Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Liv på Mors: Landskabsarkitekter fra KU fandt lykken ved Limfjorden

Jobudvikling — Ikke alle bliver hængende i byen, når kandidaten er i hus. To landskabsarkitekter føler, at de har gjort det rigtige ved at flytte til Mors ved Limfjorden, hvor de begge arbejder med at udvikle by og natur.

De danske yderområder har store potentialer, der ikke findes i storbyen, og som kan føre til et bedre liv … hvis man altså er villig til at flytte sig.

Det kunne lyde som  et skønmaleri fra de politikere, der bag Christiansborgs tykke mure kræver tvangsudflytning af statsansatte fra hovedstaden til landets tyndt befolkede områder.

Men for to tidligere studerende fra Københavns Universitet har en flytning til Mors intet med den sag at gøre.

Lauritz Rask og Mette Holst er begge uddannet landskabsarkitekter fra KU. De blev kandidater i sommeren 2015 og begyndte at danne par, da de et par måneder forinden mødtes på kurset Transformation Studio, der netop handlede om at ‘udvikle yderområderne i en tid med store omvæltninger’.

Fik baby og flyttede til Mors

Sporten kort: Mette Holst blev gravid, og i 2017 besluttede de at rykke teltpælene op fra Frederiksberg, hvor de ellers lige var flyttet sammen i en lejlighed.

I dag bor de på Mors i et hus tæt ved skov og strand, sammen med deres datter på 17 måneder. Og i dag arbejder de skulder ved skulder på et kontor i den mindre by Nykøbing i Morsø Kommune, på øen Mors i Limfjorden.

Skal udvikle øen

De flyttede sig altså, selv om Mette Holst lige havde landet et ‘rigtigt arkitektarbejde’ på en tegnestue i København.

uddannelsen Transformation studio

Kurset i Transformation Studio har kørt i fire år nu, og i de første tre år var fokus på henholdsvis Odsherred, Thisted og Bornholm. Her i februar 2018 kom turen så til Mors.

Uddannelsen i landskabsarkitektur hører i øvrigt under Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE) ved KU, og den har både en bachelor og en kandidat.

Der var bare noget andet, som trak mere i hende.

»Det er spændende i sig selv at komme til Mors og opleve, hvad Danmark også er. Jeg vil desuden meget gerne arbejde med nogle af de potentialer, som er i yderområderne, og være med til at skabe de faciliteter, der gør, at de steder bliver besøgt og kommer på landkortet,« siger Mette Holst.

Hun er vokset op i København og fik først i løbet af uddannelsen for alvor øje på potentialet i yderområderne. Lauritz Rask kommer derimod fra Fyn og har hele tiden haft øje for områdernes charme.

»Igennem hele studietiden til landskabsarkitekt har jeg haft interesse for yderområderne, og jeg har været rigtig glad for det. Meget af uddannelsen handler om København, men for mig var det mest spændende at komme uden for København … og de fleste mennesker i Danmark bor faktisk uden for hovedstaden,« siger Lauritz Rask.

Bliver mere rummelig ‘derude’

Udflytningen til Mors handlede heller ikke bare om arkitektur og faglighed. Livssynet betyder også noget.

»Man bliver et mere rummeligt menneske af at komme ud og se, hvordan man også kan leve og bo og have gode liv uden for København. Desuden har yderområderne så mange perler, som jeg synes fortjener at blive formidlet,« siger Mette Holst.

Og tidsånden er med de to landskabsarkitekter. Kommunerne fik i 2007 nye muligheder for at kunne udvikle landskaberne og naturen efter strukturreformen samme år, og der sker for tiden store omvæltninger, hvor kommunerne kæmper for fastholde deres indbyggere og derfor er nødt til at udvikle både natur og bymiljøer.

Vigtigt at forfølge sin drøm

Lauritz Rask fik først øje på Mors, da han i København kom på sporet af en stilling i Morsø Kommune, der lagde op til at arbejde med de samme problematikker, som han havde arbejdet med i sit  speciale.

Studerende fra Transformation Studio på det nordlige Mors en dag i februar.
billede: Mette Holst og Lauritz Rask
Kulden var til at tage at føle på.
billede: Mette Holst og Lauritz Rask
På den nordlige del af øen er der de såkaldte molerbakker, der består af særlig slags ler. Den sydlige del af øen er flad.
billede: Mette Holst og Lauritz Rask

»Morsø Kommune var – og er – hårdt presset af den demografiske udvikling, og den har derfor valgt en strategi om at ville være på forkant, ved at forsøge på at gøre noget aktivt for at modvirke de negative sider ved den. Jeg syntes, det var så spændende, at Mette og jeg blev enige om, at det var en vigtig drøm at forfølge,« siger Lauritz Rask.

Som sagt, så gjort. Først flyttede Lauritz Rask til Nykøbing på Mors, mens Mette Holst blev tilbage på Frederiksberg. Hun passede sit job på tegnestuen i et år, hvor de pendlede frem og tilbage mellem Mors og København i weekenderne. Da hun så fødte deres fælles datter, tog hun barsel, som hun holdt i Nykøbing hos Lauritz, og hun kom hurtigt til at holde af det:

»Jeg kunne gå tur med barnevognen langs med fjorden og i skoven, lige uden foran min dør, i stedet for at gå op og ned ad Gl. Kongevej på Frederiksberg i København. Dét så jeg en stor fordel i.«

Glade for at få tilflyttere med kompetencer

Det gik også godt med at falde til i et hjørne af landet, som medierne kalder ’Udkantsdanmark’.

»Vi oplevede, efter vi er flyttet hertil, at folk her på Mors sætter stor pris på vores kompentencer. Der er så få af vores slags på øen, og vi føler os værdsatte,« siger Mette Holst.

Lauritz Rask ser også nogle fordele ved sin jobsituation i Nykøbing, hvor han blandt andet arbejder med at udvikle syv landsbyer, der skal have et fælles forsamlingshus til at fungere bedre – mere end han tror, han ville være blevet det i København.

»I København, når man er til jobsamtaler, så er det arbejdsgiverne, der har alle kortene på hånden, og man kan hurtigt ende med at få en stilling, hvor man skal arbejde længe bare for at få lov til at lave det, man rigtig gerne vil. Her i yderområderne kan man hurtigere få ansvar og være med til at præge sin egen stilling,« siger Lauritz Rask.

Seneste