Lad SU’en være – og brug metoder, vi ved virker!

Vi studerende har lyttet. På bare fem år er vi blevet hurtigere til at gennemføre vores uddannelser. Men nu lægger politikerne alligevel op til at SU’en skal lægges om.

Christiansborg bebuder, at der nu skal fokus på væksten – der skal gang i hjulene. For os studerende betyder det, at de hurtige skal belønnes, og de ikke så hurtige skal straffes, for at vi kan komme ud på arbejdsmarkedet og få vækstraten op.

Vi studerende er vores ansvar bevidste. Vi ved godt, at vi skal ud og lægge penge i bøssen. Men hvis vi i Danmark skal have skabt et videnssamfund, kræver det, at vi studerende får uddannelse i verdensklasse. Men det kræver også, at vi får tid, økonomisk sikkerhed og rum til at blive de bedste i verden.

SU’en hjælper til at dygtiggøre sig

Det får man ikke ved at skrue op for tempoknappen på rugbrødsmaskinen. Det får man ved at sikre, at de studerende har økonomisk tryghed og fleksibilitet til at kunne fordybe sig, tage relevant studiearbejde og praktikophold eller tage et semester i udlandet.

Alt sammen for at vi dygtiggør os, får nye inputs og bliver dimittender – og måske senere forskere – i verdensklasse.

For slet ikke at tale om den økonomiske tryghed, som SU’en giver de studerende, der dumper eller udskyder eksaminer på grund af personlige årsager, sygdom – eller fordi det rent faktisk er udfordrende at læse en universitetsuddannelse.

Studerende er allerede blevet hurtigere

Desværre virker fleksibilitet og tryghed ikke til at være argumenter, som regeringen har tænkt sig at bruge i bestræbelserne på at få flere igennem uddannelsessystemet i en fart.

I stedet for saglig argumentation har man kastet sig over new-speak, og der er snart ikke den negative ladning som ordet SU ikke er blevet sat sammen med.

Langt værre er det, at regeringen tromler igennem med et nyt styringsredskab, selvom der ganske enkelt ikke er noget behov. For de studerende er allerede blevet hurtigere.

SU’en er ikke styringsredskab

Ifølge Jyllands-Posten blev kun fem procent af de studerende på KU kandidater på normeret tid i 2005. I 2009 var andelen allerede steget til 25 procent. Der er ingen af os, der har lyst til at sidde fast til knæene i specialesumpen eller synes, det er fedt at udskyde en eksamen.

Der er brug for konkrete vejledningstiltag, studieprocessamtaler, mentorordninger eller bedre studiemiljø, og ovenstående tal tyder på, at sådanne tiltag allerede har haft effekt og fortsat virker.

Pointen burde være klar: Det giver ikke mening at bruge SU’en som et styringsredskab. Der er langt bedre metoder til at sikre, at vi studerende kommer sikkert igennem vores uddannelser. Vi bliver hverken de hurtigste, dygtigste eller klogeste i verden af at miste vores levegrundlag.

uni-avis@adm.ku.dk