Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
STUDIEMØNSTRE - Fire studiemønstre støder sammen i auditorierne, siger Tine Damsholt, der skal undersøge det gode studieliv som ny professor på Humaniora.
»Studerende er for langsomme«. »Studerende er imod fremdriftsreformen«. »Studerende er for dumme«.
Medierne er fulde af historier, hvor politikere, organisationer, universiteter og mange andre mener at vide, hvordan de studerende er, og hvad de tænker.
Men den slags entydige udsagn er problematiske, mener etnolog Tine Damsholt, der netop er tiltrådt som den første professor med særlige opgaver inden for undervisningsudvikling på Humaniora.
Hun undersøger mangfoldigheden i det gode studieliv og skal udvikle forskningsbaserede undervisningsformer, der tager forskelligheden alvorligt.
Ifølge Tine Damsholt er ikke to studerende ens, men der er alligevel mønstre i forskelligheden.
Hun har identificeret fire studiemønstre med hver deres særlige karaktertræk. Hovedskillelinjen går mellem udviklings- og kompetenceorienterede studerende på den ene side og de arbejds- og professionsorienterede på den anden.
»Problemet for universitetet er, at de fire typer har forskellige ønsker og forventninger til undervisningen og til studielivet.
»Studiemønstrene støder sammen i en sådan grad, at du kan kalde de t et kultursammenstød. Det, der gør den ene type tilfreds, irriterer den anden, så underviserne oplever et reelt skisma,« siger hun.
De udviklings- og kompetenceorienterede vil bidrage selvstændigt til undervisningen og stiller spørgsmål for at få en dybere forståelse. De elsker også arrangementer, hvor det faglige og sociale flyder sammen, så de kan møde underviserne uformelt og diskutere fag og forskning.
De arbejds- og professionsorienterede vil derimod kun undervises i, hvad der er relevant for eksamen. De opfatter ofte studiet som et ni til fire-job, der skal overstås, og de har venner og interesser ved siden af.
»Hvis én begynder at stille interessante spørgsmål, og andre ruller irriterede med øjnene, fordi de vil undervises i pensum, hvad gør man så som underviser,« spørger Tine Damsholt.
Hun tilføjer, at det ikke handler om, hvor dygtige de studerende er, men om hvad der motiverer dem, og hvordan de organiserer deres dagligdag.
»Forholdet til studiet kan sammenlignes med parforhold: For de udviklingsorienterede er det fx en livslang relation, hvor man udvikler sig sammen, mens det for de arbejdsorienterede er et fornuftsægteskab i den forstand, at de vælger studie efter, hvor der er størst sandsynlighed for at få job,« siger hun.
»Ifølge Tine Damsholt er der ingen lette måder at håndtere kulturkløften på. Underviseren kan dog forsøge at tage hensyn til forskelligheden og diskutere med de studerende på et hold, hvordan de hver især får noget ud af undervisningen.
Hvis der er overvægt af de arbejds- og professionsorienterede skal man måske holde igen med det, der er ud over pensum og omvendt, hvis de andre er dominerende. Så vidt muligt må undervisningen tilrettelægges, så alle studiemønstre kan tilgodeses inden for rammerne, understreger hun.
»De fire studiemønstre er kommet for at blive på universitetet. Vi kan ikke sige, at den ene slags skal smides ud, så vi kan koncentrere os om den anden, da arbejdsmarkedet er differentieret, og der er brug for dem alle. Politikerne skyder sig selv i foden, hvis de kun giver gode vilkår for én version af studieliv,« siger Tine Damsholt.
clba@adm.ku.dk