KU taber på ny fordeling af basismidler

Basismidlerne, statens forskningsstøtte som universiteterne frit kan disponere over, skal fra næste år fordeles i konkurrence. Det kan i værste fald komme til at koste Københavns Universitet (KU) 200 millioner kroner årligt, viser et notat fra Videnskabsministeriet.

Årsagen er at støtten skal udregnes ud fra universiteternes evne til at skaffe indenlandske og udenlandske forskningsmidler, studiegennemførelsen, ph.d.-produktionen, hvad man kalder videnspredningsrelationen samt deltagelsen i den offentlige debat.

De seks indikatorer bliver vægtet forskelligt, men samlet bliver KU´s andel af basismidlerne, der er på 2,2 milliarder kroner i dag, i værste fald 200 millioner kroner mindre. Det fremgår også at forskningskronerne primært vil gå til Syddansk Universitet og Aalborg Universitet i stedet.

Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler dog at man starter med at fordele ti procent af midlerne ved hjælp af den nye model, og øger til 50 procent hvis erfaringerne er gode, men det er i sidste ende op til politikerne at afgøre hvor stor en del af midlerne der skal fordeles ud fra resultatmodellen.

Intern uenighed

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter og rektor for Syddansk Universitet, kalder notatet fra Videnskabsministeriet et partsindlæg og advarer om at udlede for meget om vindere og tabere ud fra embedsmændenes regnestykke.

»Du kan komme frem til et helt andet resultat med en anden vægtning af indikatorerne. Der er derfor også uenighed blandt universiteterne om hvilke indikatorer der skal tælle mest. Er det for eksempel relevant eller ej at få de studerende hurtigt igennem, og kan man virkelig argumentere for at indføre en model der slet ikke tager hensyn til kvaliteten af forskningen?« siger han.

Ifølge Jens Oddershede er det derfor ikke lykkes de danske universiteter at formulere en fælles holdning til resultatmodellen. De kan faktisk kun enes om at de vil have indførelsen af den nye model udsat til 2010 hvor forskningspublicering blandt andet også kommer til at tælle med som indikator. Samtlige rektorer var som konsekvens af uenigheden indkaldt til møde med Videnskabsminister Helge Sander (V) den 9. juni hvor de hver især kunne fremlægge deres holdning.

Frans Clemmensen, udviklingschef i Universitets- og Bygningsstyrelsen, oplyser at notatet udelukkende er ment som et første udkast til brug for de kommende politiske diskussioner.

Uheldig ensretning

Ac-fællestillidsrepræsentant på KU, Leif Søndergaard, er utilfreds med at universiteterne som konsekvens af resultatmodellen kommer til at konkurrere om basismidlerne.
Han mener at det vil føre til en ensretning af forskningen hvis der ikke længere er tilstrækkelige basismidler til den frie forskning.

»Forskerne vil indrette sig efter at de hele tiden skal ud og skaffe penge. Forskningsgennembrud er altid sket i konflikt med de eksisterende ideer, og der er altså en ret begrænset flok der sidder og evaluerer projekterne i forskningsrådene. Det betyder at der ikke bliver plads til uortodokse ideer, og så det er slut med danske Nobelprismodtagere i fremtiden,« siger han.

Fart frem for kvalitet

Også de studerende er imod. Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet på KU, finder det problematisk at regeringen vil belønne universiteter der satser på at få de studerende hurtigt igennem studierne mens kvaliteten af uddannelserne slet ikke tæller med.

»Vi frygter for konsekvenserne fordi det kan starte en ond cirkel hvor færre basismidler fører til dårligere uddannelser der gør at flere bliver forsinket der igen fører til færre penge,« siger hun.

Ifølge Pia Mejdahl Daugbjerg forsøger de studerende i første omgang i samarbejde med studieadministrationen at finde ud af om der er administrative barrierer der forhindrer de studerende i at blive færdige med studierne på normeret tid. Studenterrådets målsætning er at sikre at ingen bliver smidt ud fordi de er forsinkede med studierne.

clba@adm.ku.dk