Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

KU vil stoppe brug af ulovlige tavshedsklausuler

FORSKNINGSFRIHED – Ledelsen indskærper med to nye kodeks, at forskere ikke må indgå kontrakter, der forhindrer dem i at offentliggøre deres resultater. Men en samarbejdspartner kan kræve at få publiceringen udsat, og det er uacceptabelt og skammeligt, mener kritiker.

Forskere på Københavns Universitet (KU) skal ikke kunne tvinges til tavshed om resultaterne af deres forskning, når de udfører opgaver for eller samarbejder med ministerier, organisationer og virksomheder.

Det fremgår af to nye etiske kodekser: et for myndighedsbetjening og et for samarbejde med eksterne parter, som ledelsen på KU har godkendt.

Kodekset for myndighedsbetjening kommer efter, at Uniavisen i august i år dokumenterede, at KU-forskere så sent som i 2015 og 2016 skrev under på ulovlige tavshedsklausuler i kontrakter med Miljøministeriet.

Otte ulovlige kontrakter

Der blev i 2015 og 2016 indgået i alt otte af sådanne kontrakter, som af eksperter vurderes til at være i strid med forvaltningsloven. Det fremgår af en redegørelse fra ledelsen på KU til Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).

»Det har åbenbart ikke været klart nok, hvad retningslinjerne var, så på en måde er vi glade for, at vi blev gjort opmærksomme på, at der var forhold, som ikke var i orden. Nu har vi lavet en gennemgang, og så håber vi, at vi har fundet det hele,« siger prorektor for forskning, Thomas Bjørnholm.

Han tilføjer, at det er afgørende, at myndighederne får ærlige, uafhængige svar fra KU på de forskningsspørgsmål, de stiller.

»KU skal stå for den frie og uafhængige forskning, ellers kunne ministerierne ligeså godt gå til et konsulentbureau,« siger prorektor.

»Især i de tilfælde, hvor der kunne tænkes et særligt ønske fra opdragsgiveren mht. resultatet af forskningen, skal der nøje aftales, hvad opgaven går ud på, herunder om forskernes uafhængighed og ret og pligt til at publicere resultaterne uanset udfaldet.« – Kodeks for myndighedsbetjening.

En hjælp til forskerne

Ifølge universitetets egne tal indgår forskere cirka 800 samarbejdsaftaler årligt med ministerier, virksomheder og organisationer. I sådanne forskningprojekter vil der – ifølge KU’s nye kodekser – være risiko for, at forskerne »bliver påvirket af en ekstern parts særinteresser«. Det skaber interessekonflikt, som kan »kompromittere den professionelle vurdering«.

De to etiske kodekser kan ifølge Thomas Bjørnholm hjælpe forskerne til at sige fra, hvis de oplever en interessekonflikt og føler sig klemt.

Læs kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter (kræver login til KUnet)

Læs kodeks for myndighedsbetjening (kræver login til KUnet)

Bjørnholm understreger, at KU meget gerne vil samarbejde med omverdenen, men at der er behov for at sætte trafiklys op og indskærpe færdselsreglerne.

Grimme restriktioner

Heine Andersen, professor emeritus på Sociologi, er i gang med at lave en udredning af forskeres forskningsfrihed.

Han kalder de to kodekser en forbedring, men med en alvorlig sort plet, som ødelægger de gode intentioner.

Af kodekset for forskningssamarbejder med eksterne parter fremgår det, at den eksterne part kan kræve publiceringen af forskningsresultaterne udsat i tre måneder, hvis det påvirker den eksterne parts interesser.

I kodekset for myndighedsbetjening står der, at publiceringen kan udsættes tre uger.

»KU har lavet noget, der ser nydeligt ud på overfladen, men der er nogle grimme restriktioner. Man sejler let og elegant udenom de grundlæggende problemer og får ikke gjort fuldstændigt op med retten til hemmeligholdelse, hvilket er helt uacceptabelt,« siger Heine Andersen.

Hvornår gælder tre uger og tre måneder?

Han mener, at det virker forvirrende, at KU tilsyneladende nu har indført to forskellige, indbyrdes modstridende kodekser med forskellige muligheder for at få publiceringen udsat, enten med tre uger eller tre måneder.

Han spørger, hvad der skal gælde, hvis der fx kommer en klagesag i Praksisudvalget på KU, der behandler spørgsmål om god videnskabelig praksis, over en kontrakt med en tre-måneders tavshedsklausul?

