Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
Lejestigning — The University of Copenhagen Housing Foundation, der hjælper internationale studerende og forskere med at finde en bolig, hæver lejeprisen med op til 42 procent på nogle lejemål.
En stor del af de internationale studerende og forskere, som Københavns Universitet (KU) forsøger at tiltrække, kan se frem til at få en væsentligt højere huslejeregning i 2017.
Årsagen er, at The University of Copenhagen Housing Foundation, der beskriver sig som en uafhængig og ikkekommerciel fond, hæver huslejen med op til 42 procent for nogle lejemål.
Det har australske Adam Shrimpton, der lejer en lejlighed gennem fonden på Rebslagervej Kollegiet i Københavns Nordvest med sin hustru, fundet ud af.
Ifølge Adam Shrimpton kan man med lidt it-snilde finde alle lejepriser og øvrige omkostninger for fondens cirka 1.250 værelser liggende frit tilgængeligt på boligfondens hjemmeside tilbage til 2013.
Han har vist Uniavisens medarbejdere, hvordan han har fundet oplysningerne blot ved at ændre URL’en for hvert enkelt lejemål.
Shrimpton har lagt oplysningerne ind i et regneark, som han har offentliggjort på internettet.
Adam Shrimpton har beregnet, at værelserne på Rebslagervej i gennemsnit stiger 17 % i pris fra 2016 til 2017 (inklusiv forbrugsudgifter og gebyrer).
Værelserne i University Guest House stiger i snit med 42 %, Østerbro Kollegiet med 35 % og Nordre Fasanvej Kollegiet med 13 %.
16 % af boligfondens værelser stiger med 25 % eller mere i pris i 2017, viser hans tal.
56 % af fondens værelser bliver dyrere, men lejen falder dog også nogle steder.
»Det lyder vanvittigt. Det er cirka det dobbelte af lejen per kvadratmeter som for en nybygget lejlighed med havneudsigt i Teglholmen i Københavns Sydhavn.«
Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden.
Shrimptons to værelser, der ifølge fondens hjemmeside er i alt 30 kvadratmeter, er reelt 24 kvadratmeter, har han målt op.
Det er det eneste kollegie, hvor boligfonden regner fællesarealerne og ydervæggene med i størrelsen på værelserne, men det fremgår ingen steder på hjemmesiden.
Til gengæld er prisen høj: 8.408 kroner per måned (inklusiv forbrug og gebyrer for administration, vedligehold og møbler) har ægteparret betalt for lejemålet med toilet og et køkken i form af to kogeplader.
Men lejen får nu et ordentligt nøk op. 10.056 kroner om måneden må de kommende beboere slippe, når Adam Shrimpton og hustruen rykker ud. En stigning på 20 procent.
Den årlige kvadratmeterpris for lejelmålet stiger fra cirka 3.000 til 3.500 kroner.
Boligportal.dk opgjorde i 2015 den gennemsnitlige årlige leje per kvadratmeter til 1.500 kroner for lejeboliger udbudt i Nordvest via deres hjemmeside.
Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden, forstår derfor godt, at de studerende synes, at de betaler en urimelig høj pris.
»Det lyder vanvittigt. Det er cirka det dobbelte af lejen per kvadratmeter som for en nybygget lejlighed med havneudsigt i Teglholmen i Københavns Sydhavn,« siger han.
Fonden kalder sig »non-profit«, og det fremgår af vedtægterne at hovedformålet er »at etablere universitetsnære boliger efter reglerne i lov om almene boliger.«
»Vores service bliver ikke støttet økonomisk hverken af staten eller universitetet, men der er heller ingen der profiterer af den ekstra service, som vi tilbyder internationale studerende og ansatte. Alle indtægter går til at betale for omkostningerne, der er forbundet med at levere denne service,« skriver boligfonden på sin hjemmeside.
Det med »non-profit« skal lejerne ifølge Jakob Møldrup-Lakjer dog ikke tage for gode varer.
»Uanset hvad fonden skriver om gode intentioner, er den en privat udlejer, der må tjene penge. Fonden har ikke status som almennyttig boligorganisation, så det er ikke andet end en fin hensigtserklæring,« siger den juridiske chef fra LLO Hovedstaden.
Vi har i fortiden forsøgt at holde nogle af de dyreste boliger kunstigt nede i pris, men kan ikke længere forsvare dette.
Torben Snowman, midlertidig direktør, Copenhagen Housing Foundation
Konsekvensen er blandt andet, at det ikke kræves, at der oprettes en afdelingsbestyrelse, hvor repræsentanter valgt af lejerne kan få indblik i budget og omkostninger.
Møldrup-Lakjer tilføjer, at bygningen på Rebslagervej heller ikke er at betragte som et kollegium, bare fordi boligfonden kalder den det. Stedet er ejet af et privat firma, som lejer bygningen til boligfonden, der derefter lejer værelserne ud til de internationale studerende med et administrations-, vedligeholdelses- og møbelgebyr lagt oveni.
Firmaet tjener formentlig godt på investeringen, og derfor ender lejen også med at blive så høj, siger Jakob Møldrup-Lakjer.
Boligfondens midlertidige direktør Torben Snowman skriver i sit svar til Uniavisen, at der i forbindelse med et gennemgribende tjek og ’lovliggørelse’ af huslejer og kontrakter er sket ganske mange ændringer.
Men lejestigninger såvel som prisfald gælder kun for nye bookinger for foråret 2017, så de studerende kender prisen, inden de booker, og kan forholde sig til, om de ønsker boligen til den oplyste pris eller ej.
»Prisangivelser på basisleje fra det gamle system/kontrakter og de nye A9 kontraktformularer kan ikke direkte sammenlignes. Der vil være beløb som før lå i vores servicekontrakt, som nu ligger i lejekontrakten, eller som var anført separat, og nu ligger indeholdt i basislejen. Derudover er forbrug et antal steder nu a conto-beløb og ikke som tidligere et fast beløb, hvilket ofte medfører en stigning i betalingen, men lejerne vil få et eventuelt overskud tilbage,« står der i svaret.
Han medgiver, at lejen stiger nogle steder, men skriver, at boligfonden ikke kan få de procentvise stigninger, som Adam Shrimpton har beregnet på baggrund af fondens hjemmeside, til at stemme med deres oplysninger.
»Vi har i fortiden forsøgt at holde nogle af de dyreste boliger kunstigt nede i pris, men kan ikke længere forsvare dette. Alt sammen sket i forbindelse med vores sikring af, at alt foregår lovligt. Vi har eksempelvis også boliger, der er faldet med over 15 %. Det bemærkes, at en kunstig lav husleje betyder, at Housing Foundation vil ende i underskud eller at fees (gebyrer, red.) på øvrige lejemål må sættes tilsvarende op. Housing Foundation er et non-profit foretagende, dog med en vis rimelig kapitalopbygning i takt med udvidelsen af aktiviteterne,« skriver boligfonden i svaret til Uniavisen.
Om lejestigningen på Rebslagervej siger fondens midlertidige direktør, at man har været tvunget til at sætte elektriciteten op med 431 kroner om måneden per bolig, fordi »internationale studerende desværre tit ingen tanke har på, at fx elektricitet koster.«
Ifølge Adam Shrimptons lejekontrakt har han betalt 169 kroner om måneden for elektricitet, og det stiger nu til 700 kroner for de kommende beboere, altså med 531 kroner.
Stigningen i el forklarer altså kun delvist, hvorfor den samlede leje nu stiger fra 8.408 kroner per måned til 10.056 kroner – 1.648 kroner i alt.
Shrimpton fastholder, at alle oplysninger om udgifter til basisleje, varme, elektricitet, vand, antenne, møbler og internet for samtlige lejemål ligger frit tilgængelige på Boligfondens hjemmeside, så tallene for 2016 og 2017 er sammenlignelige.
Jakob Møldrup-Lakjer oplyser, at LLO har igangsæt et projekt, hvor de vil tilknytte de internationale studerende, der bor til leje under fonden, på en slags erhvervsaftale med LLO, så de kan få rådgivning og støtte.