Kvote 2. Tag mig!

Mindre end et døgn før ansøgningsfristens udløber den 15. marts klokken 12 afleverer Charlotte Münchenberg sin kvote 2-ansøgning til psykologistudiet på Københavns Universitet (KU). Hun er i mindretal.

Hun har en studentereksamen fra 1984. Nu står hun omgivet af ganske unge mennesker i Uddannelsesservices kontor i Fiolstræde. Måske er de 3.G’ere, der bare skal bruge en god studentereksamen for at trænge ind i universitetsland på kvote 1.

Den sidste gruppe sætter sig tungt på 90 procent af alle studiepladserne på universitetet i år, så Charlotte Münchenberg skal slås om at få en plads blandt de resterende ti procent af pladserne. Selv om uddannelsesminister Morten Østergaard for to uger siden kom med et friskt tilbud til universiteterne om at hæve kvote 2’s andel, så får hverken Charlotte eller andre kvote 2-ansøgere glæde af det i år, og det behøver ikke at blive nemmere næste år, kan det vise sig.

Erhvervserfaringen er hendes trumf

Kvote 2-grænsen på de ti procent har ikke ændret sig siden 2008, hvor den daværende regering nedbarberede kvoten fra cirka 25 procent.

Men Charlotte Münchenberg har selvtilliden i orden. Udover sin studentereksamen har hun mindst 16 års arbejdserfaring, udlandsrejser og meget andet, der er skrevet omhyggeligt ned i hendes ansøgning.

»Jeg har faktisk en god fornemmelse i maven ved det her. Ansøgningen har taget lang tid at skrive, men min interesse for psykologi er meget stærk, og jeg har gjort mig umage med min ansøgning, så den afspejler min motivation. Jeg tror på, at min erhvervserfaring med ledelsesudvikling og min coach-uddannelse giver mig gode chancer for at komme ind,« fortæller hun.

Charlotte skal arbejde, mens hun studerer. Det mener hun godt, hun vil kunne klare, siger hun. Ansøgerne fra de to kvoter deler drømmen om et godt studium, men der er forskel på de to grupper, og Charlotte er godt klar over, at udfordringen er en anden for hende end for en frisk student. Hun har for eksempel skullet spørge sin familie om lov. Det er der – måske forhåbentlig – nok ikke så mange fra kvote 1, der har.

Tilbud givet sent til universiteterne

Tilbage til det med, hvor meget kvote 2 kan og skal fylde. KU fik faktisk, ligesom landets øvrige universiteter, et tilbud fra uddannelsesministeren den 1. marts i år om at være friere stillet end før til selv at bestemme fordelingen mellem kvote 1 og 2, fortæller KU’s studiechef Claus Nielsen hos Uddannelsesservice.

Tilbudet kom bare så sent, og KU skulle svare senest den 8. marts, og ingen uddannelser kunne nå at gøre sig seriøse overvejelser om at ændre på kvotefordelingen. Hvis flere skal optages i kvote 2, så vil færre komme ind på kvote 1 – hvilket vil forringe kvote 1 ansøgerens mulighed for optag.

Derfor er det ifølge Claus Nielsen et åbent spørgsmål om det er foreneligt med god forvaltningsskik at gennemføre store ændringer i kvotefordelingen uden at varsle det i forvejen.

Lav kvote 2 og lavere frafaldsprocent

Han ser nemlig også fordele for universiteterne ved at bibeholde en mere beskeden kvote 2.

»Man kan spørge om det overhovedet vil være klogt at udvide kvote 2 på alle uddannelser. Det er ingen hemmelighed, at frafaldsprocenten er raslet ned i den periode, hvor kvote 2 har udgjort en lille del af optaget,« siger han. Så ikke alle uddannelser har nødvendigvis den store tilskyndelse til at gå tilbage til kvotestørrelserne fra før 2008.

Charlotte Münchenberg fik afleveret sin ansøgning dagen før fristens udløb, og hun kunne forlade kontoret i Fiolstræde med en god og spændt mavefølelse. Nu kan hun bare vente. Hvis hun ellers har skruet en god nok ansøgning sammen, så er mulige ministerielle tilbud om ændringer i næste års optagelseskvoter ikke noget, hun kommer til at bekymre sig mere om. Hun får svar den 30. juli.