KU vil tjene penge på børsen - investerer 170 millioner

Københavns Universitet (KU) er godt på vej til at blive storaktionær.

Bestyrelsen har givet grønt lys til at ledelsen kan investere op til 25 procent af universitetets likvide midler i andre værdipapirer end obligationer.

I første omgang starter man dog med at placere cirka 170 millioner kroner i aktier, svarende til ti procent af de cirka 1,7 milliarder kroner KU har i kontanter på bankkonti.

Pengene mister deres værdi

Ifølge Thomas Buchvald Vind, vicedirektør for økonomi på KU, er renten nu så lav, at værdien af KUs penge bliver udhulet, hvis de står på bankkonti eller placeres i danske statsobligationer eller realkreditobligationer, som de skulle indtil 2011.

»Der er ikke tale om om spekulation, som er højrisiko, men det er et spørgsmål om at sprede risikoen og sikre købekraften af KUs midler. Der er altid en risiko ved at håndtere penge. Hvis du gemmer dem i madrassen, vil de være mindre værd næste dag. Obligationer er heller ikke sikre længere,« siger Thomas Buchvald Vind.

KU har tidligere opnået et afkast på 20-40 millioner kroner årligt, der kunne kanaliseres tilbage til forskning og uddannelse, men nu er tallet nede på syv millioner kroner i 2015.

»Der er altid en risiko ved at håndtere penge. Hvis du gemmer dem i madrassen, vil de være mindre værd næste dag. Obligationer er heller ikke sikre længere« – Thomas Buchvald Vind, vicedirektør for økonomi på KU

Det kan gå grueligt galt

Finn Østrup, professor i international økonomi på Copenhagen Business School, mener alligevel, at det er »en utrolig dårlig ide« at KU spekulerer i aktier.

»Det er helt forkert, at offentlige institutioner investerer penge for at forsøge at få et højere afkast. Et universitet burde koncentrere sig om at give de studerende og underviserne gode vilkår,« siger han.

Finn Østrup peger på, at de finansielle markeder er præget af stor usikkerhed, og at meget tyder på, at aktiekurserne har nået et for højt niveau.

»Hvis aktierne falder kraftigt i værdi, kan man tabe langt mere, end hvad man har fået ekstra i afkast. Det kan gå grueligt galt, hvis renten begynder at stige, og meget tyder på, at det vil ske,« siger han.

Lånte i schweizerfranc

Ifølge Finn Østrup er der flere eksempler fra både ind- og udland på, at offentlige institutioner har brændt fingrene på deres investeringer.

I 2012 fik en række danske kommuner sig en slem overraskelse, da den schweiziske nationalbank opgav sin fastkurspolitik over for euroen. Det betød, at schweizerfrancen i løbet af en dag steg med næsten 20 procent.

»Det er helt forkert, at offentlige institutioner investerer penge for at forsøge at få et højere afkast. Et universitet burde koncentrere sig om at give de studerende og underviserne gode vilkår« -Finn Østrup, professor i international økonomi på Copenhagen Business School

Kommunerne havde optaget lån i schweizerfranc, fordi det var meget billigere end lån i danske kroner, men kursstigningen betød, at deres gæld med et slag steg med samlet 281 millioner kroner – fra cirka 1,5 milliarder til 1,8 milliarder kroner.

Norske kommuner kan miste 900 millioner

Der findes også eksempler fra udlandet, fx Norge, hvor den såkaldte Terra-skandale udspillede sig i 2007.

Fire norske kommuner havde gennem børsmæglervirksomheden Terra Securities investeret 451 millioner norske kroner i obligationer, som amerikanske Citibank havde udstedt.

Da finanskrisen kom, mistede obligationerne 55 procent af deres værdi, og kommunerne måtte stille garanti for en gæld på 3,6 milliarder kroner.

De fire kommuner risikerer at tabe samlet cirka 900 millioner kroner på deres investeringseventyr.

