Kun kærlighed og karriere kan holde på internationale studerende

At blive eller ikke blive. For en hollandsk, mandlig studerende afhænger svaret af omstændighederne:

»Enten skal jeg have en kæreste eller et arbejde for at blive i Danmark. Får jeg ingen af delene, tager jeg højst sandsynligt videre til et andet land.«

Han og 42 andre har deltaget i dybdeinterviews med migrationsekspert Ana Mosneaga. Hendes arbejde har været at finde ud af, hvad internationale studerende gør sig af overvejelser før, under og efter deres studier her i landet. Hvad fik dem i første omgang til at komme hertil? Hvordan ser de på deres muligheder for at gøre karriere undervejs? Og hvad kan få dem til at blive boende bagefter?

Eksistentielle udfordringer

Citatet fra den hollandske student bekræfter en af Ana Mosneagas vigtigste konklusioner i hendes ph.d.-afhandling: Beslutningen om at blive er sjældent et resultat af en helt rationel tankegang, den er heller ikke økonomisk betinget, men afhænger ofte af tilfældigheder og spontant opståede muligheder.

»Internationale studerende skal komme til at føle, at de har gode grunde til at blive her. Det kan for eksempel ske, når de får et jobtilbud eller møder kærligheden,« siger Ana Mosneaga.

Udfordringen i at komme til København som international studerende og tage sin afsluttende eksamen her svarer til at skulle hoppe over tre forhindringer på én gang: Man skal finde sig til rette i et nyt lands kultur, afslutte en universitetsuddannelse, og man skal finde sig et job.

»For de studerende, jeg har interviewet, som er mellem 22 og 34 år, ændrer spillets regler sig under deres ophold. De befinder sig i en overgangsperiode, hvor både muligheder og begrænsninger ændrer sig under-vejs, samtidig med at de studerende selv udvikler sig. Dertil kommer, at for internationale studerende handler livet også om hele migrationsproblematikken,« fortæller hun.

Held, ikke penge, spiller ind

Politikere og medier taler ellers om bestræbelserne for at få internationale studerende til at blive, som om alting kun drejer sig om penge: Rationelle, udenlandske hjerner kan enten føle sig tiltrukket af udsigten til økonomisk gevinst eller frastødt af strammere visaregler for indrejse.

»Politikere og nyhedsmedier ser sådan på tingene,« siger Ana Mosneaga, »at internationale studenter tilhører en uhyre talentfuld elite, hvor alle rationelt stræber efter at optimere karrieremuligheder og velstand. Men ofte er det slet ikke førsteprioriteter. Det er tværtimod langt mere komplekse omstændigheder og tilfældige forhold, som for eksempel nye venner, familie eller rent held, der spiller ind.«

En ansøgning til KU kan ganske enkelt have været det første, der faldt dem ind, eller de vælger København, fordi de føler, at det er geografisk attraktivt i forhold til deres hjemland. For en islandsk studerende var det for eksempel tanken om hans gravide kæreste, der fik ham til at droppe sin oprindelige plan om at tage til Hong Kong for at studere og vælge København i stedet.

Fremmedfjendtlighed virker

Alle, der vælger at rejse til Danmark for at studere, vil først opleve en følelse af at træde ind på ukendt terræn, og de kan få en oplevelse af, at det udvider deres horisont, men for nogle bliver oplevelsen derefter anderledes.

»En international studerende kan komme til at føle, at egne ønsker og drømme kommer i konflikt med de betingelser, der råder i et nyt land og på et nyt studiested,« siger Ana Mosneaga, som for eksempel problemer med visum eller en negativ stemning mod udlændinge, der kan afskrække nogle fra at blive.

Som en studerende udtrykker det: »Jeg overvejer at blive boende her, men fremmedfjendtlighed i værtslandet kan jeg ikke finde en løsning på, og det gør det vanskeligere at sige ja.«

Oplever dansk lukkethed

For nogle af Ana Mosneagas interviewpersoner fremstår Danmark som et koldt samfund, der er umuligt trænge igennem til. Danskere virker reserverede, lyder svarene, og de internationale studerende ender med kun at have kontakt med andre tilflyttere.

Følelsen af kulde og afstand, af ikke at høre til, kan godt være et resultat af selve processen med at rejse til et fremmed land, og problemet er så det samme i alle værtslande. Men Ana Mosneagas interviewpersoner har over en bred kam fortalt om deres oplevelser med at møde kulde og afstand i Danmark, og det bekræfter billedet af danskerne som et reserveret folk.

En japansk studerende overvandt problemet, men først efter en kamp med sig selv.

»Jeg kunne ikke få nogen venner i begyndelsen, da jeg kom hertil, men så opdagede jeg, at jeg bare skulle være tålmodig. Jeg indså også, at de venner, jeg trods alt fik, var til at stole på, og i dag er de en del af forklaringen på, at jeg bliver i Danmark.«

Mister netværket hjemme

Ana Mosneaga begyndte sine interviews i tiden lige efter den første finanskrise i 2008. I dag ser det sort ud med at finde arbejde for de internationale studerende, ikke bare i Danmark, men også, hvis de vender tilbage til for eksempel sydeuropæiske lande, der er særligt hårdt ramt af arbejdsløshed.

Karrierevejledere giver ofte det råd, at studier i udlandet forbedrer mulighederne for at få job og gøre karriere i hjemlandet. Et internationalt Erasmusstipendium er ikke helt nemt at få, og det ved potentielle arbejdsgivere godt. De ved også, at det kræver overskud og hårdt arbejde at rejse ud og lære en ny kultur at kende. Så hvis to ansøgere er lige kvalificerede, så er der god chance for, at jobbet går til den ansøger, der har studeret udenlands.

I dag er der dog, som følge af den økonomiske recession i kølvandet på finanskrisen, en bagside af medaljen for de, der vender tilbage til hjemlandet:

»Internationale studerende får det ekstra problem, at de har været længe væk fra deres oprindelige netværk, og samtidig har de kun i begrænset omfang mulighed for at finde job i det ny værtsland,« siger Ana Mosneaga.

Så hvad jobjagten angår, så er svaret på, om et internationalt studie forøger chancerne, tvetydigt,« konkluderer afhandlingen.

Ti af de 42 studerende, Ana Mosneaga har interviewet, har fået arbejde i Danmark efter endt uddannelse.

miy@adm.ku.dk