KU tøver med at indføre eliteforløb

S-R-SF-regeringen har med sin uddannelsesstrategi taget den akademiske elite i forsvar. I takt med at landets universiteter øger optaget, og det politiske mål er, at 25 procent skal tage en lang videregående uddannelse, stiger behovet for at tilbyde differentieret undervisning.

Masseuniversitetet skal kunne udfordre selv de dygtigste studerende, lyder argumentet. Alligevel har regeringen hidtil ikke valgt at afsætte penge til projektet, og det begrænser universiteternes reelle muligheder for at udvikle talenter.

»Har man ikke ekstra penge, bruger man fællesskabets midler på det, og derfor er det meget vigtigt, at vi på KU laver en grundig afklaring af, hvor vi uddannelsespolitisk står,« forklarer vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen.

AU satser på de bedste

På AU har man tilsyneladende ikke samme moralske skrupler. I marts meldte universitetet ud, at et pilotprojekt med henblik på bredere implementering skal udvikle de største studentertalenter på Science and Technology. Løfter om ekstra studieaktiviteter, flere udfordringer og tættere tilknytning til erhvervsliv såvel som lokale forskningsmiljøer skal lokke motiverede studerende til at søge om optagelse på talentprogrammet.

»Målet er, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en lang videregående uddannelse. Med så stor en andel vil vi alvorligt svigte den enkelte studerendes mulighed for at udfolde sit fulde potentiale, hvis alle partout skal gennemføre fuldstændig samme uddannelsesforløb. Derfor mener jeg, at vi skal gøre mere for at give de største talenter nogle ekstra udfordringer,« siger prodekan ved AU Tom Vindbæk Madsen i universitetets pressemeddelelse.

Universitetet satser frem mod 2020 på større talentudvikling, og pilotprojektet lægger ud med allerede efter sommerferien at indføre særlige talentforløb for studerende på Fysik og Nanoscience. AU arbejder samtidig på at skabe særlige eksamensbeviser til disse dygtige studerende og måske endda at garantere, at de kan få ph.d.-stipendier.

De allerdygtigste kan selv

På landets største universitet, KU, analyserer ledelsen muligheder og modeller nøje, men har vist sig mere afventende over for at dele studerende ind på A- og B-hold. Diskussionen er i gang både i bestyrelsen og i dekankredsen, men universitetet har endnu ikke fastlagt en kurs for talentudviklingen. Vicedirektøren for uddannelse anerkender, at KU i mellemtiden kan tabe talenter på gulvet.

»Personligt er jeg ikke bekymret for de tre procent allerbedste, der med deres nysgerrighed og engagement formår at berige sig selv. Men vi misser potentialet hos de næste måske 17 procent, som vi kunne få meget mere ud af – og gøre dygtigere med målrettede ekstratilbud,« mener Hanne Harmsen.

KU er tidligere blevet kritiseret for at have en uambitiøs undervisningskultur, og i kampen om dygtige studerende får AU et markant forspring, hvis det lykkes med at profilere sig selv som uddannelsesstedet for danske talenter, og landets øvrige universiteter ikke følger trop.

LÆS OGSÅ: Spørg ikke, hvad verden kan gøre for universitetet.

Bedre for de mange eller få

Mens KU naturligvis gerne vil være førstevalget for talentfulde studerende, skal der dog også være plads til de 80 procent. Studenterrådet står således stærkt på, at eliteudvikling ikke må ske på bekostning af de resterende studerendes undervisningskvalitet.

»Vi synes hellere, man skulle gøre noget for de rigtig mange studerende, der efterspørger mere undervisning og bedre kontakt med det videnskabelige miljø, end for de få med højst karakterer,« siger studenterrådsformand Gwen Gruner-Widding.

»Jeg tror ikke, det hjælper noget at udskille en lille del af de studerende, jeg tror, vi er nødt til at satse på, at hver enkelt, som bliver optaget, kan komme til at gennemføre en uddannelse af højeste kvalitet.«

Vicedirektøren medgiver, at man må lytte til Studenterrådets argument – og at det netop er en af universitetets bekymringer at komme til at forfordele flertallet af de studerende.

Der er ikke penge til det hele

For selvom regeringen tilsyneladende bifalder større differentiering, er der endnu ikke lovgivningshjemmel til eksempelvis at give flere ECTS-point til dygtige studerende, der tager ekstra kurser. Dermed er der heller ingen ekstra taxameterkroner at hente, og finansieringsgrundlaget for talenthold falder.

Indtil videre har KU derfor satset på at løfte kvaliteten bredt ved blandt andet at sikre alle bachelorstuderende mindst 12 ugentlige undervisningstimer. Diskussionen om talentudvikling er ikke desto mindre stadig i gang, og bestyrelsen vil på en uddannelsesdag i september behandle sagen grundigere.

Hanne Harmsen foreslår, at man indtænker mindre omkostningsfulde muligheder i de strategiske overvejelser. For talentudvikling behøver ikke udelukkende at handle om ekstra undervisning.

»Vil vi være et godt internationalt universitet, skal vi kunne tilbyde noget andet og mere end standard-taxametermodellen. Spørgsmålet er, om det kun kan opnås ved at lave talentpakker, eller om vi i højere grad burde satse på at skabe et ekstremt godt studiemiljø, som gør, at de dygtige studerende selv kan fylde på,« siger hun.

therese.hjorth@adm.ku.dk