Et andet eksempel stammer fra USA, hvor Orange County (region) i 1994 lånte store beløb, som man brugte på risikofyldte investeringer. Da det gik galt, måtte regionen erklære sig konkurs med en gæld på cirka 1,5 milliarder US dollars.

Forsigtig strategi

Thomas Buchvald Vind, vicedirektør for økonomi, påpeger, at der findes mange gode eksempler på, at en forsigtig investeringsstrategi baseret på risikospredning virker. Det er i øvrigt meget almindelig praksis i mange kommuner og andre uddannelsesinstitutioner at sprede risikoen på investeringerne, siger han.

Ifølge anbringelsesbekendtgørelsen, som fastlægger hvor universiteterne kan placere deres midler, må KU højst placere 50 procent i aktier og erhvervsobligationer og højst 15 procent i et enkelt selskab.

»Bestyrelsens godkendte mandat holder sig således inden for rammerne af anbringelsesbekendtgørelsen og er faktisk mere forsigtigt end bekendtgørelsen giver mulighed for,« siger han.

Thomas Buchvald Vind tilføjer, at man planlægger at benytte flere forskellige kapitalforvaltere for at minimere risikoen.

Politikerne må gribe ind

Det formilder dog ikke Finn Østrup:

»Den største fejl er, at regeringen og Folketinget har tilladt det her,« siger han.

Han foreslår, at staten griber ind og opretter en fælles investeringsbank, hvor de offentlige institutionernes investeringer samles.

Afviser ikke ’beskidte’ investeringer

Ledelsen på KU efterspurgte på bestyrelsesmødet den 8. december sidste år, at der vælges en grøn investeringsportefølje.

Ifølge Thomas Buchvald Vind besluttede bestyrelsen, at der skal tages etiske hensyn, hvilket i praksis betyder, at der ikke må investeres i våben, tobak og spil, og at man vil følge FNs retningslinjer.

Medlemmerne har dog indtil videre ikke er sagt nej til, at der købes aktier i kul, olie og gasselskaber.

»Vi skal udarbejde en finansiel strategi i løbet af efteråret, og i den forbindelse forudser jeg en ny drøftelse i KUs ledelse og formentligt også i bestyrelsen. Vi har behov for, at vi bliver tydeligere på, hvor vi vil investere vores penge,« siger han.

Etikken skal være vandtæt

KUs planer om at købe aktier bekymrer Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører Eva Flyvholm.

Hun frygter, hvad der vil ske med undervisningskvaliteten, hvis KU mister penge på sine investeringer.

»Det er et problem at strukturen tilsiger, at universiteter skal drives mere og mere som virksomheder. Det ville være langt bedre, at et universitet kunne koncentrere sig om uddannelse og forskning i stedet for at skulle bruge kræfter på at spekulere i aktier,« siger hun.

Under alle omstændigheder er det afgørende for Enhedslisten, at offentlige institutioner som KU har et vandtæt etisk regelsæt med fokus på menneskerettigheder, arbejdstageres rettigheder og miljø.

»Så nej, vi mener bestemt ikke, at det er i orden at investere i kul-, olie- og gasindustrien,« siger Eva Flyvholm.

Politikerne skal blande sig udenom

Ida Auken, Uddannelses- og forskningsordfører for Radikale Venstre, mener derimod, at politikerne skal blande sig udenom.

»Vi Radikale så hellere, at universiteterne får en større frihed til at styre økonomi og administration. Jeg har tillid til, at ledelsen på KU kan forvalte det på en fornuftig måde. Hvis vi ikke tror på, at de kan forvalte de penge, som vi har givet dem, har vi et større problem, end at de vil investere i aktier. Man kan som privatperson mene, hvad man vil, men vi må stole på de ledelser, som man har valgt,« siger hun.

Hvad der vi ske, hvis KU ender med at tabe penge, vil hun ikke tage stilling til:

»Det er et hypotetisk spørgsmål, men lad os tage den, hvis det bliver aktuelt,« siger Ida Auken.

clba@adm.ku.dk