Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Lad 2023 blive året, hvor Københavns Universitet vedtager klare, ufravigelige mål om mere diversitet i medarbejderstaben

8. marts — Ligestilling kræver målrettede handlinger, og vi kan på universiteterne ikke bare vente på, at de meritokratiske principper om, at den bedste kandidat får stillingen, reelt slår igennem.

»Skulle først ét fruentimmer få sin ansøgning bevilget, ville vi snart være oversvømmede af den slags uanstændige personer, og det vil kun føre til, at man bittert fortryder at have givet efter for tidsånden«.

Sådan lød argumentet fra læge og professor Mathias Saxtorph, da han forsøgte at udelukke Nielsine Nielsen fra at blive Danmarks første kvindelige akademiker.

Vi skal blot 150 år tilbage for at befinde os i en tid, hvor man ikke kunne studere på universitetet, hvis man var en kvinde. Men Nielsine Nielsen drømte om at blive læge. Så i 1874 sendte hun en ansøgning til Undervisningsministeriet, der sendte spørgsmålet videre til Københavns Universitet.

Ny podcast om ligestilling

Hvordan lyder ligestilling anno 2023?

I podcastserien Den Halve Verden findes svaret i alt fra 800-meter løb og klimakamp, til tamponer i rummet og feministiske algoritmer.

Hør bl.a. Katherine Richardson, Christina Krzyrosiak og Sarah Hellebek give deres take på en mere lige fremtid.

Lyt med hér.

Det resulterede blandt andet i førnævnte udtalelse fra professor Saxtorph. Men det resulterede heldigvis også i, at universitetet åbnede dets døre for de kvindelige talenter i 1875.

Hvorfor den her historie? Fordi den peger på en meget vigtig ting, nemlig at hvis vi skal opnå ligestilling – på Københavns Universitet som i resten af samfundet – kræver det aktiv handling.

Den er ikke kun gal på professorniveau

I de seneste 20 år har universiteterne hvert år optaget flere kvindelige studerende end mandlige, og i dag er kønsfordelingen blandt alle studerende på landets universiteter cirka fifty-fifty. Til gengæld er der dobbelt så mange mandlige som kvindelige forskere ansat på de danske universiteter, og der bliver færre og færre kvinder, jo højere man bevæger sig op i systemet.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun hver fjerde professor er kvinde, og det er ikke kun på professorniveau, at den er gal. Kun hver tredje af de danske lektorer er en kvinde. Da en lektorstilling er indgangen til en fast stilling i universitetets hierarki, vil det være nærliggende at forvente, at kønsfordelingen i lektorstillinger vil afspejle kønsfordelingen på trinnet under, men på adjunkt-niveau er mere end 40 procent af de ansatte kvinder. Konklusionen er klar: jo højere op i hierarkiet man kommer i universitetsverdenen, jo mindre synlige bliver kvinder.

Tit hører man påstanden om, at tiden vil løse problemet, men det er altså svært at se belægget for dette. På Københavns Universitet har der for eksempel siden slutfirserne været et flertal af kvinder blandt de jurastuderende. Men i dag, mere end 30 år senere, er det stadig kun cirka hver tredje juraprofessor, der er kvinde.

Ubevidst bias på karrierestigen

At kvindernes andel i den videnskabelige stab falder, jo højere op i hierarkiet man kommer, kan have to årsager. Den første mulige forklaring er, at kvinder ikke ønsker at følge karrierestigen inden for universitetet. Det er dog interessant, at kvinder i andre lande tilsyneladende ikke vælger en universitetskarriere fra. Danmark indtager en meget kedelig placering blandt europæiske lande, når det kommer til andelen af kvinder i forskerstaben.

Skulle danske kvinder virkelig være mindre ambitiøse end andre europæiske kvinder? Næppe. Der er dog den mulighed, at de danske universiteter på en eller anden måde er mindre attraktive som arbejdsplads for kvinder, end universiteter i andre lande er. Den mulighed kan man ikke udelukke, og derfor vil det være god idé at iværksætte undersøgelser rettet mod en vurdering af danske universiteters evne til at tiltrække en divers medarbejderstab.

Den anden mulige forklaring på, hvorfor kvinder er underrepræsenterede i det videnskabelige personel på Københavns Universitet og de øvrige danske universiteter, er, at de bliver valgt fra, når stillinger skal besættes. Alle, der sidder med ansvar for at ansætte, vil til enhver tid benægte, at det kan være tilfældet, men imidlertid er der efterhånden mange studier, der viser, at der findes ubevidste biases, som kommer i spil, og som gør det meget sværere for kvinder end for mænd at stige i graderne i universitetsverdenen.

Som international forskning peger på, gør den bias sig ikke kun gældende i forbindelse med selve ansættelserne, men også i hvor mange gange man bliver inviteret med som forfatter på afhandlinger, de ord som anvendes i anbefalinger, og sandsynligheden for at få invitationer til at deltage med indlæg på videnskabelige konferencer og i internationale netværker. Med andre ord er det simpelthen sværere for kvinder end for mænd at opbygge det rigtigt stærke CV, som er adgangsgivende til de efterstræbte jobs.

Kriserne kalder på det bedste hold

Historien viser os, at ligestillingen ikke kommer af sig selv. Det kræver målrettede handlinger. Og når vi ved, at de beslutninger, der træffes i vores samfund de næste 5, 10 og 20 år er afgørende for de næste mange generationer, kan vi ikke bare vente på, at de meritokratiske principper om, at den bedste kandidat får stillingen, reelt slår igennem.

Især ikke i en tid, hvor vi i samfundet står midt i en række store kriser, både når det gælder klimaet og biodiversiteten, men også den nylige pandemi, global ulighed og krigen i Ukraine. Kriserne er så fundamentale, at hvis vi skal lykkes med at håndtere problemerne, har vi ikke råd til at risikere at stille med det næstbedste hold af forskere, virksomhedsledere og beslutningstagere.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

De ryk, der er sket på universitetet, har været afgørende for vores samfund. Og de skridt, vi tager i dag, er afgørende for både os og de kommende generationer.

Men ligestilling på universitetet er ikke en selvfølge. Reel ligestilling kræver, at vi virkelig mener det og tager udfordringerne op, akkurat som Nielsine Nielsen gjorde i 1874. Så lad 2023 blive året, hvor Københavns Universitet vedtager klare, ufravigelige mål med faste tidsterminer i forhold til den diversitet, der ønskes i dens medarbejderstab.

Seneste