Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

KU’s lyserøde elefanter

REPLIK - Lykke Friis hylder KU's kvindelige banebrydere i anledning af 90-året for udnævnelsen af Nina Bang til Danmarks første kvindelige minister. Mangler hun nogen? Skriv dine egne bud på 'lyserøde KU-elefanter' i kommentarfeltet.

Onsdag den 23. april omdannedes Universitetsfirkanten bogstaveligt talt til Frue Plads, da Københavns Universitet markerede 90 års dagen for udnævnelsen af Danmarks første kvindelige minister med over 250 tilmeldte. Nina Bang, der var Staunings første undervisningsminister, havde læst historie på KU. Da hun startede på studiet, udgjorde kvinderne kun 2 procent af de indskrevne studerende på historiestudiet – i 2013 var lidt over 40 procent af dem, der startede på historie, kvindelige studerende.

I ligestillingskredse betegnes kvindelige pionerer ofte som lyserøde elefanter, og de udmærker sig ikke alene ved at være de første, men også ved at have fungeret som inspirationskilde til andre af samme køn. Alt andet lige har de været med til at øge konkurrencen om studiepladserne, professoraterne, direktørposterne etc., da Danmark ikke længere kun har trukket på den mandlige del af talentmassen. Tænk bare på, hvad investeringsguruen Warren Buffet, der vist ikke kan beskyldes for at være feminist, sagde for nogle år siden – ”én del af min succes skyldes, at jeg kun har skullet konkurrere med den ene halvdel af befolkningen”. I samme ånd er der derfor i forbindelse med fejringen af Nina Bang grund til at trække nogle af KU’s egne lyserøde elefanter frem.

Da kvindelige læger var et unødvendigt onde

Den første er Nielsine Nielsen. Apropos betydningen af rollemodeller havde hun i sit hjem i Svendborg læst en avisartikel om en kvinde i USA, som var læge. Og hermed var drømmen skabt, og i 1877 søgte Nielsine ind på medicin. Universitetets konsistorium og Det Lægevidenskabelige Fakultet gik imidlertid i tænkeboks, og flere professorer protesterede. Tag bare følgende udtalelse fra en professor: ”En kvinde, der i den grad kan tilsidesætte enhver følelse af anstændighed og blufærdighed, kan kun betragtes med modbydelighed og væmmelse. Prostitutionsvæsenet er vel nu til dags et nødvendigt onde, medens kvindelige læger kunne kaldes et aldeles unødvendigt onde”.

Datidens jurister i Rektorsekretariatet kunne dog ikke finde nogen paragraffer i universitetets regelsæt, der forbød kvindelige studerende, og i 1885 bestod Nielsine sin embedseksamen som den første kvindelige læge i Danmark – oven i købet med førstekarakter! Hermed var trængslerne dog ikke forbi. Nielsine ville være gynækolog, men her satte den eneste danske gynækolog foden ned, så Nielsine slog i stedet ind på en karriere som praktiserende læge. I samme dur måtte den første kvindelige teologistuderende i 1916 opleve, at en professor Henrik Scharling nægtede at eksaminere en kvinde. Modstanden var så stor, at Scharling endte med at gå af.

Flere lyserøde elefanter kom marcherende

Den næste kvindelige pioner finder vi på HUM, nærmere bestemt Astrid Friis (som desværre ikke er i familie med KU’s første (kvindelige) ansatte prorektor 🙂 ). Ligesom Nina Bang var Astrid Friis historiker, og ligesom ministeren kastede hun sig over Øresundstoldregnskaberne. Som nebengeschäft redigerede hun Historisk Tidsskrift. I 1945 blev hun udnævnt som KU’s og Danmark første kvindelige professor.

Fra KU kom også den første danske kvindelige æresdoktor. I starten af 1960’erne gik denne udmærkelse til kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Marie Lindhardt.

På trods af at kvinderne i årene derefter for alvor vandt frem i auditorierne – ja, siden 1987 har der været flere kvindelige end mandlige studerende på Nielsines studium – var det først i 1989, at én af de andre mure faldt. Det var da antropolog Ida Nicolaisen som den første kvinde besteg talerstolen i Festsalen til KU’s årsfest. Hun talte ved markeringen for Nina Bang-jubilæet, hvor hun sammen med Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg, og Søs Marie Serup, tidl. spindoktor og politisk kommentator, tog temperaturen på ligestilling anno 2014. Efter paneldebatten lanceredes bogen ”99 lyserøde elefanter – Kvinder, synlige og usædvanlige”, der er redigeret af Jytte Hilden, Lene Frøslev og Kate Bluhme.

Listen over KU’s lyserøde elefanter er ikke udtømmende. Skriv gerne i kommentatorfeltet, hvis du har kendskab til flere – altså kvindelige KU’ere, der var de første i Danmark. F.eks. klarer KU’s første kvindelige rektor Linda Nielsen ikke ”cuttet” i national henseende, da Boel Jørgensen i 1979 blev valgt som Danmarks første kvindelige rektor.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste