KU vil ikke offentliggøre forskeres dobbeltroller

Kan det virkelig passe, at en forsker ved Københavns Universitet (KU) kan udtale sig om grisenes vilkår i landbruget som uvildig ekspert og samtidig privat modtage for eksempel en halv million kroner fra svineindustrien, uden at offentligheden har fået noget at vide om støtten?

Det bevidst provokerende spørgsmål blev stillet af professor Peter Sandøe på en konference om forskernes dobbeltroller den 10. februar arrangeret af Praksisudvalget på KU.

Peter Sandøe, der er ansat ved Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) på KU, bekræftede, at han sagtens kunne modtage store donationer eller konsulenthonorarer fra svinebranchen, uden at offentligheden får noget at vide om det.

Det eneste krav, ifølge KU’s regler for bibeskæftigelse, er, at han til sin institutleder rapporterer, at han har modtaget pengene. Det er derimod op til den enkelte forsker om op-

lysningerne skal være offentligt tilgængelige, for eksempel på vedkommendes hjemmeside.

Peter Sandøe er også medlem af Praksisudvalget, der behandler spørgsmål om god videnskabelig praksis. Desuden er han professor i dyreetik, samtidig med at han bestrider hvervet som formand for Dyreetisk Råd. Det tænkte eksempel er således inspireret af hans eget virke.

Peter Sandøe sagde i sit oplæg, at det ikke alene er, når det drejer sig om private honorarer, at forskerne kan komme i dobbeltroller i forhold til erhvervslivet. Det gælder også, når forskerne søger om midler til deres forskning. En stor del af disse midler kommer enten direkte fra industrien eller fra offentlige forskningskasser, hvor der er krav om samarbejde med industrien. Udenlandske undersøgelser har dokumenteret, at erhvervslivet her indirekte påvirker forskningen gennem valg af forskningsemner. Således vil mejerierne sandsynligvis være mere villige til at støtte forskning, som vil undersøge de gavnlige virkninger af kalk i mælk, mens der formodentlig ikke vil være den store samarbejdsvilje, hvis en forsker vil undersøge de skadelige effekter at mælkefedt.

Rige muligheder for at komme i klemme

De etiske problemstillinger i konflikten mellem på den ene side forskningens frihed og objektivitet og på den anden side forskernes privatøkonomiske interesser og sponsorernes kommercielle eller politiske interesser er mangfoldige. Det er derfor ifølge Peter Sandøe af afgørende betydning, at man på KU tager stilling til en række problemstillinger.

»Dobbeltroller er et kæmpe dilemma for KU, da integritet og troværdighed er vores varemærke, og vi samtidig er under pres for og selv i et vist omfang gerne selv vil samarbejde med erhvervslivet,« sagde Peter Sandøe.

Nogle tidsskrifter har taget hånd om problemet ved at forlange, at forskerne i forbindelse med publikation af deres forskningsresultater deklarerer mulige interessekonflikter. Men hvad med de øvrige tidsskrifter?

Hvad skal KU gøre, hvis forskere i den bredere offentlighed optræder som uvildige eksperter ansat ved KU i forbindelse med emner, hvori de har særlige økonomiske interesser?

Er der behov for en mere vidtgående deklaration af økonomiske interesser end den nuværende?

Afhænger behovet for åbenhed af faget, de fremsatte synspunkter, eller af om der er tale om formidling (brevkasser og lignende)? Hvad skal gælde i forhold til sponsordeklarationer?

Forskere i medievridemaskinen

Et kig i aviserne det seneste år viser, at det ikke blot er et teoretisk problem, der blev diskuteret på konferencen. Senest blev fedmeforskeren Arne Astrup således hængt ud i Politiken, fordi han fungerede som rådgiver for og ejede aktier i virksomheden Neurosearch og samtidigt udtalte sig i rosende vendinger om testresultaterne af firmaets kommende nye slankepille i medierne, blandt andet i et ugeblad, hvor han optrådte som Doktor Slank.

To forskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på KU blev ligeledes i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger i det offentlige beskyldt for at lave analyser, der var fordelagtige for arbejdsgiverne, hvilket Dagbladet Information kædede sammen med at centret er delvist finansieret af arbejdsgiverorganisationerne. Avisen skrev også, at de to var blevet udnævnt til professorer efter ønske fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Nej tak til total åbenhed

De nuværende regler for bibeskæftigelse blev formuleret af et udvalg med dekan Sven Frøkjær, Det Farmaceutiske Fakultet, i spidsen sidste år.

Han mener, reglerne er gode nok, som de er. Forskerne skal i dag have godkendt og skrive under på, at de ikke har anden bibeskæftigelse end den deklarerede.

»Retningslinjerne er et godt første skridt, men jeg er ikke tilhænger af at gå så vidt, at alle og enhver skal kunne klikke sig ind og læse, hvad alle KU-ansatte laver. Det er lige før vi alle skal aflevere vores cpr-nummer til offentligheden for at arbejde på KU. Jeg synes, at det er godt nok, at KU som organisation ved, hvad forskerne laver, så vi kan gå ud og forsvare dem, hvis de bliver hængt ud i medierne, som det også skete i sagen med Arne Astrup,« sagde Sven Frøkjær.

Han ser heller intet problem i, at forskerne på fakultetet udvikler forskningsprojekter i tæt samarbejde med private virksomheder.

»Jeg er helt sikker på, at du kan finde eksempler på, at forskningsprojekter på Farma er blevet drejet imod industriens behov. Det har jeg intet problem med, så længe der er transparens, og det ikke går

fra generisk forskning til ren produktudvikling, for så bliver vi en underafdeling af virksomheden,« sagde Farma-dekanen.

Ekstreme synspunkter sælger

Klemens Kappel, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Udvikling på Det Humanistiske Fakultet på KU, mente, at problemet er langt mindre på Humaniora end på de ’våde’ fakulteter, simpelthen fordi der er mindre beløb involveret i humanistisk forskning. Et problem på Humaniora kunne måske være, hvis forskerne søger at blive eksponeret i medierne for at få foden indenfor i det forholdsvis lukrative foredragsmarked.

En populær og underholdende foredragsholder kan tjene op til 25.000 kroner på en aften, men det er forholdsvis sjældent.

»Det kan påvirke formidlingen, hvis de sexede og nye, men sagligt set ikke mest velbegrundede synspunkter dominerer. De ekstreme synspunkter kan blive overrepræsenteret, fordi de er mere salgbare. De gør det lettere at komme i et program som Deadline,« sagde Klemens Kappel.

Han understregede dog, at de seriøse, karrierebevidste forskere snarere helt vil afstå fra at formidle til offentligheden. (Læs mere i Videnskabet i 2. sektion, red.).

Åbenhed virker ikke

Klemens Kappel afviste samtidig, at transparens – åbenhed – om forskernes økonomiske interesser er nok til at løse problemerne. Han kom med et tænkt eksempel fra klimaforskningen:

»Forestil jer, at én forsker siger, at klimaet bliver varmere, og offentligheden får at vide, at han er sponsoreret af virksomhed A. En anden forsker siger, at klimaet bliver koldere, og vi får at vide, at han får penge af virksomhed B. Man kan dermed ikke konkludere, at klimaet er konstant, men blot at vi ikke ved noget om klimaet. Transparens gør os altså blot bevidste om vores uvidenhed, men øger ikke forståelsen,« sagde han.

Klemens Kappel talte i stedet for, at forskerne skal regulere sig selv ud fra et ideal om saglighed og relevans. Det forudsætter dog villighed til et opgør med en forestilling om kollegialitet, der gør det svært at kritisere sine forskerkolleger i offentligheden.

Alternativ til industrien mangler

Michael Larsen, professor, overlæge, dr.med. ved Institut for Neuro- og Sansefag på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og placeret på Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, tror hverken på, at transparens eller selvjustits kan forhindre enkelte forskere i at blive hængt ud i medierne.

