Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

KU's undervisere lærer nye undervisningsformer

PÆDAGOGIK – Underviserne på Københavns Universitet får opgraderet deres undervisningsmetoder. Det giver mere arbejde til forberedelsen, men de studerende engagerer sig mere, når et foredrag bliver lavet om til 20 minutters-forløb med anvendelse af flere medier end et timelangt foredrag fra et podie.

På et kursuscenter i Hillerød sidder en gruppe adjunkter og postdocs fra Københavns Universitet (KU) og løser en opgave.

De deltager i en workshop om nye undervisningsmetoder arrangeret af Det Humanistiske Fakultets universitetspædagogiske center for at få opgraderet deres kvalifikationer. Stemningen er afslappet, og deltagerne bidrager ivrigt med løsninger:

»Skal vores slides køre i loop eller ej?«

»Dét ser fedt ud!«

Her i lokalet gælder det om at gøre undervisningen for de universitetsstuderende så nyskabende og kulturelt værdiskabende som muligt. Det gælder innovation i undervisningen.

Bjarke Thomas Rubow er innovationskonsulent på Center for Universitetspædagogik og Didaktik, TEACH, på Det Humanistiske Fakultet. Han har om formiddagen stillet kursusdeltagerne opgaven: »Lav et innovationsforløb til undervisningen«.

Et festfyrværkeri af metoder

Idealet er at kunne lave et tre-timers undervisningsforløb ved hjælp af 15-20-minutters moduler med plads til lidt ’summen’ imellem modulerne.

»Vi bliver præsenteret for et festfyrværkeri af nye metoder til, hvordan vi kan få de studerende engageret i undervisningen, og jeg bliver inspireret af de tips og tricks, vi får her på kurset. Det giver os et repertoire af muligheder, som jeg aldrig selv havde fundet på,« siger en af deltagerne på kurset, Nathalia Brichet, der er postdoc i etnologi og ansat ved SAXO-instituttet på KUA.

En anden deltager, Line Hillersdal, der også er postdoc i etnologi fra Saxo-Instituttet på KUA, siger:

»Det her professionaliserer rollen som underviser og tilføjer et råderum, hvor vi selv kan gå ind og vælge imellem forskellige undervisningsmetoder og målgruppebeskrivelser ud fra et overblik, vi aldrig før har haft.«

Det tvinger deltagerne til at reflektere over deres valg af metoder, og det er vejen frem, mener hun.

Forstår de studerende bedre

»TEACH har dygtige undervisere. De vil have os til at svare på, hvad vi vil med et undervisningsforløb. Vi skal også lave målgruppebeskrivelser, og på den måde får vi kastet bolden tilbage. Det er krævende at finde ud af, hvorfor man lige har valgt én tekst og ikke en anden, når man som her skal begrunde sit svar, men det udvikler os som undervisere,« siger Line Hillersdal.

De har også lært bedre at kunne se og forstå undervisningssituationen fra de studerendes synsvinkel, siger de.

»Vi har ofte siddet og diskuteret, hvordan vi får de studerende til at læse meget mere. Det her kursus har fået os til at forstå de udgangspunkter, de studerende har. De har andre kompetencer end os, og der stilles også nogle andre krav til dem,« siger Line Hillersdal.

»Vi har brugt tid på at tænke over, hvad det er for et hold, og hvilke studerende vi står over for. De ligner jo ikke nødvendigvis os, der blev uddannet for en del år siden, inden it-teknologien for alvor indfandt sig i klasselokalerne. Hvad er deres motivation, hvordan arbejder de, og hvordan kan jeg som underviser komme dem i møde og styrke deres engagement og lyst til at lære med min undervisning?« siger Nathalia Brichet.

Kræver mere forberedelsestid

Der kan dog være en hage ved de ting, deltagerne lærer.

»Forberedelsestiden er gået ned, undervisningstiden er gået op, og det tager længere tid at forberede sig til undervisningen med alle de redskaber, vi får her, og som først skal indarbejdes. Det kan være kontroversielt, når der ikke er penge til det,« siger Line Hillersdal.

»Hvis man er lidt pligtopfyldende og synes, at man bør præsentere de studerende for hele festfyrværkeriet hver gang, kan det blive tyngende. Det er til gengæld godt at møde folk, der alle i forvejen er hyperengagerede og superkreative i deres undervisning. Ingen står bare og forelæser uden at overveje andre former, og her er et fint rum for kollegial diskussion,« siger Nathalia Brichet.

Studerende bliver mere motiverede

Bjarke Thomas Rubow fra TEACH går også ud og rådgiver de ansatte på Det Humanistiske Fakultet, hvis de spørger om hjælp til at arrangere en innovationsworkshop, til idégenerering eller til at få noget feltarbejde ind i deres fag, så han har loddet stemningen.

»Der er et meget stort engagement i undervisningen blandt underviserne. De er ikke kun først forskere og så derefter undervisere. Der er allerede mange, der arbejder med nye læringsformer. Der er sket et skred, det er blevet mere normalt at tænke nyt,« siger han.

Og det virker for de studerende, mener han.

»Man kan se, at de studerende bliver utrolig motiverede. De bliver dygtigere, og de lærer mere om deres kompetencer og om, hvad de kan bruge deres fag til, når de har nogle undervisere, der er engagerede og giver dem nogle konkrete opgaver. Det er det, vi gør og vil med vores innovationsundervisning; de studerende løser nogle konkrete problemer ved hjælp af forskellige metoder, og de bliver mere motiverede af det,« siger Bjarke Thomas Rubow.

Lettere efter et halvt år

Vibeke Damlund har arrangeret forløbet for adjunkterne og postdocerne fra september og videre frem til april, hvor de bliver færdige med deres pædagogikum. De to mest anvendte metoder hedder casebaseret undervisning og innovationsundervisning, og hun kalder forløbet for meget praksisnært.

»Vi arbejder hele tiden med emner, som hjælper dem i deres undervisning, og som de kan gå hjem og gøre. Det er måske krævende i begyndelsen, men det er trods alt ikke rocket science, og når de har gjort det et par gange, kan de det. Det bliver en del af deres undervisning i løbet af et halvt år, og derefter letter det deres undervisningsarbejde,« siger hun.

Formålet med forløbet er ikke kun at give underviserne nogle spændende kurser.

»Vi vil rigtig gerne give de studerende en oplevelse af, at det i hvert fald ikke er dårlig undervisning, der gør, at de ikke kommer igennem deres studieforløb eller springer fra. Derfor skal underviserne have et helt repertoire at gå til undervisningen på. Det hjælper imidlertid også underviserne, for de kan komme til at kede sig, hvis de kun underviser ved at tale fra et podie,« siger Vibeke Damlund.

anfj@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste