Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

KU's 23 største mediedarlings 2018

Formidling — Statskundskaberne dominerer listen efterfulgt af jurister og økonomer, når det gælder evnen til at komme i pressen. Her er den berygtede liste over de KU-forskere, der oftest udtaler sig i medierne.

Artiklen er opdateret 24. august kl. 10:15, idet Mogens Fosgerau, Vincent Hendricks og Anja C. Andersen ved en fejl var røget af listen. Vi beklager.

1. Kasper Møller Hansen

Professor i Statskundskab, SAMF
1915 omtaler

Efterårets kommunalvalg har betydet, at det sidste år har været travlt for valgforsker Kasper Møller Hansen – ofte har han talt med en til to journalister om dagen, også selv om han ind i mellem siger nej, hvis emnet ligger uden for hans forskningsområde.

Sådan gjorde vi

Vi afgrænsede en periode fra den 23. juli 2017 til den 23. juli 2018 og foretog en simpel optælling af medieomtaler i databasen Infomedia. Der er hverken skelnet mellem trykte og online medier eller lokalmedier og nationale dagblade. Altså er der tale om en strømpil snarere end en fyldestgørende statistik for forskernes gennemslagskraft.

»Jeg bliver kontaktet for at fortælle om strømninger eller konkrete cases inden for valgforskning. Men jeg bruger også journalisterne, når jeg selv har nogle forskningsresultater, jeg gerne vil have ud i medierne. Jeg oplever faktisk, at jeg bliver skarpere til at formidle ved at tale med journalister,« siger Kasper Møller Hansen, der tilføjer, at han er heldig at forske i et emne, der aldrig går af mode.

»Jeg synes faktisk, at jeg er forpligtet til at formidle forskning, som kan bruges i medierne. Og 30 sekunder i TV Avisen giver en del mere street credit nede i børnehaven end 20 forskningsartikler. Men det er netop arbejdet med de mange forskningsartikler og bøger, som har givet mig ballast til at kunne komme i medierne.«

 

2. Peter Nedergaard

Professor i Statskundskab, SAMF
897 omtaler

Peter Nedergaard har været ansat på KU siden 2008, og før det var han på CBS. Med forskningsområder som europæisk integration og international politisk økonomi er han en populær kilde i medierne – senest især på grund af Brexit og Tysklands udfordringer med integrationspolitikken.

»Det sidste år har der været meget fokus på tysk politik og selvfølgelig Brexit. Jeg har ikke noget problem med at udtale mig i medierne, vi forskere har faktisk en forpligtelse til at formidle vores viden,« siger Nedergaard, der også laver podcast for magasinet Ræson.

Men han understreger, at det er vigtigt at etablerede forskere også sender journalister videre til andre, hvis emnet ligger uden for deres forskningsområde. På den måde gør man både medierne og sine yngre kollegaer en tjeneste, mener han.

»Der er lidt en tendens til, at dem, der er citeret bliver endnu mere citeret. Jeg henviser halvdelen af de medier, der henvender sig til andre – både på KU og på andre universiteter. Ellers kommer yngre forskere jo aldrig ind i varmen.«

3. Marlene Wind

Professor i Statskundskab, leder af Center for Europæisk Politik, SAMF
856 omtaler

Det gik verden rundt, da Marlene Wind i januar stillede kritiske spørgsmål til den catalanske leder Charles Puigdemont under hans besøg på KU. Universitetet var blevet beskyldt for at være mikrofonholder for Puigdemont, og det ville Wind ikke have siddende på sig:

»Jeg gav ham noget modspil og spurgte ham om ting, som ingen har haft held med at spørge ham om i Spanien, fordi han hele tiden holder pressen på afstand,« siger Marlene Wind, der tilføjer, at Puigdemont-sagen har resulteret i bogen The Tribalization of Europe på et spansk forlag, der nu er på trapperne.

Desuden har hun især udtalt sig om Brexit og den politiske udvikling i Ungarn og Polen:

»Det er meget vanskeligt at forstå Brexit, hvis man ikke forstår både det politiske og det EU-retlige grundlag, som medlemsskabet hviler på. Derudover har jeg udtalt mig om bevægelsen mod illiberalt demokrati i Ungarn og Polen. Den del er tæt knyttet til min forskning på iCourts (Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Exellence for internationale domstole) og handler om, hvad demokrati er i en tid med populisme.«

4. Mikkel Mailand

Lektor og forskningsleder, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), SAMF
824 omtaler

Det emne, der har fyldt absolut mest i Mikkel Mailands arbejde i 2018, var forårets overenskomstforhandlinger. Under forhandlingerne blev han kontaktet af mellem 15 og 20 journalister om dagen. Han delte dog pressekontakten med sine kollegaer. »På FAOS forsøger vi ikke at være politiserende og i stedet komme med nogle udtalelser, som kan forklare processen i et forhandlingsforløb og baggrunden for den. Vi forskere kan risikere at blive brugt som redskab af forhandlingsparterne, som nogle gange er meget strategiske i, hvad de siger, og hvad de ikke siger. Vi kan være med til at forme den offentlige opinion, og det er vi selvfølgelig opmærksomme på,« siger Mailand, der også bliver brugt som kilde i forbindelse med atypiske og løse ansættelser, EU og dansk beskæftigelsespolitik. Han beskriver samarbejdet med pressen som godt. FAOS skriver også deres egne historier på baggrund af forskningsresultater til fagblade eller aviser. »Vi er et eksternt finansieret forskningscenter, så vi gør meget ud af at være synlige i pressen. Vi taler både med journalister om vores fagområder, kommunikerer vores forskning på fx vores hjemmeside og via nyhedsmails og skriver kronikker og analyser om det, vi forsker i.«

