Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Ledelse på KU skal være good governance

»Dilemmaet i diskussionen af University Governance ligger i at sikre magtbalancen på Universitetet,« skriver Niels Valdemar Vinding.

I KUFUR-regi (KUFUR er Københavns Universitets Forskeruddannelsesråd, red.) har man de seneste par måneder diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt ledelse generelt og universitetsledelse specifikt bør være en del af ph.d.-uddannelserne på Københavns Universitet, eller om det ikke er noget ph.d.-studerende skal bebyrdes med.

Indtil videre er dette mundet ud i, at der i foråret bliver afholdt et kursus for ph.d.-studerende i University Governance under arbejdstitlen UniGo!, hvor der bliver trukket på ekspertassistance fra vores eget universitet, fra Handelshøjskolen og fra IARU-samarbejdspartnerne.

På kurset bliver det spændende at se, hvad undervisere og studerende får ud at dette tilbud. Ikke mindst også for ledelsen og de ansatte på Københavns Universitet. Her er disses forståelse af ledelse på universitetet mere aktuel og mere påkrævet nu end nogensinde før.

En prorektor, der kan gå som hun taler

Med universitetsloven fik vi en ledelsesmodel, der minder om den, der er i de private virksomheder. Nu bliver ledelsen ansat – og ikke valgt – af en bestyrelse, hvor flertallet ikke kommer fra universitetet selv. Der er fortsat krav til at rektor, prorektor, dekaner med videre skal være internationalt anerkendte forskere, og man må antage at dekaner og nedefter hentes indenfor det fagfelt, de skal forvalte. Anderledes er det imidlertid med rektor og – helt aktuelt – med ansættelsen af en ny pro-rektor.

Ved Lykke Friis’ afskedsreception den 21. december 2009 roste rektor Lykke for i sin ledelsesstil at praktisere hvad hun prædikede, eller som rektor sagde, ’walk the talk.’ Videre i talen referede han den amerikanske politolog Robert A. Dahl og dennes definition af magt således: ”Når A kan få B til at gøre noget, han ellers ikke ville have gjort.” Replikken til Lykke var, at hun tog teorien et skridt videre: ”Når A kan få B til at ville, hvad han ellers ikke ville have villet.”

I talen faldt dette som en kompliment fra en rektor til sin prorektor, hvilket må siges at være berettiget, for Lykke Friis har gjort et godt og dygtigt stykke arbejde. Dette må tilskrives, at hun forstår kunsten ’to walk the talk.’ Derimod er en leders evne til at styre sine medarbejderes viljer et anderledes prækært spørgsmål. Og et spørgsmål der understreger aktualiteten af en diskussion af hvilken ledelsesstil og -kultur, der på Københavns Universitet skal lægges i begrebet University Governance.

Modstandskraft og modmagt

Dilemmaet i diskussionen af University Governance ligger i at sikre magtbalancen på Universitetet. Hvordan kan man sikre, at man selv vil det, som lederen mener, at man skal ville, og hvordan sikrer man autenticiteten i den vilje, der driver universitetet frem? Det første kan imødekommes ved at medarbejderen kender og forstår de virkemidler hvormed der ledes og styres – både i den enkelte relation og på universitetsniveau.

På den måde sikres en del af ligheden i styrkeforholdet mellem leder og medarbejder, ligesom der sikres en modstandskraft og en modmagt. Det andet kan tilvejebringes ved at ansætte ledere, der forstår universitetsverdenen, fordi de selv er et produkt af den. En sådan leder nyder en del af den legitimitet, som ellers er forsvundet med universitetsloven, og har en naturlig forstålse for den til tider meget specifikke kultur, der hersker på universiteterne. Lykke Friis forstod de studerende, de ph.d.-studerende og de ansatte, fordi hun selv har været studerende, lavet ph.d. og været ansat på Københavns Universitet.

Hvis dette er udgangspunktet for de ledere vi vil have på universitetet, og hvis dette er en mulighed for at styrke relationen mellem leder og medarbejder, er det kun oplagt at tage konsekvensen ved allerede nu i ph.d.-uddannelserne at styrke perpektivet på ledelse og styring. Hvis vi i fremtiden vil have ledere som Lykke Friis, må universitetet aktivt være med til at opdyrke et blik for universitetsledelse og dermed sikre, at University Governance også bliver good governance.

Seneste