KU's humanister føler sig dårligt klædt på til erhvervslivet

Det er ikke nemt at være humaniorastuderende på Københavns Universitet i disse tider. De er statistisk set længere tid om at gennemføre deres studie, og det humanistiske område står overfor en omfattende spareplan. Og spørger man KUs humaniorastuderende, hvordan de vurderer deres generelle erhvervskompetencer, er svaret nedslående.

15 point lavere end gennemsnittet

I en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut vurderer knap 9.000 studerende på de videregående uddannelser koblingen mellem deres uddannelse og arbejdsmarkedet. Rapporten definerer generelle erhvervskompetencer som »evnen til at erhverve job- eller arbejdsrelateret viden, samarbejde godt med andre og løse komplekse, virkelige problemstillinger i praksis«.

Og Humaniora på KU vurderer deres generelle erhvervskompetencer til 39 point ud af 100 mulige. Det er 15 point lavere end gennemsnittet på universitetsområdet, som er 54 point. Når det drejer sig om refleksionskompetencer – dvs. evnen til at skrive og tale klart og tænke kritisk og analytisk, så ligger HUM på KU dog fire point højere end gennemsnittet for landets universiteter.

Problembaseret læring

Ifølge rapporten er uddannelserne på Aalborg Universitet (AAU), Roskilde Universitet (RUC) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) generelt bedst til både at give de studerende generelle erhvervskompetencer og refleksionskompetencer.

De institutioner, der underviser med projektbaseret læring, scorer højere på både generelle erhvervs-kompetencer og refleksions-kompetencer

Andreas Pihl Kjærsgård, ph.d., Dansk Analyseinstitut

Spørger man evalueringskonsulent og ph.d. i Danmarks Evalueringsinstitut Andreas Pihl Kjærsgård, der står bag rapporten, kan det hænge sammen med, at de førnævnte universiteter arbejder med problembaseret læring (PBL) i grupper.

»Vi kan se, at de institutioner, der underviser PBL-baseret, scorer højere på både generelle erhvervskompetencer og refleksionskompetencer. Måske skyldes det, at PBL-modellen indeholder nogle af de elementer, som karakteriserer specielt generelle erhvervskompetencer, som f.eks. evnen til i samarbejde med andre i projektgrupper at identificere og løse en række virkelighedsnære problemstillinger. Så når man arbejder PBL-orienteret, så bliver man på nogle områder bedre forberedt på arbejdsmarkedet bredt set,« siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Humanister skal i praktik

På Det Humanistiske Fakultet er man opmærksomme på problemet. Og ifølge prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen er der fokus på netop PBL på flere humanistiske uddannelser.

»Vi skal være bedre til at styrke humanisternes erhvervskompetencer. Vi arbejder meget med at indføre muligheden for PBL, casebaserede læringsformer og mulighed for praktikforløb for alle studerende. Fordi vi gerne vil forberede de studerende på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt at understrege, at selv om humanisterne i gennemsnit er længere om at komme ud på arbejdsmarkedet, så kommer de rent faktisk i arbejde efter et par år,« siger Jens Erik Mogensen og fortsætter:

»Men jeg er rigtig glad for, at humanisterne scorer så godt på refleksionskompencen. Samfundet har i høj grad brug for den kompetence, så den skal vi fastholde.«

Vi skal være bedre til at styrke humanisternes erhvervskompetencer

Jens Erik Mogensen, prodekan, Det Humanistiske Fakultet

Høj studieintensitet

Andreas Pihl Kjærsgård fra Dansk Evalueringsinstitut understreger, at rapporten ikke siger noget om, de studerendes reelle arbejdsmarkedskompetencer, men kun hvordan de selv vurderer dem. Og han tilføjer:

»Man skal huske, at man får arbejdsmarkedskompetencer mange steder fra – f.eks. igennem studierelevante jobs og projektorienterede forløb (praktik). Hvis man kigger på tallene, er der også fokus på høj studieintensitet på KU’s uddannelser, og høj studieintensitet betyder høj læring af både fagkompetencer og arbejdsmarkedskompetencer, så det er positivt.«

Hvad kan undersøgelsen bruges til at sige noget om?
»Der er en stor debat om uddannelseskvalitet for tiden, og i den sammenhæng er det vigtigt at udvikle og anvende nogle validerede mål for uddannelseskvaliteten. For hvis der er en høj uddannelseskvalitet, så får de studerende også opbygget både stærke fagspecifikke kompetencer og generelle arbejdsmarkedskompetencer,« siger Andreas Pihl Kjærsgård.