KU-studerendes billeder af døende koralrev går verden rundt

Korallers farve på et rev må ikke være blege eller gennemsigtige som en vandmands. De skal have klare farver – hvis ikke er noget galt. Enten er de døde, eller også er de døende og får ikke deres flotte farver tilbage, medmindre de får gang i væksten igen ved at fange partikler og næring fra vandet.

Løbet er ikke kørt, men koraller er en organisme, der vokser utroligt langsomt, så der kører en stor diskussion om, hvorvidt de nu også kan tilpasse sig de hurtige menneskeskabte forandringer i vandmiljøet

Ole Brodnicke, udvekslingsstuderende

Ole Brodnicke er kandidatstuderende i Biologi fra Københavns Universitet, og han er på udvekslingsophold ved James Cook University (JCU) i Australien i et semester. I sin fritid er han også  med til at studere et koralrev, der er blevet bleget i flere omgange: The Great Barrier Reef, verdens største koralrev.

Billederne af det blege og livløse koralrev fra denne australske sommer har medført alarmerende overskrifter i flere medier verden over. ’Revet vil ikke kunne komme sig’, lød det for eksempel i to artikler i tyske Der Spiegel og amerikanske Fox News.

Great Barrier Reef bleget to somre i træk

The Great Barrier Reef løber over en strækning på 1.500 km i nord-sydgående retning ud for det østlige Australien, og det er også her, JCU ligger, og hvor Ole Brodnicke skal studere marinbiologi, mens han er på udveksling.

I fritiden er han med i et forskningsprojekt for en styrelse under den australske regering, der går ud på at forstå de sygdomme, som meget ofte tager livet af korallerne, efter en periode med for varmt overfladevand for dem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Korallerne kan nemlig ikke klare, at overfladevandet bliver for varmt, og det særlige lige nu er, at det er første gang nogensinde, at det har bleget korallerne to somre i træk.

Løbet er ikke kørt for korallerne, men …

Korallerne kan godt komme sig efter en enkelt blegning, men helingsprocessen tager ti år, og derfor har det givet anledning til de alarmerende historier om det enorme revs forestående massedød, når korallerne måske ikke længere får tiden til at kunne komme sig efter en blegning.

Ole Brodnicke ønsker bestemt ikke at fremstille problemerne for revet som mindre, end de er, men han har nogle videnskabelige tilføjelser til den uheldige udvikling, der bunder i den globale opvarmning og de problemer, det giver revet.

»Løbet er ikke kørt, men koraller er en organisme, der vokser utroligt langsomt, så der kører en stor diskussion om, hvorvidt de nu også kan tilpasse sig de hurtige, menneskeskabte forandringer i vandmiljøet,« siger han.

Revet vil blive til noget helt andet i fremtiden

Han mener, at de godt vil kunne tilpasse sig. Men der er et måske. Og det bliver på en helt anden måde end i dag.

»Der er omkring 600 koralarter på The Great Barrier Reef, så der vil helt sikkert være en del af dem, der overlever ændringerne. Selve korallen stammer som art også fra en varmere periode i jordens historie, og de har været meget igennem, så de er robuste,« siger Ole Brodnicke.

Der er dog ingen tvivl hos ham om, at hvis man skal se et ’rigtigt koralrev’ i dets fulde flor med deres nærmest neonagtige farver, som de fleste af os kender dem fra dokumentarfilm på tv, så skal man skynde sig.

Kun ‘lommer’ af det oprindelige koralrev tilbage

Han fortæller, at hvis man gerne vil se, hvordan hele The Great Barrier Reef så ud for 20 år siden, kan man stadig finde enkelte sektioner rundt omkring, eller man kan tage ud til Ny Kaledonien i østlig retning fra Australien.

Foto taget i et område af Great Barrier Reef, hvor korallerne stadigvæk stråler af sundhed, sådan som hele revet så ud for bare 20 år siden. Foto: Gergerly Torda.

Så hurtigt går klimaudviklingen. Det oprindelige Great Barrier Reef i fuldt flor er altså ved at være fortid.

»Man taler om, at der vil ske et såkaldt faseskift fra koral-domineret økosystem til et mindre koral-domineret, som måske til sidst vil blive til et helt alge- eller tangdomineret system,« siger Ole Brodnicke.

Feltarbejde er fantastisk

Ole Brodnicke kom med i forskningsprojektet på Great Barrier Reef, fordi han gerne ville lave noget studierelateret, frivilligt arbejde ved siden af sine studier og fordi han viste sig som en ‘dedikeret studerende’.

Han, der i dag er 32 år, har selv sparet op til turen og har søgt mange fonde om støtte. Han valgte Australien og JCU, fordi der ligger de bedste forskningsinstitutioner for tropisk marinbiologi, og han er ikke blevet skuffet over det, han har lavet ’dernede’, fortæller han.

»Som spirende forsker er det fantastisk at være med på et projekt som det her, hvor jeg får mulighed for at arbejde sammen med andre forskere inden for et forskningsfelt, som jeg selv ønsker at arbejde med senere. Jeg lærer utrolig mange metoder og tricks, som jeg aldrig ville kunne lære ved at gå til forelæsninger,« siger han.

KU-kandidatens fotos gik verden rundt

Desuden er beskyttelse af sårbar natur noget, der ligger ham nært, så han er meget glad for at kunne være med til at kortlægge, hvordan blegning og sygdom spreder sig på revet, så det bliver muligt at modarbejde det mere målrettet i fremtiden.

Projektets forskningshold arbejder med at analysere billeder af revets tilstand, forarbejde vævsprøver, bestemme energireserver i korallerne og foretage histologiske undersøgelser.

Hans job er også at fotografere korallerne, når han sammen med andre forskere og medstuderende tager ud på revet, og sådan er nogle af hans billeder gået verden rundt i de medier, der har skrevet om de blege koraller på the Great Barrier Reef denne sommer – ’down under’.