KU's Top-10 over 2013

10: KU kæmpede for selveje og opnåede, at minister læste brev

Måske er det kun tre journalister og KU’s direktør Jørgen Honoré, der synes, at universitetets kamp for at vriste sine bygninger fri af den statslige Bygningsstyrelse og i stedet eje dem selv er årets (og næste års) saftigste begivenhed.

Jørgen Honoré er nok fortabt, for han har tidligere smagt selvejets sødme, da han var direktør for DTU, som har ejet sig selv i mange år. Ikke fordi KU ikke er langt finere end DTU, selveje eller ej – det behøver vi ikke diskutere eller argumentere for – men hvad ville du selv helst have: Grønningen med hotel, eller Rådhuspladsen uden så meget som et haveskur? KU vil have selveje nu!

Bygningerne, der er 27,4 milliarder værd, ejes allerede af staten, og, jojo, KU er sådan set også lidt staten, så måske er det ikke indlysende, at det gør en kæmpestor forskel, om det er det ene eller det andet hold bureaukrater, der beslutter, om der skal tagpap eller sortglaserede tegl på KUA3, eller om den planlagte rytterstatue af Helge Sander på Frue Plads skal udføres af Bjørn Nørgaard eller 3D-printes i blå plastik.

Men, tro os, selvejet er en kæmpestor sag, og det ville ikke have været en mindre sag, hvis det faktisk var lykkedes KU at få snitterne i de bygninger i 2013.

9: Det væltede ind med studerende, og der er ikke plads

Nyheden er ikke, at KU optog historisk mange studerende, for det gjorde KU også sidste år. Og nyheden er heller ikke, at de mange studerende bliver stuvet sammen i underdimensionerede auditorier som overvægtige syrerockbands stuver sig sammen i deres folkevognsrugbrød – for det gjorde KU også sidste år (bortset fra at metaforen sidste år lød: ‘som horder af forstadsdamer i dynejakker med kødfulde ben og Kildemoescykler stuver sig sammen i dit S-tog præcis en time før myldretiden’).

Nyheden er, at politikere, studerende og kloge mænd m/k over en vis alder, er begyndt at mene, at vi uddanner for mange på de lange, boglige uddannelser, at vi uddanner dem, vi uddanner, lige lovlig sjusket, og at det er synd for alle dem, der bliver presset til at studere hurtigt og flittigt i fem år for så at opdage, at der ikke er flere ledige job.

8: Damedrengehår fik et 180 graders eftersyn

En genkommende kritik af Uniavisen går på, at der ikke er nok redaktionelt fokus på hårmode. Den tog vi til os i 2013. På forsiden af februar-udgaven fandt man således en markant korthårsfrisure og historien om den jurastuderende Marie Hove, der egenhændigt fik dameklip gjort forbudt.

Folk siger, der findes frisører derude, der stadig diskriminerer ved at tage flere penge for at trimme kvinder end mænd, uanset om det er samme frisure. Men takket være Marie Hove ved vi nu i det mindste, at de ikke burde.

Uniavisen jublede efter historien over sit gennembrud hos et hidtil uopdyrket liberalistisk læsersegment. Artiklen blev nemlig opfanget af netavisen 180 grader, hvis læsere ikke var synderlig begejstrede over Marie Hoves juridiske triumf, men til gengæld gennemført forvirrede over forkortelsessammenfaldet mellem Københavns Universitet og Konservativ Ungdom.

7: KU fik studenterdemokratisk gennembrud

Apropos Konservativ Ungdom: KU-valget skete igen i år rigtig meget.

Især for de 19,6 procent der stemte . Det er ikke Saddam Hussein-stemmetal, we know, men dog historisk højt på KU – og næsten fem procentpoint højere end i 2012.

De 8.287 stemmer til bestyrelsesvalget skabte også en lille valgsensation. Men ikke fordi Studenterrådet løb med bestyrelsesposten; det er lige så sikkert som døden.

Overraskelsen var, at Konservative Studerendes kandidat Svend Erik Garbus fik hele 353 personlige stemmer. Hvilket – ok, måske sammen med Rasmus Jarlov og Hans Engell – gør ham til den mest populære konservative politiker på landsplan.

SE DE NÆSTE PLACERINGER: Midterfeltet: Kollektive boligdrømme og store ministertestikler