»Man må tage det for givet, at der før eller siden kommer en sag i medierne, uanset om man som læge søger behørig tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen til at have en relation til en lægemiddelvirksomhed. Man eksponerer sig for talrige faldgruber ved at arbejde med lægemiddelindustrien, og man kan let komme til at lave en fodfejl. Man vil ikke kunne regne med at få sagen korrekt belyst i medierne – men man skal selvfølgelig tage kampen – og så må man tage en eventuel udhængning i stiv arm,« sagde Michael Larsen.

Han kan alligevel ikke forsvare at stoppe samarbejdet med medicinalindustrien af hensyn til patienterne.

»Der kommer ingen nye behandlinger uden den risikovillige kapital fra industrien. For hvert milliardprojekt der lykkes, er ti mislykket, og offentligt finansieret forskning har ikke musklerne til at gennemføre store kliniske forsøg. På globalt plan er det kun National Institutes of Health i USA, der kan hamle op med industrien og lave seriøse offentligt betalte lægemiddelforsøg. EU har penge til at gøre det samme, men de bliver smølet bort til egnsudvikling i stedet for at gå til forskning, som kan vise vejen for resten af verden,« tilføjede Michael Larsen.

John Brodersen, lektor ved Afdeling for Almen Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU, opfordrede fra salen Michael Larsen og resten af branchen til at erkende, at det ikke drejer sig om enkelte forskere, der svindler med resultaterne. En lang række undersøgelser har nemlig dokumenteret, at kliniske forsøg sponsoreret af medicinalindustrien systematisk overvurderer de positive og undervurderer de negative effekter af medicinen, der testes.

Dekan Sven Frøkjær erklærede sig enig i, at samfundet umuligt kan køre store kliniske undersøgelser udenom industrien, så vi står over for et dilemma på dette område.

Undgår myter

Søren Kaj Andersen, centerleder for FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på KU, mente dog, at man erfaringsmæssigt kan nå langt med åbenhed om, hvem ens velgører er.

»Det kan afmystificere noget af det hele, hvis man lægger det frit frem,« sagde han.

FAOS hører under Sociologisk Institut, men er 100 procent eksternt finansieret. Indtægterne på ti millioner kroner er nogenlunde ligeligt fordelt mellem offentlige instanser, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Oplysningerne er frit tilgængeligt på centrets hjemmeside, hvilket var en fordel, men ikke nok til at forhindre de to arbejdsmarkedsforskere i at havne på forsiden af Information.

Hensyn til bidragsydere

Han understreger, at forskningscentret ikke er underlagt nogen form for censur, og alle forskningsresultater skal offentliggøres, men man er i tæt dialog med bidragyderne og tager hensyn til dem, når kontroversielle forskningsresultater skal offentliggøres.

Da man offentliggjorde en rapport om brugen af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark, væltede man for eksempel ikke bare ud i medierne med resultaterne, men informerede organisationer og myndigheder der direkte blev berørt af resultaterne først.

»Det er klart, at vores finansiering gør os sårbare, og at en basisbevilling giver større robusthed over for påvirkninger udefra. Så strategien er på længere sigt at få en løbende økonomisk støtte fra universitetet for at få mere stabilitet,« sagde Søren Kaj Andersen.

Peter Sandøe sluttede debatten af med at konstatere, at problemet om objektivitet i forskningen ikke kun drejer sig om økonomiske interesser. I en vis forstand er de økonomiske interesser til at tage og føle på, hvis de ellers bliver lagt offentligt frem. Men der kan være mere subtile interessekonflikter, som vi for eksempel så det i forbindelse med den såkaldte ’climate-gate’ skandale.

»De, der selv mener, at de er de mest objektive og rene, er nok ofte i virkeligheden de, der har mest at skjule,« sluttede Peter Sandøe.

clba@adm.ku.dk

CITAT af dekan Sven Frøkjær, Farma: »Det er lige før vi alle skal aflevere vores cpr-nummer til offentligheden for at arbejde på KU.«