Kulturperler til debat

Københavns Universitet (KU) har ansvaret for nogle af de prægtigste arkitektoniske kulturperler i Danmark der alle ligger i området omkring Frue Plads i hjertet af hovedstaden. Men hvad skal der ske med bygningerne når KU rømmer dem for studerende og flytter Det Teologiske Fakultet og Det Juridiske Fakultet til Amager i 2014? Det var emnet for et debatmøde som rektoratet havde indbudt offentligheden til den 19. maj.

Hvis målet var at berolige de bekymrede arkitekturinteresserede københavnere, lykkedes operationen kun delvist. »Hvorfor er der ingen tegninger af de planlagte ombygninger? Hvorfor formulerer ledelsen på KU sig så uklart? Kan man nu stole på hvad rektor siger,« lød blot nogle af spørgsmålene fra salen.

Rektor Ralf Hemmingsen lagde ud med at slå fast at vilkårene for KU´s campusplan ikke står til at ændre. KU skal bruge 100.000 færre kvadratmeter for at bringe huslejeudgifterne ned, og det gør at man må opsige de dyre lejemål i Indre By, men han forsikrede at processen vil ske i respekt for de historiske bygninger.

»KU er med sin mere end 525 år lange historie en institution der lægger vægt på at bevare kulturarven, men vi er også et universitet i tiden. Vi har lavet en god, tidssvarende plan der lever op til KU´s behov for at udvikle og samtidig bevare de historiske bygninger,« sagde Ralf Hemmingsen.

Usikkerhed om Fiolbiblioteket

Specielt skæbnen for Det Kongelige Bibliotek i Fiolstræde har haft mediernes bevågenhed, men Ralf Hemmingsen forsøgte at berolige tilhørerne. Den store majestætiske bogsal skal bruges til speciale- og læsepladser, og der skal fortsat stå bøger på hylderne. Derudover garanterede han at adgangen til bygningen og bogsalen vil være den samme som i dag, og kun den fjerdedel af bygningen der vender mod Frue Plads, skal bruges til administrative formål.

Gregers Algreen-Ussing, professor med speciale i bygningskultur og restaurering, der har kritiseret KU´s planer i medierne, blev ikke formildet at rektors ord. Han føler at KU´s planer er så vagt formuleret at de ikke kan bruges som grundlag for en seriøs diskussion. Han bad om at få vide om det er korrekt at der er planer om at indrette 40 administrative arbejdspladser i biblioteket. Hvis der skal være plads til så mange medarbejdere, vil det ifølge arkitektureksperten betyde at også indgangspartiet med hovedtrappen må inddrages til administration, og bygningens arkitektoniske sammenhæng dermed går tabt.

»Det bekymrer mig at rektor ikke vil sige noget mere præcist. Der kommer hele tiden nye oplysninger, og det ændrer jo fuldstændigt grundlaget for diskussionen,« siger han. Ralf Hemmingsen svarede at de konkrete planer ikke er færdige. Der er taget stilling til hvad de enkelte rum i biblioteket skal bruges til, mens det nøjagtige antal arbejdspladser ikke ligger fast.

Kongelig bygningsinspektør Jens Fredslund, der har ansvaret for at indrette bygningerne omkring Frue Plads til deres nye funktioner, fulgte op: »Det er et større puslespil, og nogle af de ting vi fortsat diskuterer, er rumfunktioner og antallet af administrative arbejdspladser.« Bygningsinspektøren har en vision om at den lille studiesal i enden mod Frue Plads i fremtiden skal fungere som alle studerendes indgang til KU hvor man kan henvende sig og få hjælp.

Giv os tegninger

Helge Torm, medlem af fredningsudvalget i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabsarkitektur, undrer sig over at KU har indbudt til debatmøde så sent i forløbet når beslutningerne åbenbart allerede er truffet. »Der må da være nogle tegninger hvis beslutningerne allerede ligger fast. Hvorfor må vi ikke se hvor vidtgående ombygningerne er,« spurgte han. Rektor svarede at kun de principielle beslutninger er truffet, og at der endnu ikke findes offentligt tilgængelige detailtegninger.

»Der er selvfølgelig slået nogle streger, men vi holder dem for os selv indtil vi ved om det er det rigtige at gøre,« supplerede Jens Fredslund. Bent Falk Jensen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabsarkitektur, følte sig beroliget efter han havde lyttet til planerne. Han hæftede sig ved at der ikke skal ændres på bygningerne, der er kun tale om ændrede funktioner, og det betyder nyt inventar. Han efterlyste dog at deltagerne i mødet får udleveret et materiale så de under forløbet kan fastholde universitetet på de fremlagte ideer.

Forhenværende kongelig bygningsinspektør David Bretton-Meyer, der stod for den roste restaurering af Fiolbiblioteket, var tilfreds med at biblioteket fortsat vil være åbent for offentligheden, og føler at sagen er i gode hænder hos Jens Fredslund.

Hjælp påkrævet

Tilhørerne var også interesserede i at høre hvad der skal ske med KU´s andre bygningerne i inde by. Visionen er at Store Kannikestræde 11 og 13 skal bruges til gæsteboliger for internationale topforskere, Studiegården til internationalt studentercenter, kollegium og mindre gæsteboliger. Metroannekset påtænkes anvendt til Copenhagen House som blandt andet et mødested for forskere og erhvervsliv.

Planerne kræver dog økonomisk støtte fra fonde, ellers må bygningerne opsiges og overdrages til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Hovedbygningen skal overvejende anvendes til aktiviteter som alumneforening, udstillinger og studenterrettede aktiviteter for Det Internationale Kontor og Studieadministrationen. Københavns Kommune, repræsenteret ved planchef Anne Skovbro, bakker op om universitets visioner for sine campusområder.

»Det er ikke nødvendigvis faretruende at KU forlader sine historiske bygninger i Indre By og flytter ind i andre bygninger i centrum. Men Indre by skal fortsat præges af byliv, det kan vi få med flere boliger i de gamle bygninger. Derudover er universitetets visioner om gæsteboliger til forskere, et internationalt studentercenter og kollegium meget spændende,« siger hun.

clba@adm.ku.dk