Kvaliteten halter på universiteterne

Standarden på en ud af fem uddannelser på landets universiteter er ikke høj nok til, at ACE Denmark, der står for at godkende universitetsuddannelserne, kan stå inde for, at de har den tilstrækkelige kvalitet og relevans for samfundet.

81 ud af 447 uddannelser har fået en betinget positiv akkreditering eller en godkendelse af kortere varighed i perioden 2008-2011.

I hele perioden er 18 procent, eller cirka hver femte, af de eksisterende uddannelser ikke blevet godkendt uden anmærkninger.

Og fra sidste halvdel af 2010 til første halvdel af 2011 er det tal steget til 29 procent, oplyser Anette Dørge Jessen, direktør for ACE Denmark. Næsten hver tredje uddannelse har altså fået en halvsur smiley med på vejen.

»Vi går ikke og uddeler betingede akkrediteringer med rund hånd. Det er et gult kort, der betyder at der er alvorlige problemer med en uddannelse. Universitetet får et eller to år til at rette op, ellers bliver uddannelsen nedlagt,« siger Anette Dørge Jessen.

En trussel som ACE Denmark dog endnu ikke har gjort alvor af.

Uddannelser, der er akkrediteret betinget positivt, lever ikke op til et eller flere af de fem akkrediteringskriterier. Oftest et det samfundsmæssige behov for uddannelsen og den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen, der er problemer med.

Trækker ansøgningen

Når det kommer til at få godkendt nye uddannelser, står det ikke bedre til.

43 ud af 208 nye uddannelser, der er søgt om tilladelse til at oprette fra 2008 til 2012 har enten fået afslag, eller også har ansøgeruniversitetet selv trukket ansøgningen tilbage. Cirka 20 procent er altså ikke blevet fundet gode nok til at blive godkendt.

Anette Dørge Jessen forklarer, at universiteterne ofte vælger at trække ansøgningen tilbage på et sent tidspunkt i processen, hvor de har haft akkrediteringsrapporten i høring, og derfor ved, at der er udsigt til et afslag.

»Den negative udlægning er, at de ikke kan leve med et afslag og finder, at det ser pænere ud, hvis de selv har trukket ansøgningen. Den positive fortolkning er, at de erkender, at de ikke har været godt nok forberedt og går hjem og gør det bedre. Kvaliteten i ansøgningerne svinger fra den rene skitse til det fuldstændig gennemarbejdede forslag,« siger hun.

Problemer på Hum og Samf

Ifølge Anette Dørge Jessen kan man ikke ud fra tallene konkludere, at det står væsentligt værre til med uddannelseskvaliteten på nogle universiteter end på andre, men til gengæld er der en klar tendens til at problemerne er størst inden for humaniora og samfundsvidenskab.

De to fagområder tegner sig tilsammen for 90 procent af alle ikke-positive akkrediteringer.
Det var netop forholdene på humaniora og samfundsvidenskab, der fik Rigsrevisionen til at kritisere universiteterne i en beretning fra august 2012.

Et af de mange kritikpunkter lød, »at Uddannelsesministeriet ikke har tilstrækkelig viden om undervisningen på universiteterne og ikke via akkreditering har sikret, at universiteterne tilbyder de studerende et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.«

»De studerende på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab har væsentligt flere undervisningstimer end på samfundsvidenskab og særligt på humaniora. Timetallet på humaniora er så lavt – i gennemsnit otte timer om ugen på bacheloruddannelsen og fem timer om ugen på kandidatuddannelsen – at der er risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse,« står der i Statsrevisorernes bemærkninger.

Efter pres fra blandt andet Studenterrådet udmeldte rektor på Københavns Universitet dog allerede i marts i år, at der bliver indført et minimumstimetal på 12 timer om ugen gældende fra 2014.

clba@adm.ku.dk