kivimäki har udbedt sig 14 dages betænkningstid til at overveje, om han ønsker at anke dommen.

Anklagemyndigheden, der havde krævet omkring et års fængsel, kan også vælge at gå til Landsretten.

Først derefter kan universitetet afgøre, om de såkaldte regler om decorum (se faktaboks), som alle offentligt ansatte skal leve op til, kan komme i spil.

Ifølge tjenestemandslovens paragraf 10 »skal tjenestemanden samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.«

Hvis det ikke har været tilfældet, kan der føres en disciplinærsag, der kan føre til en advarsel eller i alvorlige tilfælde afskedigelse.

Brød reglerne

Ifølge dr. jur. Carsten Henrichsen, professor i Forvaltningsret på KU, diskvalificerer en fængselsdom på fem måneders fængsel ikke i sig selv en person fra at være ansat ved universitetet, men hvis de kriminelle forhold relaterer sig til vedkommendes arbejdsplads, kan det meget vel forholde sig anderledes.

Timo Kivimäki blev blandt andet fundet skyldig i forsøg på at overdrage en liste med navne på potentielle spionemner blandt de studerende på KU, som russerne kunne hverve.

»Som udgangspunkt vil jeg mene, at decorum-reglerne kan komme i spil, da han ifølge oplysningerne, der er kommet frem i medierne, tilsyneladende ulovligt har videregivet oplysninger, som han har fået i kraft af sit arbejde på universitetet,« siger Carsten Henrichsen, der understreger, at han hverken kender præmisserne for dommen eller anklageskriftet.

Hemmeligt anklageskrift

Det gør resten af offentligheden heller ikke, da sagen er blevet ført bag såkaldt dobbeltlukkede døre af hensyn til russerne.

Det betyder, at både anklageskriftet og oplysningerne, som er blevet fremlagt under domsforhandlingen, ikke er offentligt tilgængelige.

Ifølge Timo Kivimäkis forsvarsadvokat Anders Németh er han og hans klient de to eneste, der har fået anklageskriftet og dommens præmisser at se, men de må ikke videregive materialet.

Lukkede døre et problem

Netop hemmelighedskræmmeriet omkring, hvad Kivimäki præcist er blevet dømt for, kan ifølge Carsten Michael Henrichsen blive et problem for KU.

»Jeg vil mene, at KU her står i et dilemma, da man bliver nødt til at være 100 procent sikker på, hvad der er foregået, for at gøre brug af reglerne om decorum. Det kan blive vanskeligt at godtgøre på det foreliggende grundlag, at disse regler er blevet tilsidesat, så længe offentligheden ikke kan få domspræmisserne at se,« siger forvaltningsretsprofessoren, som dog tilføjer:

»På den anden side er der ikke noget til hinder for, at KU iværksætter sin egen undersøgelse – det må man nærmest forvente bliver tilfældet, hvis dommen ikke bliver appelleret. I en sådan undersøgelse vil man selvfølgelig spørge, hvad der er foregået, og så vil udfaldet afhænge af, hvilke forklaringer der bliver givet sammenholdt med omstændighederne i øvrigt, herunder at der faktisk er fældet dom i sagen.«

En speget situation

Lektor Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret på Aalborg Universitet, vurderer også, at der kan indledes en afskedigelsessag mod Kivimäki, da der er tale om en forbrydelse af en vis alvor, og handlingerne har haft relation til hans arbejde på KU.

»Det er en speget situation, da decorum-sager altid er vanskelige og indeholder et skønsmæssigt element. Det kræver en vis mængde oplysninger at afskedige en ansat, og det er klart, at oplysninger fra medierne ikke kan danne hele grundlaget, men politiet kan muligvis udlevere det nødvendige materiale, da universitetet som offentlig arbejdsgiver er underlagt tavshedspligt, og kravene til bevisbyrden ikke er den samme ved en afskedigelsessag som ved en straffesag,« siger han.

Procesbevillingsnævnet har givet Kivimäkis forsvarsadvokat lov til at indbringe spørgsmålet om, hvorvidt det var i orden at lukke dørene i sagen eller ej, for Højesteret.

clba@adm.ku.dk