5. Jørn Vestergaard

Professor i strafferet, JURA
802 omtaler

En af KU’s grand old men er Jørn Vestergaard, der forsker i strafferet og udtaler sig i pressen om både principielle og politisk betændte sager.

»De journalister, der henvender sig til sådan én som mig, gør det jo som led i, at de passer deres arbejde. Så jeg svarer normalt altid på henvendelser fra medierne. Hvis jeg ikke mener, at jeg har noget meningsfuldt at bidrage med, bestræber jeg mig på at henvise til en kollega med viden inden for emnet. Nogle spørgsmål kan man uden videre besvare, fordi man direkte har beskæftiget sig med temaet i sin forskning eller undervisning. Ellers må man jo bruge anledningen til dykke så langt ned i stoffet, at man kan give et relevant svar,« siger Jørn Vestergaard, der i det hele taget sætter pris på kontakten med pressen:

»En løbende pressekontakt er en måde at hold sig opdateret med, hvad der rører sig inden for fagområdet. Desuden får man ofte inspiration og faglige udfordringer, som kan omsættes i forskning og undervisning. Så den tid, der går til formidling, er gennemgående givet godt ud.«

 

6. Mikkel Vedby Rasmussen

Institutleder, Institut for Statskundskab, SAMF
678 omtaler

Som professor i statskundskab forsker Vedby Rasmussen bl.a. i international politik og globalisering. Han var med til at grundlægge Dansk Institut for Militære Studier, hvor han var chef fra 2006 til 2009. Siden 2016 har han været leder af Institut for Statskundskab.

7. Bente Klarlund Pedersen

Klinisk professor i integrativ medicin, Institut for Klinisk Medicin, SUND
567 omtaler

En af de få sundhedsforskere på listen er professor i integrativ medicin Bente Klarlund Pedersen. Hun har været med til at identificere muskler som et endoktrint organ, modtog Rosenkjærprisen i 2010 og besvarer lægefaglige spørgsmål fra læserne om stort og småt i dagbladet Politiken.

 

8. Peter Birch Sørensen

Professor i økonomi, SAMF
555 omtaler

De sidste par år har Birch Sørensen især fokuseret på miljø-, ressource- og klimaøkonomi. Han leder to forskningsprojekter om måling af Danmarks grønne nationalprodukt og udvikling af en miljøøkonomisk simulationsmodel for dansk økonomi.

9. Eske Willerslev

Professor, Statens Naturhistoriske Museum, og Centerleder, Center for GeoGenetik, SCIENCE
522 omtaler

Willerslev startede oprindeligt som miljømikrobiolog og har skabt internationalt banebrydende resultater inden for iskerneforskning, men de sidste syv år har han revolutioneret dna-forskningen og bl.a. beskæftiget sig med den menneskelige evolution og istidens dyrearter.

 

 

10. Peter Pagh

Professor i miljøret, JURA
490 omtaler

Efter ti år som jord- og betonarbejder, blev Pagh først uddannet jurist og senere professor i miljøret i 1999. Han arbejder især med spørgsmål, der giver søgsmål i offentligheden som fx skifergas og metrobyggeriet i København. Han har skrevet over 15 juridiske bøger.

11. Mogens Fosgerau

Professor, Økonomisk Institut, SAMF
489 omtaler

12. Trine Baumbach

Lektor og leder af Center for Offentlig Regulering og Administration, JURA
482 omtaler

13. Nana Wesley Hansen

Lektor, FAOS, SAMF
465 omtaler

14. Jes Fabricius Møller

Lektor i historie, SAXO-instituttet, HUM
453 omtaler

15. Vincent Hendricks

Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, HUM
444 omtaler

16. Anja C. Andersen

Astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for videnskaben ved Niels Bohr Institutet, SCIENCE
404 omtaler

17. Jens Elo Rytter

Professor i forfatningsret, JURA
364 omtaler

18. Eva Smith

Professor Emerita, JURA
346 omtaler

19. Søren Kaj Andersen

Centerleder, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, SAMF
339 omtaler

20. Michael Gøtze

Professor i forvaltningsret, JURA
335 omtaler

21. Minik Rosing

Professor i geologi, Statens Naturhistoriske Museum, SCIENCE
326 omtaler

22. Henrik Breitenbauch

Centerleder, Center for Militære Studier, SAMF
289 omtaler

23. Arne Astrup

Institutleder, Institut for Idræt og Ernæring, SCIENCE
278 omtaler

 

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste