Landets bedste studium

Det hele startede på Hotel Kong Arthur i vinteren 2003, da en gruppe forskere fra Københavns Universitet, som ikke normalt havde meget med hinanden at gøre, mødtes over god rødvin og ønsket om at skabe en ny uddannelse, der kunne tilfredsstille deres egne og markedets behov.

Der var ingen »umiddelbar kærlighed« i mødet mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, men inden aftenen var slut, var en spæd forelskelse opstået, og middagsgæsterne oplevede beruselsen, der følger af frugtsommeligt tværfagligt samarbejde. Projektet Molekylær Biomedicin var født.

»Der manglede kandidater med lige præcis den specialiserede ekspertise, aftagerne efterspurgte. Så vi lavede en uddannelse helt uden at tænke på begrænsende universitetsstrukturer og på faggrænser mellem institutter og fakulteter, men kun med fokus på hvad de færdige kandidater skulle kunne,« siger studieleder Morten Johnsen, der i sin tid fik idéen til uddannelsen.

De kommende undervisere, der havde mødtes på Kong Arthur, fik efterfølgende overbevist de respektive fakultetsledelser om, at uddannelsen var den nyskabelse, Danmark og universitetet havde brug for.

I februar 2004 fik Morten Johnsen og de andre involverede ministeriets godkendelse til at udbyde 50 bachelorstudiepladser, og allerede den 15. marts havde Molekylær Biomedicin fået 65 kvote 2-ansøgninger. Adgangskvotienten endte det år på 9,1. Studiet var med det samme en succes.

Succesfuldt samarbejde

Siden er populariteten kun vokset, og i år steg adgangskvotienten til det astronomisk og – ifølge studielederen – »fuldstændig surrealistisk« høje 11,7. Uden noget stort marketingsbudget formår Molekylær Biomedicin at bryde med mange naturvidenskabelige uddannelsers nedgang.

»Det er en fantastisk og meget unik uddannelse,« siger andetårsstuderende Chris Ramming om studiets tiltrækningskraft.

»Vi har et meget stærkt studiemiljø og nogle rigtig gode undervisere, der gør noget ud af at præsentere os for det bedste fra Sund og Science – og for at gøre Molekylær Biomedicin til landets bedste studium.«

Personligt har Chris Ramming lidt at sammenligne med; tidligere har han nemlig både været i lære som tømrer og bager og er industrioplært slagteriarbejder. Som 25-årig startede han på Københavns Universitet, og her har han planer om at blive og skrive sin ph.d., for han har i den grad fået smag for Molekylær Biomedicin.

Ifølge studieleder Morten Johnsen skyldes studiets succes samspillet mellem usædvanligt engagerede studerende og undervisere, der gensidigt motiverer hinanden og skaber plads til løbende forbedringer. Idet uddannelsen er skabt af underviserne selv, har de en helt særlig gejst, som smitter af på de studerende.

»Når underviserne har et konstant drive og lægger op til, at vi skal nå nye højder, er det meget motiverende. De studerende yder mere og presser sig selv til at udvikle sig og finde eller skabe løsninger,« siger Chris Ramming.

Nørdet på den gode måde

Molekylær Biomedicin har på denne vis formået at skabe en særegen faglig stolthed, der bunder i stor dedikation og en i dagens Danmark sjælden målrettethed.

Her kommer de studerende ikke for at opnå generelle kompetencer, der kan bruges til alt og ingenting, men for at hellige sig en særdeles afgrænset, faglig niche. Som molekylær biomediciner er man nørdet på den gode og udbytterige måde.

Studieleder Morten Johnsen er ikke i tvivl om, at det er noget af det, der sælger og trækker nye studerende til. At man på dette studium har tid til at fordybe sig og lære noget konkret.

»Vi skaber specialister og eksperter, og de bliver landets bedste til det, de gør,« siger han.

