Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

KU’s boligfond har opkrævet tusindvis af kroner ulovligt

Bolignød — The University of Copenhagen Housing Foundations lejekontrakter har ikke været autoriserede, så internationale studerende er uretmæssigt blevet afkrævet betaling for administration, møbler og vedligeholdelse oven i lejen. De studerende har krav på at få deres penge tilbage, mener Lejernes LO.

The University of Copenhagen Housing Foundation, der har til formål at hjælpe internationale studerende og gæsteforskere ved Københavns Universitet (KU) med at finde en bolig, har opkrævet tusindvis af kroner af lejerne, som fonden slet ikke havde ret til.

Det vurderer Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden, efter han har gennemlæst en af de ulovlige lejekontrakter.

Australske Adam Shrimpton, der bor på kollegiet på Rebslagervej i København NV, har oven i lejen betalt 280 kroner for møbler, 90 kroner for vedligeholdelse og 600 kroner for administration til boligfonden per måned. 970 kroner i alt.

Den samlede ydelse for de 30 kvadratmeter løber dermed op i 8.408 kroner om måneden.

Kontrakt er gak

Ifølge Jakob Møldrup-Lakjer findes kun én autoriseret lejekontakt, den såkaldt A9 fra ministeriet, men boligfonden har benyttet sin egen.

»Boligfondens kontrakt er helt gak. når en udlejer benytter en ikke-autoriseret kontrakt, som fremtræder som en standardiseret kontrakt, bortfalder alle vilkår, som stiller lejeren dårligere end lovens udgangspunkt,« siger han og fortsætter:

»Boligfondens kontrakt er helt gak. Når en udlejer benytter en ikke-autoriseret kontrakt, som fremtræder som en standardiseret kontrakt, bortfalder alle vilkår, som stiller lejeren dårligere end lovens udgangspunkt.«

Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden

»En leje over 4.000 kroner om måneden for Adam Shrimptons lejemål er for høj og burde indbringes for Huslejenævnet, hvis der ikke er lovligt aftalt fri lejefastsættelse,« siger han.

Ifølge Jakob Møldrup-Lakjer er det heller ikke tilladt at opkræve beløb ud over lejen, som boligfonden gør i deres kontrakt.

Sagen ender i huslejenævnet

LLO har besluttet at indbringe Adam Shrimptons sag for huslejenævnet med krav om tilbagebetaling af de beløb, der er opkrævet ud over lejen, men også andre nuværende og tidligere lejere har krav på at få penge retur, vurderer Jakob Møldrup-Lakjer.

»Fonden skal tilbagebetale leje og de andre beløb, der er opkrævet ulovligt tre år tilbage. Det ville virkelig klæde fonden at kontakte de forhenværende lejere og give dem deres tilgodehavender,« siger han.

Boligfonden udlejer cirka 1.250 værelser for enten et halvt eller et helt år ad gangen, så hvis andre lejere er blevet opkrævet cirka 1.000 kroner ud over lejen, som Adam Shrimpton og hustruen kan et eventuelt tilbagebetalingskrav hypotetisk set løbe op i millioner af kroner.

Jakob Møldrup-Lakjer tilføjer, at kontrakten også indeholder andre ulovlige vilkår.

Blandt andet står der, at lejerne kan blive straffet med bøder, hvis de støjer eller på andre måder overtræder stedets husorden.

 

Boligfonden i gang med »lovliggørelse«

Boligfondens direktør Charlotte Simonsen er trådt tilbage, og den midlertidige afløser Torben Snowman ønsker ikke at lade sig interviewe.

Men Torben Snowman skriver i en e-mail, at fonden »i overgangen fra efterår 2016 til forår 2017 har gennemført et gennemgribende tjek og en lovliggørelse af vores huslejer og kontrakter.«

Han tilføjer, at der i den forbindelse er sket ganske mange ændringer.

»Prisangivelser på basisleje fra det gamle system/kontrakter og de nye A9 kontraktformularer kan ikke direkte sammenlignes. Der vil være beløb som før lå i vores servicekontrakt, som nu ligger i lejekontrakten, eller som var anført separat, og nu ligger indeholdt i basislejen. Derudover er forbrug et antal steder nu a conto-beløb og ikke som tidligere et fast beløb, hvilket ofte medfører en stigning i betalingen, men lejerne vil få et eventuelt overskud tilbage,« står der i svaret.

Nye kontrakter er sandsynligvis lovlige

Svaret tyder på, at boligfonden har indset, at lejekontrakterne er ulovlige og lavet dem om, vurderer Jakob Møldrup-Lakjer fra Lejernes LO.

Ifølge Adam Shrimpton havde samtlige beboere på Rebslagervej Kollegiet de samme ulovlige kontrakter indtil årsskiftet, mens de nye beboere, der er flyttet ind i 2017, har fået de nye lovlige kontrakter.

Eksisterende beboere, der har forlænget deres lejemål fra 2016 og ind i 2017, er derimod fortsat med de gamle ulovlige kontrakter, siger Adam Shrimpton.

Hvis de nye kontrakter viser sig at være lovlige, kan de nye lejere på Rebslagervej – der flytter ind i foråret 2017 – formentlig ikke gøre sig håb om at få nedsat ydelsen.

Politikerne har nemlig givet huslejefastsættelsen fri for nybyggede ejendomme, og det er bygningen på Rebslagervej, der blev taget i brug i august 2016.

Den eneste begrænsning er, at lejen ikke må være åbenlys urimelig, men LLO har ikke kendskab til tilfælde, hvor lejeren har fået medhold i Huslejenævnet eller ved domstolene.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste