»Kun dyr kan ikke se forskel på godt og skidt«

Ifølge Knud Romer står det skidt til med dele af dansk public service. »Der er fuld plade på bullshit-bankoen,« som han siger, men ellers er der ikke meget andet end »sex, vold, patter og effektfuld klipning« at komme efter.

Romer er på besøg på årets IKK Festival på KUA for at forkynde sine forbehold over for Public Service-Puljen i en livlig debat med tre andre ledende danske kulturpersonligheder.

Puljen, det hele handler om, har i en årrække ladet private produktionsselskaber under eksempelvis TV2 og TV3 stikke sugerøret ned i licenspengekassen, som traditionelt har været reserveret Danmarks Radio.

Hvert år suges adskillige millioner på den måde op, og dem er områdedirektør ved Det Danske Filminstitut Claus Ladegaard med til at fordele. Han er sammen med kulturredaktør på DR Morten Hesseldahl en del af det ekspertpanel, der fredag eftermiddag under Adrian Lloyd Hughes’ styring afholder en heftig høring om Public Service-Puljen.

Elevrådsformænd og håndværkere

Public Service-Puljen blev af VK-regeringen indført i 00’erne i forsøget på at skabe større mangfoldighed i udbuddet af danske public service-programmer. En beslutning, der har sat fornyet blus under den endeløse diskussion af, hvad public service er og bør være.

Puljen har i 2011 med danske skatteborgeres kroner blandt andet støttet TV3-programmet Paradise T/R, hvis kvalitet ifølge Romer og Hesseldahl kan være svær at forsvare i en public service-kontekst.

Claus Ladegaard derimod insisterer på, at public service skal være for alle – og at programmerne derfor godt må være poppede. Et faktum, der nemt bliver fortrængt i den historiske »alliance mellem kultureliten og public service-apparatet«.

»Håndværkere skal også have noget at se. Det skal de bare,« istemmer Knud Romer. Men deri består problemet, for kun ganske få tv-journalister har en tømrerbaggrund.

»Alle på DR er gymnasieelever, og de er alle sammen elevrådsformænd,« mener Morten Hesseldahl. Og så kan det indrømmet godt være svært at lave tv til alle dem, der ikke har fået dannelse ind med modermælken, og som ikke forstår elevrådsjargonen.

Det sure med det søde

Netop den problematik tager Public Service-Puljen ifølge Claus Ladegaard fat på. Men man bør kunne forvente en vis kvalitet af programmer, der er delvist finansieret af licenskroner, mener Morten Hesseldahl. Der skal være mening med galskaben, når kendte unge i programmet Paradise T/R bliver sendt til Mexico. Og den kan være svær at få øje på.

Ifølge kulturforsker Peter Duelund, den fjerde paneldebattør, har public service ændret sig fra »ekskluderende smagssnobberi til kulturel altæden«. Ikke desto mindre har smagssnobberiet tydeligvis stadig en plads i paneldeltagernes hjerter; bevægelsen er blot gået fra løftede pegefingre til skjult indoktrinering.

For i produktionen af public service-programmer gælder det netop om at dosere »den matadormix, der skal til for at lokke folk hen til vores klidboller,« som Adrian Lloyd Hughes siger det. Eliten ved tilsyneladende stadig bedst.

»Kun dyr kan ikke se forskel på godt og skidt,« mener Knud Romer. Foruden alle håndværkerne, der med stor fornøjelse ser Zulus programmer, og de forkælede unge dedikerede til TV3.

Gennem Public Service-Puljen og halvskjulte betydningslag kan det poppede dog i glimt optræde dannende. Hvis poppen vel at mærke bruges rigtigt.