Landbruget blander sig i forskningen

Sagen om Peter Sandøes forskningssamarbejde med Videncenter for Svineproduktion, der er en del af landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, handler ikke om, hvorvidt Peter Sandøe laver lødig forskning eller er i lommen på svineproducenterne.

Problemet er langt mere principielt end som så, mener en af landets ypperste eksperter i svineproduktion Lene Juul Pedersen, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

»For mit vedkommende handler denne sag ikke om Peter Sandøe personligt, men om at det er vigtigt at få øget fokus på, at erhvervet påvirker de politiske processer, ikke bare gennem de almindelige kanaler, men også gennem forsøg på at påvirke konklusionerne på det udredningsarbejde, forskerne kommer med,« siger hun.

Upopulær konklusion

Hun var en af hovedforfatterne til en rapport bestilt af daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) og daværende justitsminister Lars Barfoed (K) om den høje pattegrisedødelighed.

Baggrunden var, at landbruget i 2004 havde indført antal levende grise ved dag fem som nyt avlsmål. Det skulle få producenterne til at skifte fra at avle efter flest mulige fødte grise til flest mulige overlevende pattegrise på femtedagen efter fødslen.

Aarhus-forskerne konkluderede imidlertid i 2010, at indførelsen af det såkaldte LG5-avlsmål (antal levende grise ved dag fem efter fødslen) ikke havde nedbragt dødeligheden blandt pattegrisene i produktionsbesætningerne, hvilket fik Videncenter for Svineproduktion til at forsøge at presse forskerne til at ændre konklusionen.

Det mislykkedes, og svineerhvervet bestilte i stedet en alternativ rapport af en forskergruppe bestående af et hold skotske forskere og Peter Sandøe, der kom frem til, at LG5-avlsmålet kunne nedbringe dødeligheden.

Universiteter skal stå sammen

Lene Juul Pedersen fastholder, at hun ikke forstår, at de involverede forskere har indvilliget i at indgå i et kontraktligt samarbejde med erhvervet med de formuleringer som var gældende for samarbejdsaftalen.

»Jeg vil gerne indgå i projektsamarbejde med erhvervet, men det er vigtigt at holde tingene fuldstændig adskilt særligt når det drejer sig om udredningsarbejde til myndigheder. Erhvervet skal slet ikke ind over konklusionerne før rapporten afleveres; heller ikke hvis de bidrager økonomisk,« siger hun og fortsætter.

»Det er farligt, hvis erhvervet kan shoppe rundt blandt universiteterne, indtil de finder forskere, der vil skrive deres konklusioner. Det vil derfor også være uheldigt, hvis denne vigtige sag ender med at spille universiteterne ud mod hinanden, i stedet for at vi sammen ser det som en advarsel om at værne om forskningens uafhængighed af erhvervets interesser, ikke mindst når det gælder politisk ømtålelige emner,« siger Lene Juul Pedersen.

Det er komplekst

Hun er derfor heller ikke meget for at tage stilling til, hvem der har ret i forhold til, om avlsmålet antal levende pattegrise ved dag 5 vil nedbringe pattegrisdødeligheden eller ej i fremtiden.

Et emne, som hun kalder meget komplekst, og det er ikke blevet enklere at nå frem til den rette konklusion af, at Peter Sandøe og den skotske forskergruppe har fået adgang til andre nyere data fra avlsbesætningerne, efter hun og de andre Aarhus-forskerne lavede deres rapport i 2010.

»Som sådan har LG5 virket delvist efter hensigten, idet antal fravænnede grise er steget støt siden 2004, også ude i produktionsbesætningerne. Det er nedgangen i andel døde grise, som ikke har fulgt med i produktionsbesætningerne, hvor der blot er sket en stagnation. Jeg mangler at se en fagfællebedømt artikel på baggrund af de nye data, før jeg kan vurdere sagligheden,« siger Lene Juul Pedersen.

Hun efterspørger blandt andet en beskrivelse af, hvordan dataindsamlingen er foregået, og en forklaring på hvorfor man har valgt kun at præsentere data fra førstelægs søer (det vil sig en so, der har født sit første kuld grise). De føder færre grise end flerlægs søer og kan derfor også forventes at have lavere dødelighed.

Artikler på vej

Ifølge Peter Sandøe behøver Lene Juul Pedersen ikke vente længe på den efterspurgte dokumentation.

Forskergruppen vil således i løbet af den næste måned indsende to artikler til et internationalt tidsskrift, hvoraf den ene indeholder dokumentation for effekten af LG5..

Sandøe peger på, at seniorforsker Peer Berg fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet også har deltaget i forskningsprojektet, der blev betalt af svineproducenterne, for at sikre, at en uafhængig forsker fra et andet universitet kunne garantere ægtheden af data.

»Jeg synes, at forskerne på Aarhus Universitet skulle blive enige med sig selv om, hvad de mener om effekten af LG5. Det er en lidt mærkelig oplevelse at få skudt i skoene af Lene Juul Pedersen, at jeg er i lommen på erhvervet, når jeg siger, at LG5 virker. For når jeg siger det, er det jo på baggrund af fagkyndig rådgivning fra blandt andet Aarhus Universitet, der oven i købet på sin hjemmeside kundgør, at der er dokumentation for, »at indførelsen af LG5 i avlsmålet har nedbragt dødeligheden i avls- og opformeringsbesætningerne,« siger Peter Sandøe.

Læs »Færre pattegrise i svineproduktionen dør i fremtiden« på Aarhus Universitets hjemmeside

clba@adm.ku.dk