Hun sparer KU for 15 procent af strømmen i sine laboratorier

Energipriserne røg drastisk i vejret i vinter, og ledelsen besluttede, at alle radiatorer skulle fastfryses ved en rumtemperatur på 19 grader.

På den måde skulle medarbejderne være med til at spare på energien. Men på Biocenteret på Ole Maaløes Vej 5 begyndte Natasha Fauerby at arbejde med alternative sparemuligheder.

»Vi har alle sammen siddet og småfrosset hele vinteren, mens jeg med et knips kan spare 10.000 kilowatt-timer med en anden metode. Hvis KU sparede på strømmen på de steder, hvor det er mest oplagt, behøvede der måske ikke være så koldt på kontorerne,« siger Natasha Fauerby.

Hun har været ansat som laboratoriekoordinator hos Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet siden 2021 med ansvar for den daglige drift af seks laboratorier, fordelt på seks etager, samt 15 frysere i kælderen til opbevaring af forskernes videnskabelige prøver.

»Jeg kan spare mindst 15 procent af al den elektricitet, de bruger i vores laboratorier, og det er vel at mærke med metoder, jeg mener andre laboratorier på KU også kan drage fordel af,« siger Natasha Fauerby.

Instrumenterne er »hyggetændt«

Allerede i 2022 tog Natasha Fauerby initiativ til at begynde at slukke for alle apparater, der rutinemæssigt stod tændt. Enten satte hun dem på standby, eller også slukkede hun helt for dem.

Hun gik rundt i laboratorierne på alle etager for at trykke på afbryd-knapperne. Det arbejde er ikke en del af hendes stillingsbeskrivelse, men ledelsen bakker i dag helhjertet op om hendes initiativ, der ifølge Natasha Fauerby gør det muligt at spare 15 procent af energien i laboratorierne i forhold til 2022.

Men det kan også tage forskerne op til 25 minutter at varme et instrument op, efter hun har slukket for det, og det kan godt irritere dem.

»Vi har blandt andet nogle LAF-bænke, der er sterilt ventilerede kabinetter, og dem sætter jeg på standby hele tiden for at reducere strømforbruget så meget som muligt. Det kan godt gøre forskerne sure, for de siger, det giver kontaminering af deres prøver, men jeg har selv fundet ud af, at kontamineringerne kommer fra et andet sted i laboratoriet,« siger Natasha Fauerby.

Hun har opfundet sit eget begreb til at beskrive, hvorfor medarbejderne i laboratorierne bruger for meget strøm i forhold til det, der er nødvendigt.

»Instrumenterne er hyggetændt,« siger hun og forklarer begrebet:

»Forskerne og medarbejderne i laboratorierne kommer om morgenen og tænder for dem. Det gør de også, selv om de måske først skal bruge dem om eftermiddagen eller næste dag. Det svarer til, at man om morgenen tænder for sin ovn eller komfuret hjemme for at kunne lave aftensmad.«

Ifølge Natasha Fauerby lader forskerne instrumenterne stå tændt, så de ikke behøver at vente på, de varmer op og bliver klar til brug.

»I forskerverdenen er der ingen tradition for, at der skal være ventetider, og det er svært at ændre på en kultur,« siger hun.

I BRIC’s laboratorier er der for eksempel cirka 40 LAF-bænke, som hver har en effekt på en kilowatt, når de er tændt, mens tallet er 0,1, når de står på standby.

Men der er instrumenter i laboratorierne, der sluger endnu mere strøm.

En autoklave, der steriliserer prøver, udstyr og affald, kan for eksempel have en effekt på seks kilowatt, når den står på standby. Det svarer til at have tændt for 1.200 fem watt led-pærer – uden at have brug for dem.

»Forskerne har brug for noget klimabevidsthed«

Natasha Fauerbys kampagne har givet nogle diskussioner med medarbejderne i laboratorierne.

»Jeg har reelt mødt noget modstand fra mine kolleger. Mange af forskerne vil gerne have, at alt deres udstyr står parat hele tiden. For eksempel vil de have deres inkubator til at stå på 37 grader døgnet rundt i tilfælde af, at de skulle få øjeblikkeligt brug for den. Men hvis forskerne hele tiden tænker sådan, mangler de noget klimabevidsthed,« siger Natasha Fauerby.

Hun har også adgang til et overblik, forskerne ikke har.

»På min computerskærm kan jeg time for time se elforbruget på hver etage og i kælderen med fryserne, og det motiverer mig. Nogle gange tager jeg en forsker med ind på mit kontor for at vise dem, hvor meget energi deres laboratorie bruger, og så siger jeg, prøv lige at overveje, om det ikke er værd at slukke,« siger hun.

Du kan se det samme som Natasha Fauerby her

Nogen skal tage ansvar

Hun håber, at hendes kamp for at spare strøm i laboratorierne bliver en del af universitetets energipolitik.

»Det er mig, der går rundt og opdager de apparater, forskergrupperne lader stå tændt, men det kunne sagtens have været en opgave for instituttets laboratoriebetjente. Hvis nogen fik det som en egentlig arbejdsopgave at slukke og holde løbende øje med energiforbruget, ville forskerne også prioritere det, og KU har ressourcerne til det,« siger Natasha Fauerby.

Natasha Fauerby betragter ikke sig selv som aktivist, for hun fokuserer alene på at nedbringe energiforbruget på BRIC.

»Jeg kunne sagtens bruge mine arbejdstimer på noget andet, men det er nemt for mig at spare mange kilowatt-timer hvert år, og fordi det også er nyttigt, kan jeg ikke lade være med at gøre det,« siger hun.

Endnu en mulighed for at sænke energiforbruget på KU er at købe noget nyt og mere energivenligt udstyr, siger hun, og BRIC har blandt andet lige købt en autoklave, der kun har en effekt på fem kilowatt, hvorimod den gamle autoklaves lå på 11.

»Jeg håber, jeg kan få forskerne til kun at arbejde med den ny autoklave kun tre dage om ugen. Resten af tiden skal den være slukket. Forskerne må i stedet komme og aflevere det, som de skal have autoklaveret, på en bestemt dag. De har allerede sagt til mig, at de har ting, som de skal have akut autoklaveret, og så har vi en diskussion, for jeg mener, de sagtens kan planlægge sig ud af det,« siger Natasha Fauerby.

Forsker: Jeg giver mig, Natasha har ret

Efterhånden har Natasha Fauerby fået overbevist flere af sine modstandere. For eksempel fortæller postdoc Kasper Johansen Mygind, at han til at begynde med nok var den største kritiker af hendes initiativer, men at hendes argumenter har vist sig meget stærke.

»Jeg tænkte først, at dels var det meget besværligt at skulle tænde og slukke hele tiden, og dels var jeg bekymret for, at folk kom til at slukke for en maskine, hvor der stod et eksperiment i den. Det kunne jo ske, hvis de for eksempel havde meget travlt med at komme ud ad døren,« siger Kasper Johansen Mygind, men fortsætter:

»Det er ikke svært at tænde for en maskine, hvis man skal bruge den. Det har jeg indset, og der har heller ikke været flere tilfælde af, at en maskine med et eksperiment i er blevet slukket ved en fejl, end før Natasha tog initiativet med at spare på strømmen – så det er ikke noget problem.«