»Vores studerende har en reel viden og kan noget, og derfor er de konkurrencedygtige og kan måle sig med verdens elite, hvilket de opdager, når de tager ud.«

Navlepilleri med globalt udsyn

Og netop internationalisering er altafgørende, når man beskæftiger sig med dette forskningsfelt. Det er i mødet med forskere fra andre dele af verden, at ens personlige og faglige horisont rykkes, og studiets tværfaglige natur indbyder netop til diskussion og udveksling af idéer.

»Vi kan ikke blive ved med at gå og pille os selv i navlen,« pointerer Morten Johnsen.

Da universitetet i 2007 ansøgte om at få kandidatuddannelsen i Molekylær Biomedicin ministerielt udnævnt som en af ganske få danske eliteuddannelser, var begrundelsen derfor også, at de ekstra midler, man modtager, skulle bruges på at styrke internationaliseringen. Elitestatussen fik man, og de studerende er siden rejst i pendulfart til Singapore og USA.

»Indsatsen har resulteret i, at meget få kandidater ender med at dimittere uden at have oplevet et semester i udlandet som del af deres uddannelse,« siger studielederen stolt.

Men allerede inden man optages som studerende, har det betydning, at kandidatdelen er en eliteuddannelse, mener Chris Ramming.

»Jeg tror, at det, at det er et elitestudium, som virkelig kan måle sig med de bedste studier i udlandet, er blikfang for mange og får mange gymnasieelever med høje gennemsnit til at prioritere uddannelsen, når de søger ind på universitetet.«

Masser af street cred

Uddannelsen har været velsignet med fra starten at have optaget meget ressourcestærke studerende, som har haft lyst til at prøve kræfter med noget helt nyt og derigennem har været med til at forme uddannelsen.

»Det er en ren foræring at få sådan nogle studerende. De gør det til en stor fornøjelse at undervise,« siger Morten Johnsen.

De studerende har fra begyndelsen haft afgørende betydning for uddannelsens succes, mener han, og såvel deres som undervisernes store vilje har skabt en ekstraordinær god stemning og et helt særligt miljø. I mødet mellem de to meget forskellige kulturer, der findes på Sund og Science har de studerende formået at skabe deres helt egen kultur og har i dag en solid og selvstændig identitet som molekylær biomedicin-studerende.

Af samme grund har uddannelsen et meget lavt frafald, hvilket også er med til at brande den positivt. På Molekylær Biomedicin studerer man af lyst og inddrager gerne sin fritid. Chris Ramming har således sammen med seks medstuderende brugt hele sin sommerferie i et laboratorium på Frederiksberg.

»Det er de studerende, der bringer budskabet videre og skaber kontakten til gymnasieeleverne; det er ikke nogen særlig marketingindsats eller studiefilm på nettet, der tiltrækker ansøgerne. De studerende har mere ’street credibility’ end alle universitetets pr-teams,« hævder Morten Johnsen med et smil.

Ingen over, ingen ved siden af

Det er dermed studiets særlige kultur og helt specielle faglige sammenhold, der ifølge studielederen og den studerende har skabt grobund for studiets succes og store popularitet. Molekylær Biomedicin er noget for sig, og det er man stolt af.

»Når de studerende kommer hjem fra udlandsophold og gerne vil afsted igen, skal de selvfølgelig gøre det, men først på deres ph.d.-studium. De skal blive herhjemme og tage deres kandidatgrad, for den tror jeg simpelthen ikke findes bedre noget sted,« siger Morten Johnsen.

Chris Ramming er da også overbevist om, at Molekylær Biomedicin er sagen, og at han valgte rigtigt, da han sagde op på Danish Crown i Sæby og efter sit studenterkursus rykkede til København.

»Jeg er havnet det rette sted. Der er ingen tvivl om, at det her er fremtiden og studiet, hvis man har ambitioner om at være med helt i front med den mest banebrydende forskning,« afslutter han.

uni-avis@adm.ku.dk