KU svigter sit sociale ansvar

Vi nærmer os starten på et nyt universitetsår, og tusindvis af nye studerende rejser til fx København for at påbegynde deres drømmestudium, men også i år vil mange hurtigt ryge ud igen.

Den evige lykke er ikke gjort, fordi man tager en universitetsuddannelse, men der er en skævhed i, hvem der klarer sig, og hvem der ikke klarer sig på universitetet, samt hvem der i det hele taget får en uddannelse.

Ifølge AE-Rådet er 93 procent af de 25-årige, der har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse, enten selv i gang med en uddannelse eller færdiguddannede. I modsætning hertil står 25-årige, der er børn af to ufaglærte forældre. Her er kun 50 procent enten i gang med eller færdige med en uddannelse.

Universitetet og underviserne ved, hvordan social arv har betydning, og mange studerende hører i undervisningen om konsekvenserne på et teoretisk plan. Universitetet bør imidlertid også forholde sig til social arv på et konkret plan.

VKO-blokken sparer milliarder på universiteterne, og det gør naturligvis universiteternes opgave vanskeligere, men for de studerende, hvor mødet med akademia er helt nyt, er der brug for langt mere undervisning, vejledning i opgaveskrivning og feedback.

Universiteterne i Danmark har et socialt ansvar, og de skal være bedre til at leve op til det. Lange videregående uddannelser skal ikke være forbeholdt en bestemt befolkningsgruppe. Både fordi det ikke er godt for fællesskabsfølelsen i samfundet, men også fordi vi i fremtiden får brug for flere højtuddannede.