KUA i det kommunikative tegn

Jeg træder ind midt i en kropssprogsworkshop. Deltagerne er i fuld gang med at gøre hinanden bevidste om de gode og dårlige ting, de hver især gør, når de kommunikerer med en fremmed. Vi kender det alle – de flakkende øjne, knugende hænder, eller stemmen der er en oktav højere end normalt.

KUA er kommunikativt i dag, hvor 35 studerende, der kalder sig redSkaberne, afholder Danmarks første proces- og faciliteringsmesse.

Hjemmelavet er bedst

Proces- og faciliteringsmesse lyder tørt, men det emmer af kreativitet på den lille studentermesse.

De studerende har tilført virksomhedskommunikation en sprudlende ånd, hvilket netop er deres force, mener en af arrangørerne, Anne Kirstine Cramon, der er bachelor i Dansk og læser Kommunikation på overbygningen.

»Vi er så nye på det her felt, at vi ikke har set alle begrænsningerne endnu,« siger hun.

Men det har også en praktisk årsag, supplerer hendes medstuderende Heidi Lundø.

»Havde vi haft et budget på 50.000, så havde vi nok ikke klippet det hele ud i karton, men brugt en grafiker. Fordi vi har været begrænset på tid og penge, er vi blevet tvunget til at tænke i mere kreative baner.«

En Henning i presenning

De studerende har med vilje undgået at kaste et akademisk slør hen over messen. I stedet er konceptet inspireret af leg. Oplægsholderne tæller heller ingen professorer, men derimod en kaospilot og en skuespiller.

»Universitetet trænger til et spark i en retning, hvor man tør byde kloge folk, som ikke har en akademiske titel, inden for dørene, og hvor man også selv kommer mere ud af busken. For det er en meget lukket verden,« siger Anne Kirstine Cramon.

Messen er bygget op over en landsbykulisse med legeplads, mæglerpæl, forsamlingshus og idédam.

»Man tænker umiddelbart, nå, okay, de har lavet en pølsevogn, skønt! Men hvert element er symbol for et redskab. Pølsevognen repræsenterer for eksempel samtale. Pølsemænd er jo nogle af de bedste til at snakke med fremmede, de har alt det her pølseslang, en masse icebreakere til, hvordan man kommer i kontakt med folk,« siger Heidi Lundø.

Vil du danse med mig?

Formålet med arrangementet er meget kærligt. De studerende håber, at folk går hjem med god energi og føler sig inspirerede og glade. Men ambitionerne rækker videre.

Messen skal give de besøgende, som tæller alt fra studerende til små selvstændige virksomheder, mulighed for at dele erfaringer, vise deres egne redskaber til proces- og faciliteringsledelse, skabe nye netværk og få en masse inspiration.

»Vi vil gerne byde erhvervslivet op til dans og vise dem, hvad vi kan, og tilbyde dem nogle dugfriske metoder, til hvordan man arbejder med kommunikation i en virksomhed,« siger Anne Kirstine Cramon.

»Et andet formål er at gøre op med fordommen om humanisten, som bare sidder og hyggelæser Kierkegaard. Vi vil vise, hvordan vi kan bruge alt det, vi har lært, i praksis,« siger Heidi Lundø.

Eksamen i hårdt arbejde

Hoveddelen af de studerendes semester ‘Procesledelse og interaktion’ har nemlig handlet om det praktiske arbejde med at arrangere messen.

Der er ikke meget akademisk lærdom i det, men Heidi og Anne Kirstine mener, at de har fået mere ud af det, end hvis de havde siddet i et auditorium.

»Det har ikke kun været en proces at opbygge messen, det har også været en personlig proces. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg egentlig kunne bruge min uddannelse til, efter at have siddet med næsen begravet i bøgerne i flere år. Nu ved jeg meget mere om, hvad min pakke er, og hvor min plads er,« siger Heidi Lundø.

»Så kan det godt være, at min eksamen i dag er, at jeg skal stå og sælge pølsehorn, hvilket måske vil falde nogen for brystet, men der ligger rigtig meget arbejde bag det her. Vi har nok arbejdet tre gange så meget, som man normalt gør på sådan et semester.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.