KU's underskud er for lille

KU’s ledelse har ellers ramt skiven ganske godt.

Seneste prognose for økonomien i 2014 viser, at KU’s budget og universitetets faktiske økonomi ligner hinanden med en margin på omkring en procent. Tirsdag blev tallene fremlagt for universitetets bestyrelse.

»Kudos« var kommentaren fra Mads Krogsgaard Thomsen, der ved siden af sin bestyrelsespost på KU er koncerndirektør for forskning og udvikling hos Novo Nordisk.

KU har en samlet omsætning på godt otte milliarder kroner og forlader 2014 med et underskud på 120 millioner kroner. Men KU’s bestyrelse havde budgetteret med at tære i alt 200 millioner fra universitetets egenkapital på godt en milliard.

»Det når vi ikke,« sagde KU-direktør Jørgen Honoré, som gennemgik tallene for bestyrelsen.

Honorés korte forklaring var, at de budgetansvarlige rundt om på fakulteterne har været forsigtige med at bruge penge, blandt andet fordi debatten om reformer af uddannelsessystemet, senest dimensioneringen, skaber usikkerhed.

Dimensioneringen vil ifølge KU koste en del penge: 16 millioner i 2016, 40 millioner kroner i 2017, 74 millioner i 2018 og 111 millioner i 2019.

Jørgen Honoré sagde dog til bestyrelsen, at han forventede, at KU kan ’tilpasse sin økonomi’ til dimensioneringen.

Største fakultet målt i kroner får kritik for overskud

KU budgetterer med underskud i disse år, fordi Folketinget i finansloven for 2013 fastsatte universiteternes bevillinger tre år frem, i stedet for som tidligere at beslutte dem år for år. Den nye forudsigelighed gjorde det mindre vigtigt for KU at polstre sig mod pludselige skift i bevillingerne, så nu bruger ledelsen løs af opsparingen.

Desuden har universiteterne, herunder KU, i de senere år efter råd fra deres revisorer lagt så mange penge til side, at blandt andre den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i 2013 mente, at de var blevet for rige.

På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) har man også spenderet i underkanten af det planlagte. Planen var et underskud på 40 millioner, men i stedet har Science fået et plus på knap fire millioner.

Science har den største økonomi af KU’s fakulteter, næsten tre milliarder i indtægter – især såkaldte basismidler fra staten, penge fra statskassen til at uddanne studerende samt penge, som forskerne selv søger til deres forskningsprojekter.

Bestyrelsesmedlem Anja C. Andersen, der er astrofysiker og lektor på Science, mente, at overskuddet indikerede, at Science ansætter færre forskere i faste stillinger, end bestyrelsen havde ønsket.

80 lektorer

Science har dog brugt meget tæt på det budgetterede beløb til løn i 2014, så det er svært at læse direkte af tallene, at fakultetet holder igen med ansættelserne, påpegede bestyrelsesmedlem Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk.

Det er især på driftsbudgettet, at Science har sparet. Her har man hentet omkring 70 millioner.

Gårdejer og bestyrelsesmedlem Peter Gæmelke sagde, at selv om 44 millioner ville gøre utrolig megen nytte hjemme på hans gård, var der ikke tale om så mange penge i et milliardbudget.

»Det er jo 80 lektorstillinger,« sagde Anja C. Andersen.

Flere penge på løn end i ’14

KU bruger samlet set i tredje kvartal 2014 4,7 procent mere på løn end på samme tid i 2013, lidt mere end ventet på TAP-FU-medarbejdere, dvs. teknisk-administrativt personale med forskningsnære opgaver og lidt færre penge (15,6 millioner) på løn til rent videnskabeligt personale.

KU forventer ikke store udsving og grimme overraskelser i 2015. Forventningen er, at omsætningen stiger to procent til næste år.

»Det er en køren ligeud, hvis man skal sige det meget kort,« sagde universitetsdirektør Jørgen Honoré.

chz@adm.ku.dk