Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU's egenkapital skal vokse til 1,2 milliarder kroner

Opsparing — Københavns Universitets pengekasse skal polstres på grund af usikkerhed om størrelsen på huslejen for Niels Bohr Byggeriet, regeringens to-procents besparelser og udgifterne til et nyt naturhistorisk museum. Det siger universitetsdirektør Jesper Olesen.

Først budgetterede Københavns Universitet med et overskud på 101 millioner kroner i 2017, så voksede det til 250 millioner efter årets første seks måneder, og nu regner ledelsen med, at overskuddet ender på 325 millioner.

Også til næste år vil KU lægge penge til side: 138,7 millioner kroner i 2018, mens man derimod forventer et lille underskud på henholdsvis 5,1 mio. og 29,3 mio. i 2019 og i 2020.

Samlet set betyder det, at KU er i gang med at polstre sin pengekasse – egenkapitalen. Den såkaldte fleksible egenkapital forventes således at vokse fra cirka 735 mio. kr. i 2017 til cirka 1,2 milliarder kr. i 2018. Den samlede egenkapital vil være cirka 2,1 mia. kr.

Dobbelt så stor som krævet

Det er KU’s egen målsætning, at den fleksible egenkapital skal være på 7,5 procent af omsætningen, hvilket svarer til 650 mio. kr. i 2018.

Med 1,2 mia. kr. forventes den altså at vokse næsten til det dobbelte af, hvad der er nødvendigt, og det blev kritiseret af flere interne bestyrelsesmedlemmer på mødet den 11. december.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal opbygge så stor en opsparing, når der er skåret ind til benet mange steder, og Humaniora bløder. Jeg får som medlem af bestyrelsen mange e-mails om fx besparelser på biblioteksområdet,« sagde Signe Møller Johansen, specialkonsulent og bestyrelsesmedlem valgt af det teknisk- administrative personale.

Det er fornuftigt at spare op på grund af usikkerheden om Niels Bohr byggeriet, som er en situation uden fortilfælde for Københavns Universitet.
Jakob Thomasen, eksternt bestyrelsesmedlem og forhenværende direktør i Maersk Oil

Også de to medlemmer valgt af de studerende var kritiske.

»Jeg synes ikke, at et universitet skal spare op, og der er færre usikkerhedsfaktorer om KU´s økonomi,« fulgte statskundskabsstuderende Alexander Schwartz Thorvaldsen op.

Han er træt af, at det gang på gang viser sig, at KU’s overskud bliver større en forventet.

»Jeg har tjekket det, og i gennemsnit har I skudt 170 mio. kr. ved siden af hver af de sidste syv år, så vi ender altid oppe i det leje,« tilføjede han.

Forskernes penge

Universitetsdirektør Jesper Olesen forklarede, at overskuddet i 2017 skyldes, at KU får 35 mio. kr. tilbage i for meget betalt ejendomsskat, at indflytningen i flere store nybyggerier er forsinket, blandt andet i Mærsk Tårnet, hvilket betyder, at KU sparer husleje og 50 mio. kr. der er afsat til indkøb af laboratorieudstyr til Niels Bohr bygningen står også ubrugte hen, da indflytningen er udsat på ubestemt tid.

»En stor del af overskuddet er i virkeligheden udskudte udgifter,« sagde universitetsdirektøren.

Jesper Olesen forklarede, at KU har en meget decentral økonomi, forstået på den måde, at den enkelte forsker styrer sin egne forskningsmidler.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal opbygge så stor en opsparing, når der er skåret ind til benet mange steder, og Humaniora bløder
Signe Møller Johansen, specialkonsulent og bestyrelsesmedlem valgt af det teknisk- administrative personale

En stor del af egenkapitalen består altså af forskningsmidler, der venter på at blive brugt, så KU-ledelsen kan ikke bare begynde at bruge løs af pengene.

»Du kan sige, at universitetet består af en række enkeltmandsvirksomheder, så det er den enkelte forskergruppe, der disponerer over pengene,« sagde han.

 

Leje og museum koster

Jesper Olesen forklarede, at KU har brug for en større egenkapital, da der er usikkerhed om, hvornår Niels Bohr Bygningen bliver færdig, og hvad universitetet kommer til at betale i leje til staten, da prisen ser ud til at blive dobbelt så høj som ventet.

En stor del af overskuddet er i virkeligheden udskudte udgifter
Jesper Olesen, universitetsdirektør

KU skal også selv bidrage med 300 mio. kr. til et nyt naturhistorisk museum i 2022, og regeringen forsætter med sine årlige to-procents besparelser.

Jakob Thomasen, eksternt bestyrelsesmedlem og forhenværende direktør i Maersk Oil, sagde, at det er fornuftigt at spare op på grund af usikkerheden om Niels Bohr byggeriet, som er en situation uden fortilfælde for Københavns Universitet.

Bestyrelsesformand Formand Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i Novo Nordisk sagde, at KU skal blive bedre til at anskueliggøre og kommunikere ud, at universitetet ikke er så velpolstret, som folk tror.

Annonce

Seneste