Ifølge Heine Andersen var problemet i forbindelse med den såkaldte gyllegate-sag netop, at forskerne fra Aarhus Universitet, der skulle levere tal for kvælstofudledningen til regeringen, ifølge kontrakten først måtte udtale sig to måneder senere.

Mundkurven betød, at regeringen kunne fremsætte sin landbrugspakke i Folketinget, uden at Aarhus-forskerne kunne fortælle i offentligheden, at det var forkert, at miljørapporten foregav at bygge på deres data og forudsætninger. I virkeligheden var regeringens regnskab lavet, så det så mere miljøvenligt ud, end det faktisk var.

»Selv med det nye KU-kodeks vil en minister kunne skjule de rigtige tal, indtil et politisk forlig er indgået. Efter reglerne for samarbejde med eksterne parter skal ministeren blot sige: »Jeg kræver, at offentliggørelse udsættes i tre måneder, da offentliggørelse vil påvirke mine interesser.« KU’s Praksisudvalg er sat i verden for at værne og vogte om god videnskabelig praksis. Forskere har som udgangspunkt ytringsfrihed, og skal kunne udtale sig om delresultaterne, også i løbet af et forskningsprojekt. Det ser ud til, at KU ikke har lært noget som helst af gyllegate-sagen,« siger Heine Andersen og tilføjer:.

»Det krænker ikke blot forskningsfriheden, som universitet ellers skal værne om, men også forvaltningsloven. Miljøstyrelsen er lige nu i færd med at ændre sine standardkontrakter med høring af universiteterne. KU er åbenbart parat til at acceptere tre måneders mundkurv efter færdiggørelse af et projekt, mere end Miljøstyrelsen nu lægger op til. Det er skammeligt og pinligt for Københavns Universitet,« siger Heine Andersen.

Prorektor afviser

Prorektor Thomas Bjørnholm afviser dog, at KU vil acceptere tre måneders udsættelse i Miljøstyrelsens fremtidige kontrakter om myndighedsbetjening, hvis dette bliver udfaldet af det igangværende arbejde med de nye standardkontrakter.

Hen henviser til, at der i KU-kodekset for myndighedsbetjening står:

»Der kan i nogle tilfælde være behov for, at myndighed og universitet koordinerer tidspunktet for offentliggørelse af rådgivningsresultater. Dette skal i så fald være aftalt i forbindelse med arbejdets start. Normalt bør udskydelse af offentliggørelse af rådgivning højst være 3 uger.«

Ifølge KUs definition omfatter forskningsbaseret myndighedsbetjening både den sektorrelaterede forskning og opgaveløsning, rådgivning og monitering, som sker på direkte anmodning fra myndighederne.

Havde gyllegate udspillet sig på KU og ikke på Aarhus Universitet, ville KU have fulgt kodekset for myndighedsbetjening og – såfremt der var behov for det – udskudt offentliggørelsen med højest tre uger, siger Kim Brinckmann, vicedirektør, Forskning & Innovation på KU.

Heine Andersen mener dog, at en tre-ugersfrist også er uacceptabel og ikke ville have forhindret gyllegate, da forhandlingerne om forliget, baseret på de manipulerede tal, blev afsluttet i løbet af december måned, altså indenfor tre uger efter forskerne havde afleveret deres tal til regeringen.

Afgørende at forskningen offentliggøres

Det nye kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter er blevet til efter et oplæg fra Praksisudvalget på KU, der behandler spørgsmål om god videnskabelig praksis, mens kodekset for myndighedsbetjening er baseret på et tilsvarende kodeks, der i nogle år har virket på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og som tager sit udgangspunkt i en hvidbog fra Danske Universiteter.

Ifølge professor Thomas Riis, formand for Praksisudvalget, har det været afgørende for udvalget at sikre, at al forskning bliver offentliggjort.

»Alle publicerbare forskningsresultater fra et forskningssamarbejde bør gøres tilgængelige for publikation. Det kan ikke aftales, at publicering af forskningsresultater er betinget af en ekstern parts godkendelse.« – Kodeks for forskningssamarbejder med eksterne parter

»Udvalget har dog fundet, at det er et berettiget hensyn at tage, at en ekstern part skal have tid til at forberede sig, hvis forskerne kommer frem til et ubehageligt resultat,« siger Thomas Riis og fortsætter:

»Hvis vi havde valgt en mere kontant linje, kunne det betyde, at ingen vil samarbejde med KU, så vi har forsøgt at finde en passende balance mellem de forskellige hensyn,« siger Thomas Riis.

Han understreger, at udsættelsen af publiceringen typisk vil være kortere end de tre måneder, som det nye kodeks giver mulighed for.

clba@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste